
Af Mette Frederiksen, Statsminister
Sommerferien står snart for døren for mange. Måske er den ekstra tiltrængt netop i år? Sådan har jeg det i hvert fald. Og selvom man som statsminister aldrig får helt fri – der kan opstå uopsættelige situationer, der selvfølgelig skal håndteres – så vil jeg gøre noget i år, der for mig er lidt uvant. Jeg vil nemlig lukke helt ned, holde fri, nyde den danske sommer. Opleve Danmark, når det er dejligst og være sammen med min familie.
Med undtagelse af forhåbentligt et par flere opslag om fodbold🤞🏼, så bliver der derfor også helt stille fra mig her på min profil.
En stor tak og god sommer til de mange af jer, der overalt i landet har knoklet det seneste halvandet år under pandemien; I har i den grad fortjent en ferie! Herunder også de mange embedsmænd og medarbejdere i ministerier og styrelser, der har været på konstant overarbejde.
Rigtig, rigtig god sommerferie til jer alle ☀️