Af Zenia Stampe
Nej. Vi Radikale opgiver ikke udlændingepolitikken ved at gøre os fri af Socialdemokratiet. Tværtimod. Vi stiller os fri for at få mere indflydelse – også på udlændingepolitikken.
Realiteten er jo, at den socialdemokratiske et-partiregering allerede har sat os uden for indflydelse på både udlændingepolitikken og retspolitikken. Må jeg minde om, at den for bare et par uger siden lavede en aftale med de borgerlige og SF, hvor de finansierede udenlandske fængselspladser med penge fra integration og kultur. Må jeg også minde om, at den i foråret indgik en aftale om statsborgerskab kun med de borgerlige. Vi blev end ikke inviteret til forhandlingerne.
At støtte status quo er reelt at acceptere fortsatte stramninger af udlændingepolitikken og retspolitikken. Det vil vi ikke længere være med til. Det vil jeg ikke længere være med til. Vi er færdige med at skulle vælge mellem den ene eller anden uspiselige blok, som så bagefter bare kan tage os for givet og sætte os uden for indflydelse. Hvis man vil bygge et flertal på os, så må man komme til os – ikke omvendt.
Og hvad vil den melding så betyde i praksis? Mette Frederiksen vil kun kunne fortsætte sin et-partiregering, hvis hun får flertal med SF og Enhedslisten alene. Det er næppe sandsynligt. Så hvis hun skal fortsætte som statsminister, så bliver det i en flerparti-konstellation med os eller henover midten. Men uanset hvordan den kommer til at se ud, så er det slut med den socialdemokratiske egenrådighed og del-og-hersk-strategi. Og det er grundlæggende en god nyhed for danskerne, som altid har været præget af en sund skepsis over for magtfuldkommenhed.
Men det kan jo også være, at Mette Frederiksen holder stejlt på en et-parti-regering og i erkendelsen af, at det ikke kan lade sig gøre, sender bolden videre til de blå. Men en blå regering skal jo også finde 90 mandater. Og nej, vi kommer ikke til at støtte en regering, der er afhængig af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. To partier, der hader muslimer, vil bryde menneskerettighederne, trække os ud af EU, og som grundlæggende er ligeglade med klimaet. Det kommer ikke til at ske. Det er en no-brainer. Og derfor vil Pape og Ellemann også være nødt til at kigge hen over midten, hvis de skal forme et flertal med os.
Vores melding er derfor både et farvel til den socialdemokratiske blokpolitik, hvor støttepartierne er degraderet til nyttige idioter. Men det er også et farvel til blå blokpolitik, hvor DF og Nye Borgerlige sætter retningen. I hvert fald hvis vi får de afgørende mandater.
Der var én, der spurgte mig på twitter, om vi virkelig tror, at vi kan finde flertal for den strategi. Til dét vil jeg sige: Det her er ikke et spørgsmål om strategi, men om integritet. Vi kan ikke længere være i rollen som støtteparti for en egenrådig et-parti-regering.
Men må jeg ikke også minde om, at det ikke er os, der skal finde et flertal. Det er dem, der ønsker at blive statsministre, der skal finde et flertal. Og dér siger vi bare, at det er slut med, at vi kommer til dem, for at de så bagefter kan tage os for givet. De må komme til os, og de må betale med indflydelse – også på udlændingepolitikken og retspolitikken.
Tror vi, at vi kan få en helt anden udlændinge- og retspolitik? Nej. Men vi tror, at vi kan få mere, end vi gør nu.
Foto af Christiansborg i et nyt lys. Credit: Moahim.
SIGNAL.DK 