SOCIALDEMOKRATIETS RWANDA-PLAN ER DØD

Af Zenia Stampe

Menneskerettighedsdomstolen stoppede i går et fly, der skulle have fragtet asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda. Det gjorde de for at sikre, at Storbritannien ikke bryder menneskerettighederne.

FN har tidligere kaldt modellen for “katastrofal” og en trussel mod noget så fundament som retten til at søge asyl. Og EU har advaret kraftigt mod modellen og truet med at smide Danmark ud af Dublin-samarbejdet. Det sidste vil føre til mange flere flygtninge i Danmark, fordi vi ikke længere vil kunne returnere asylansøgere, der har fået afslag i andre EU-lande.

Det viser alt sammen, hvor ekstrem regeringens plan er. Den er både på kant med menneskerettighederne, konventionerne, FN og EU.

Og så er der det parlamentariske: Vi radikale har trukket en klar streg i sandet og meddelt, at vi trækker støtten til Socialdemokratiet, hvis de gennemfører planen. Det betyder, at Socialdemokratiet kun vil kunne fortsætte i regering og gennemføre Rwanda-planen, hvis de borgerlige vil gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Så er der selvfølgelig også den mulighed, at Socialdemokratiet kan blive støtteparti for en borgerlig regering, der gennemfører Rwanda-planen? Men hvem kan trods alt forestille sig, at Mette Frederiksen vælger Rwanda på bekostning af statsministerposten? Jeg kan ikke.

Derfor er der noget komiske Ali over udlændingeminister Kaare Dybvad, når han i dag fortsætter snakken om Rwanda-planen. Det kommer ikke til at ske. Vi står fast. Planen er død.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s