NEW YORK-MINDER eller: EN SYGDOMSHISTORIE

NEW YORK-MINDER eller: EN SYGDOMSHISTORIE

Af Lars Movin

For undertegnede sender dagens dato minderne tilbage til et årti, hvor euforien over de første New York-rejser var iblandet urovækkende understrømme fra en ny og dødelig epidemi, som først et stykke inde i katastrofens fremmarch fik et navn: AIDS.

Den 3. juli 1981 – for præcis 40 år siden – kunne følgende overskrift læses i The New York Times: “Rare Cancer Seen in 41 Homosexuals”. Uhyggeligt og mærkværdigt lød det jo, men i Odense, hvor jeg boede på det tidspunkt, var det ikke noget, som sådan umiddelbart fik de store konsekvenser. Det skulle imidlertid ændre sig. Med det ungdomsliv, man førte dengang, blev det i løbet af nogle år rutine at gå til lægen for at blive tjekket – efterfulgt af en nervøs ventetid, indtil man fik svar på sin prøve. Nå, i de kredse, jeg færdedes i, var der sjældent grund til alarm, men ganske anderledes forholdt det sig i New York, og ikke mindst i kunstnermiljøerne på Lower East Side. I marts 1983 publicerede dramatikeren og aktivisten Larry Kramer et opråb i The New York Native under den uhyggelige rubrik: “1,112 and Counting”. Og fra omkring det tidspunkt begyndte der at være flere og flere kendte navne blandt ofrene for den mystiske sygdom. I august 1983 døde Klaus Nomi, i 1985 fik Cookie Mueller sin diagnose, og da fotografen Peter Hujar i januar 1987 blev erklæret HIV-positiv, var der mere end 30.000 registrerede tilfælde i New York. Året efter var turen kommet til David Wojnarowicz, en af de kunstnere, der dengang havde min opmærksomhed, og som jeg siden har skrevet om i bogen “Downtown” (2010).

Da jeg første gang kom til New York i september 1987, lå AIDS-epidemien som en mørk sky over de kvarterer på den nedre del af Manhattan, som altid har været mine foretrukne græsgange. Bevares, at besøge byen var stadig som at komme til Nirvana, men ikke desto mindre var det svært at ignorere det faktum, at mange af de kunstnere m.m., som i første omgang havde trukket én dertil, nu var væk. Og da jeg i efteråret 1989 vendte tilbage på endnu en visit, ramte jeg durk ind i en udstilling med en titel, der sagde det hele: “WITNESSES: Against Our Vanishing”. Udstillingen, der var kurateret af fotografen Nan Goldin, blev vist i Artists Space i Wooster Street og var tilegnet kunstscenens mange AIDS-ofre.

I sit forord til kataloget skriver Goldin: “Over the past year four more of my most beloved friends have died of AIDS. Two were artists I had selected for this exhibit. One of the writers for this catalogue has become too sick to write. And so the tone of the exhibition has become less theoretical and more personal, from a show about AIDS as an issue to more of a collective memorial.”

I dag kan det hele forekomme at være længe siden, og heldigvis er der meget positivt at sige om den generelle håndtering af AIDS, både attitudemæssigt og hvad angår behandling. Men da datoen 3. juli 1981 forleden tilfældigt fangede min opmærksomhed i en essaysamling af Luc Sante, blev jeg med ét kastet tilbage til de første New York-rejser, hvor dén kakofoniske støj, som er en af attraktionerne ved Manhattans gader, var farvet af en mærkelig fornemmelse af fravær; og hvor dét betagende mylder af alskens typer, som kan gøre den besøgende helt høj, var blandet op med skyggerne af alle dem, der pludselig var væk.

Jeg har ikke tænkt mig at holde min kæft

Jeg har ikke tænkt mig at holde min kæft

Af Pernille Skipper

Der er en del, der mener, at jeg “dømmer” Naser Khader i mit tidligere opslag i dag. Det kan jeg slet ikke, for jeg er ikke dommer, og jeg er ikke medlem af de konservative, eller har magt over Khader overhovedet. Og ja, teoretisk set er det muligt, at det ikke er sket, som de fem kvinder beskriver. Jeg vil blot påpege følgende: der er tale om fem forskellige kvinder, som ikke kender hinanden eller hinandens historier, da de fortæller dem til en journalist. Deres fortællinger spreder sig over to årtier, og de er i øvrigt bakket op af mails samt fortællinger fra bekendte, som siger, at de allerede dengang beskrev historierne. Det er altså ikke noget, de har “fundet på” for nylig.

Og selvom de ikke kender hinandens historier, er der er alligevel nogle gennemgående træk i fortællingerne.

Hvis der tale om bagvaskelse, skulle det altså være noget, som fem forskellige kvinder for tyve år siden beslutter sig for at digte, aldrig mødes igen, men fortælle til deres nærmeste – spredt over årene – og så nu gå til en journalist med det uafhængigt af hinanden. Konklusion: Det virker for mig som troværdige fortællinger. Når man ved, hvor store konsekvenser det har at stille sig frem med sådanne historier, kan jeg ikke få det til at passe, at der skulle være tale om et koordineret karaktermord. Men ja, teoretisk set kan vi ikke vide det.

Burde jeg så lade være med at kommentere det? Nej, for jeg er også en del af den udvikling, vi er i som samfund. Den her slags ting sker ikke kun for kvinder i de samfundslag, som de fem kvinder og Naser Khader kommer fra. Det sker i endnu højere grad overfor lavtlønnede og kortuddannede kvinder, som har endnu ringere chance for at sige fra. Det sker på barer og arbejdspladser og tilfældige gader i større eller mindre grad. Det er sket for mig og for stort set alle kvinder, jeg kender. Og hvis vi ikke taler højt om det, bliver det ved med at ske. Også når min datter bliver voksen. Så jo, det vedrører kraftedme os alle sammen, og jeg har ikke tænkt mig at holde min kæft.

Sommerferie!

Sommerferie!

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Sommerferien står snart for døren for mange. Måske er den ekstra tiltrængt netop i år? Sådan har jeg det i hvert fald. Og selvom man som statsminister aldrig får helt fri – der kan opstå uopsættelige situationer, der selvfølgelig skal håndteres – så vil jeg gøre noget i år, der for mig er lidt uvant. Jeg vil nemlig lukke helt ned, holde fri, nyde den danske sommer. Opleve Danmark, når det er dejligst og være sammen med min familie.

Med undtagelse af forhåbentligt et par flere opslag om fodbold🤞🏼, så bliver der derfor også helt stille fra mig her på min profil.

En stor tak og god sommer til de mange af jer, der overalt i landet har knoklet det seneste halvandet år under pandemien; I har i den grad fortjent en ferie! Herunder også de mange embedsmænd og medarbejdere i ministerier og styrelser, der har været på konstant overarbejde.

Rigtig, rigtig god sommerferie til jer alle ☀️

Nu kan du sortere mælkekartoner – som plast!

Nu kan du sortere mælkekartoner – som plast!

Pressemeddelelse fra Københavns Kommune:

Fra i dag kan størstedelen af københavnerne aflevere deres tomme kartoner fra mælk, juice, kakao, bønner og andre mad- og drikkevarer i plastbeholderen. Så kan vi genanvende papfibrene i nye produkter. Det er godt for både klima og miljø.

Ordningen gælder indtil videre beboerne i de 290.000 etageboliger i København samt villaejendomme på Østerbro. Det er knap 90 procent af københavnerne.

Vores beholderleverandør bruger sommeren på at sætte klistermærke på låget af de 11.000 plastbeholdere, men man må gerne sortere allerede nu.

Se top fire spørgsmål-svar nedenfor eller find sorteringsvejledning for plast, mad- og drikkekartoner og flere spørgsmål-svar her.

Hvad betyder det for min øvrige sortering?

Du bør overveje at flytte din plastsortering ind i køkkenet, hvis du ikke allerede har gjort det. Sorterer du både plast, madaffald (bio) og mad- og drikkekartoner, vil du opleve at have meget mindre restaffald.

Hvorfor skal kartoner fra mad og drikke sorteres som plast – og ikke pap?

Plasten sorteres i forvejen i forskellige plasttyper, så anlægget kan også sortere mad- og drikkekartoner fra. Hvis mad- og drikkekartoner kommer i det almindelige pap, vil de ødelægge kvaliteten af pappet, da de ofte er våde eller har madrester på. Derfor samler vi det ind med plasten i stedet.

Skal jeg gøre noget med kartonerne?

Både plast og mad- og drikkekartoner skal tømmes for indhold, så godt du kan. Du må gerne folde kartonerne, hvis det passer dig bedst. Det lille skruelåg skal tages af.

Hvorfor skal mad- og drikkekartoner sorteres?

Når vi genanvender i stedet for at bruge nye råvarer, belaster vi miljø og klima mindre og får jordens ressourcer til at række længere. Fibrene i mad- og drikkekartoner er af høj kvalitet, og derfor gode at genanvende. Regeringen har i sin klimaplan for en grøn affaldssektor peget på ti fraktioner, der skal sorteres på landsplan. Mad- og drikkekartoner er en af disse.

Forlaget Ekbátana og Asger Schnacks Forlag har indgået et samarbejde

Forlaget Ekbátana og Asger Schnacks Forlag har indgået et samarbejde

PRESSEMEDDELELSE

Forlaget Ekbátana og Asger Schnacks Forlag har indgået et samarbejde med henblik på Ekbátanas fremtidige overtagelse af Asger Schnacks Forlag. Den nærmere overtagelse er foreløbig planlagt til årsskiftet 2022-23. Ideen er at udfolde det bedst mulige i samarbejdet og sikre en tradition, der går tilbage til forlagene Swing og Bebop, i moderne klædedragt. Asger Schnacks Forlag har rødder i musikken, Ekbátana i eventyret, jf. Sophus Claussens digt af samme navn, men begge naturligvis i poesien.

”Jeg ser fortrøstningsfuldt mit forlags fremtid i møde med Christel Sunesen som brobygger og arvtager.” Asger Schnack

”Det er med stor glæde og respekt, at jeg ser fremtiden i møde med Asger Schnacks Forlag, som har haft så afgørende betydning for dansk litteratur gennem årtier.” Christel Sunesen

(Foto: Frej Rosenstjerne)

GITTE HÆNNING 75 ÅR

GITTE HÆNNING 75 ÅR

Af Per Wium

Da jeg var dreng elskede jeg filmen “Han, hun, Dirch og Dario”. Og særligt duetten mellem Gitte Hænning og Dirch Passer: “Lille frøken himmelblå”, med den dejlige melodi af Sven Gyldmark.

Da mine børn var små elskede de samme film – og vi hørte singlen med den populære sang igen og igen på grammofonen.

I dag kan vi sige tillykke til Gitte Hænning med 75 år.
Jeg har mødt hende en enkelt gang – i Sweet Silence Studiet i Khb. Mens vi indspillede album med Lotte Rømer Band. Gitte Hænning besøgte studiet med en ven og vi talte lidt med hende i en pause.
Da må hun have været midt i 30’erne.

Jeg véd hun har en stor karriere i Tyskland og er populær på tysk radio og TV. Men sandt at sige har jeg aldrig hørt eller set det.

Jeg har fundet den her TV-optagelse, hvor hun helt klart er en rigtig god sangerinde!

Tillykke til “Die Gitte”!

NYT TRANSPORTUDSPIL FRA Å 🛸

NYT TRANSPORTUDSPIL FRA Å 🛸

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Om samkørsel, delebilisme, cyklisme og kollektiv transport.

I Alternativet starter vi altid med det grønne. Også når det gælder transportpolitikken.

I stedet for at etablere mere asfalt skal vi i stedet beskytte vores klima, miljø, natur og styrke vores folkesundhed.

Alternativet lægger med et nyt udspil op til, at vi skal arbejde med at gentænke vores transportvaner. Vi skal give danskerne incitament til at vælge de grønne og bæredygtige transportformer til.

Tusind tak for det store arbejde til vores transportordfører Peter Kjær Hansen. 💚

Læs, hvordan vi vil gøre her. 💚🛸

Den grønne omstilling i København

Den grønne omstilling i København

Af Lars Weiss, Overborgmester

Det her er historisk for den grønne omstilling 🍀☘️Torsdag indviede jeg sammen med klimaminister Dan Jørgensen Amager Ressource Centers nye pilot anlæg for CO2 fangst. Anlægget er et enormt vigtigt skridt i mod, at København bliver CO2 neutrale i 2025. Kort og godt suger det CO2’en ud af røgen, så den ikke kommer ud i atmosfæren. Det er intet mindre end genialt og vil radikalt ændre vores tilgang til den grønne omstilling. For vi kan ikke nå vores ambitiøse klimamål alene ved at slukke for lyset og skære ned på bøfferne. Vi har brug for innovative løsninger, og her ser vi en af dem.

  1. Billede taget af David R. Driessen

FORSLAG: GRATIS GRØN MAD

FORSLAG: GRATIS GRØN MAD

Af Franciska Rosenkilde

Alternativet vil servere et gratis måltid vegetarisk mad hver dag til alle københavnerbørn!

I Danmark spiser vi alt for meget kød. Faktisk tre gange mere end de officielle anbefalinger.

De fleste af os ved godt, at vi burde spise mindre kød, men ofte står hverdagen i vejen. Det kender jeg fra mit eget liv. Og jeg er endda kok!

Derfor stiller Alternativet København i dag et forslag i Københavns Borgerrepræsentation. Et forslag om, at få Københavns Kommune til at undersøge, hvad det vil kræve at tilbyde alle byens skolebørn et gratis, økologisk og vegetarisk måltid til frokost.

Det vil skabe madfællesskaber for alle børn.

Det vil give tusinder af børn gode erfaringer med velsmagende grøn mad.

Og så vil det mindske københavnernes kødforbrug – og spare os alle for en masse CO2-udledning – og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Det handler om skåne kloden for unødvendig forurening og CO2-udledning fra kødproduktionen. Og så handler det om at give københavnske børn gode madoplevelser.

For de er verdens fremtid 💚

Jeg ikke er “dansk nok” til at være den danske Freestyler under EM 2020

Jeg ikke er “dansk nok” til at være den danske Freestyler under EM 2020

Af Maymi Asgari

Jeg har været i TV2 og snakke om mit EM eventyr. For mange vil det være en jubel og et mål, men for mig var der flere tanker bag. Det er én ting, etniske danskere nødvendigvis ikke vil tænke over, men virkeligheden er en anden for minoriteter i Danmark.
Jeg har længe forberedt mig på at møde hadefulde racistiske kommentarer for ikke at blive for overrasket og ked af det. Jeg var forberedt på at min etnicitet og tørklæde blev nedgjort. Jeg var forberedt på at få at vide at jeg ikke er “dansk nok” til at være den danske Freestyler under EM 2020. Jeg var forberedt på, at det jeg kan med en fodbold ikke vil komme i fokus, men at min etnicitet og tørklæde vil være hovedfokusset.

Alligevel kom det utrolig meget bag på mig hvor mange negative og hadefulde kommentarer jeg fik. Mit opslag har indtil videre fået 560 kommentarer (på Facebook). Det er ca i gennemsnittet fire gange så mange som deres andre populære videoer. Det gav mig følelsen af, at uanset hvor meget “vi” opnår og bidrager til samfundet, så vil “vi” alligevel bliver nedgjort og dømt på de stereotype fordomme. Dette viser, at før du som etnisk minoritet overhovedet er kommet til verdenen er du allerede stemplet på forhånd. Hvordan skal man finde motivation til at gøre forskel, når man føler én del af Danmark hverken vil have eller acceptere en?

Velkommen til “vores” liv
(Kommentarerne er blevet slettet af TV2 Østjylland).

Hvis I endnu ikke har set min video med TV2, kan I se den her 👇🏽👇🏽