Nu kan du sortere mælkekartoner – som plast!

Pressemeddelelse fra Københavns Kommune:

Fra i dag kan størstedelen af københavnerne aflevere deres tomme kartoner fra mælk, juice, kakao, bønner og andre mad- og drikkevarer i plastbeholderen. Så kan vi genanvende papfibrene i nye produkter. Det er godt for både klima og miljø.

Ordningen gælder indtil videre beboerne i de 290.000 etageboliger i København samt villaejendomme på Østerbro. Det er knap 90 procent af københavnerne.

Vores beholderleverandør bruger sommeren på at sætte klistermærke på låget af de 11.000 plastbeholdere, men man må gerne sortere allerede nu.

Se top fire spørgsmål-svar nedenfor eller find sorteringsvejledning for plast, mad- og drikkekartoner og flere spørgsmål-svar her.

Hvad betyder det for min øvrige sortering?

Du bør overveje at flytte din plastsortering ind i køkkenet, hvis du ikke allerede har gjort det. Sorterer du både plast, madaffald (bio) og mad- og drikkekartoner, vil du opleve at have meget mindre restaffald.

Hvorfor skal kartoner fra mad og drikke sorteres som plast – og ikke pap?

Plasten sorteres i forvejen i forskellige plasttyper, så anlægget kan også sortere mad- og drikkekartoner fra. Hvis mad- og drikkekartoner kommer i det almindelige pap, vil de ødelægge kvaliteten af pappet, da de ofte er våde eller har madrester på. Derfor samler vi det ind med plasten i stedet.

Skal jeg gøre noget med kartonerne?

Både plast og mad- og drikkekartoner skal tømmes for indhold, så godt du kan. Du må gerne folde kartonerne, hvis det passer dig bedst. Det lille skruelåg skal tages af.

Hvorfor skal mad- og drikkekartoner sorteres?

Når vi genanvender i stedet for at bruge nye råvarer, belaster vi miljø og klima mindre og får jordens ressourcer til at række længere. Fibrene i mad- og drikkekartoner er af høj kvalitet, og derfor gode at genanvende. Regeringen har i sin klimaplan for en grøn affaldssektor peget på ti fraktioner, der skal sorteres på landsplan. Mad- og drikkekartoner er en af disse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s