Vaccineudrulningsplaner

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det er blevet forår. Og i dag runder vi en halv million danskere, der har påbegyndt vaccination mod corona☀️

Det er godt. Men det går desværre for langsomt med at producere flere vacciner.

Det havde jeg en lang snak med Tysklands kansler, Angela Merkel, om i dag. Vi deler analysen. Og ønsket om, at der handles nu 🇩🇪🇩🇰

Nu har vi i et år skulle lære nye ord. De seneste måneder er ingen undtagelse. Vi har f.eks. lært at forholde os til vaccineudrulningsplaner … og ikke mindst til vaccineudrulningsplaner, der hele tiden ændres. Ganske enkelt fordi vores adgang til de stærkt eftertragtede vacciner er for ustabil.

Det handler ikke om, at vaccinerne ikke er de rigtige. Det er de! Og de virker. De er endda udviklet i historisk højt tempo. Det handler i stedet om, at produktionskapaciteten overhovedet ikke kan følge med. Pandemien har udstillet vores sårbarhed – ikke bare her i Danmark men i hele EU.

Det er afgørende, at vi gør noget ved det. Hellere før end senere. Rettidig adgang til vacciner bliver afgørende i de kommende år. Det er også derfor, jeg presser så hårdt på for, at vi får udbygget vores produktionskapacitet.

Jeg ser frem til at forfølge mulighederne både i EU og med de lande, der deler analysen. Vi skal gøre alt for, at vi ikke igen havner i en situation, hvor vi ikke kan vaccinere vores befolkninger i det tempo, vi ønsker. Blot fordi produktionen ikke kan følge med.

Der er allerede sat spændende ting i gang. Selv har vi oprettet et offentligt-privat partnerskab med vores danske life-science sektor for at afsøge muligheder for at etablere produktionskapacitet herhjemme.

I dag glæder jeg mig over, at der trods alt er over en halv million danskere, der har fået første stik. Og at vi i den kommende uge fortsætter snakken om en samlet genåbningsplan.

Men arbejdet for at producere flere vacciner hurtigere fortsætter.

Rigtig god lørdag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s