Måned: juni 2022

Af Zenia Stampe

Menneskerettighedsdomstolen stoppede i går et fly, der skulle have fragtet asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda. Det gjorde de for at sikre, at Storbritannien ikke bryder menneskerettighederne.

FN har tidligere kaldt modellen for “katastrofal” og en trussel mod noget så fundament som retten til at søge asyl. Og EU har advaret kraftigt mod modellen og truet med at smide Danmark ud af Dublin-samarbejdet. Det sidste vil føre til mange flere flygtninge i Danmark, fordi vi ikke længere vil kunne returnere asylansøgere, der har fået afslag i andre EU-lande.

Det viser alt sammen, hvor ekstrem regeringens plan er. Den er både på kant med menneskerettighederne, konventionerne, FN og EU.

Og så er der det parlamentariske: Vi radikale har trukket en klar streg i sandet og meddelt, at vi trækker støtten til Socialdemokratiet, hvis de gennemfører planen. Det betyder, at Socialdemokratiet kun vil kunne fortsætte i regering og gennemføre Rwanda-planen, hvis de borgerlige vil gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Så er der selvfølgelig også den mulighed, at Socialdemokratiet kan blive støtteparti for en borgerlig regering, der gennemfører Rwanda-planen? Men hvem kan trods alt forestille sig, at Mette Frederiksen vælger Rwanda på bekostning af statsministerposten? Jeg kan ikke.

Derfor er der noget komiske Ali over udlændingeminister Kaare Dybvad, når han i dag fortsætter snakken om Rwanda-planen. Det kommer ikke til at ske. Vi står fast. Planen er død.

Af Zenia Stampe

Lars Boje Mathiesen (NB) er meget krænket over, at jeg har blokeret ham på Facebook. Han har udviklet en særlig stil, hvor han får sine følgere til at oversvømme politiske modstanderes kommentarspor. Ofte ankommer han med hundredevis eller tusindvis af vrede højrefløjsmedløbere. Ofte svømmer tråden over i racisme. Ofte er hans følgere åbenlyst falske profiler uden profilbillede eller med mærkelige navne som “Jacob Vhl” eller “Jens Alterego Jacobsen”.

Det er vigtigt for mig, at min side er et trygt sted at mødes og debattere. Jeg accepterer ikke had, personagreb eller spam. Derfor blokerer jeg eller en medarbejder dem, der ikke følger de basale regler for debatten.

Efter jeg blokerede ham, har han opfordret sine mere end hundrede tusind følgere til at copy-paste en tekst og skrive den ind i mit kommentarspor. Det understreger vist bare min pointe.

Jeg er til hver en tid parat til at møde Lars Boje Mathisen til debat i Folketingssalen eller i medierne, og det har vi gjort mange gange. Men hans rasende flok af følgere ønsker jeg ikke at byde velkommen. Den fest kan de få lov til at holde hos sig selv.

Af Zenia Stampe

Jeg taler om racismen i dansk politik. Jeg er træt af det, men here goes:

Jeg blev glad over, at vi nu fjerner kontanthjælpsloftet. Meget glad. Samtidig indfører vi et permanent børnetilskud til de allermest udsatte familier.

Men så kom højrefløjens reaktion. Ifølge dem giver vi til “arbejdsløse indvandrere”, mens “hårdtarbejdende danskere har svært ved at få enderne til at mødes”. Sådan sagde Venstres ordfører, og Konservative lagde sig i samme spor.

Men aftalen handler ikke om etnicitet. Den handler ikke om “arbejdsløse indvandrere” mod “hårdtarbejdende danskere”. Den handler om børn. Fattige børn. Aftalen er en håndsrækning til alle socialt udsatte familier – uanset om de er lyshårede eller mørkhårede.

Hvorfår så kun tale om “arbejdsløse indvandrere”? Og hvorfor sætte dem op imod “hårdtarbejdende danskere”. Hvad med alle de hårdtarbejdende indvandrere? Dem på hospitalerne, plejehjemmene, virksomhederne, supermarkederne, restauranterne, ja, faktisk over alt i vores samfund? Hvorfor nævnes de ikke?

Og en dag er det jo børnene, der skal tage over. Det er børnene, der skal finansiere vores velfærd. Der er børnene, der skal behandle og pleje os, når vi bliver gamle. Vores fremtid afhænger af deres succes. Også børnene i de fattige familier.

Men vi ved, at en opvækst i fattigdom ikke bare har negative konsekvenser for barnets trivsel og udvikling. Det skader også børnenes fremtidige arbejds- og familieliv og dermed hele samfundsøkonomien.

Men de borgerlige vil så gerne spinne reformen ind i deres smålige og – ja – racistiske fortælling. Så pyt med, at deres spin er med til at save den gren over, vi alle sidder på.

Jeg tror på, at danskerne kan se lige gennem det spin. Jeg tror på, at danskerne ikke ønsker fattige børn i vores land.