Af Eigil Møller
“Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.” (1914)
Clara Zetkin. Kendt for ideen om kvindedagen, der var tænkt som en dag, hvor ‘socialistiske kvinder’ i samarbejde med ‘proletariatets klassebevidste faglige og politiske organisationer’ skulle agitere for bl.a. kvinders valgret. Altså starten på 8.marts.
Senere tiders feminister har lagt noget distance til hende. Den klasseorientering, hun stod for, falder ikke i alles smag.
Hendes indsats har været uvurderlig, både for kvindebevægelsen, men også på andre, centrale områder:
Modstand mod krig og imperialisme var helt afgørende for hende og for den socialistiske bevægelse som helhed i årtierne op til 1.verdenskrig. Det var en hjertesag, som der blev brugt mange konferencer, skrifter, møder og demonstrationer på. Den imperialistiske krig skulle forhindres ved at den internationale arbejderbevægelse modsatte sig den og nægtede at være med. Da det så kom til stykket svigtede bevægelsen totalt. Socialdemokraterne i de forskellige krigsførende lande valgte at støtte deres eget borgerskab i blodbadet, bl.a. ved at stemme for finansieringen, ved at bevilge penge til mordmaskineriet.
Zetkins reaktion: “Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.” – Bliv sindssyg eller begå selvmord. Så voldsomt oplevedes forræderiet. Heldigvis besluttede hun, at: ‘Jetzt erst recht!’ og gik igang med intensivt organisationsarbejde for både arbejderkvindernes og fredens sag. Af bl.a. det arbejde opstod så i netop de år den kommunistiske verdensbevægelse, der fra en eksistens som obskure, fragmenterede mindretal på få år blev en overvældende succes: Revolutioner, opbygning af helt nye stater, kommunistisk internationale, startskud til det 20.århundredes største frigørende bevægelse: Koloniernes frigørelseskamp, kulminerende med besejringen af tysk og japansk kolonialisme i 40’erne, i de følgende år en omfattende bølge af nationale befrielsesbevægelser op til i dag, hvor imperialismen aldrig har stået over for en større og mægtigere modstandsbevægelse i form af nationer, der modsætter sig USAs hegemoni. Masser af slinger og tilbageslag undervejs, men resultaterne er ikke desto mindre overvældende set i historisk perspektiv. – Iøvrigt: Også i erkendelse af den overhængende fare fra fascismen var hun tidligt ude. Allerede i 1923 aflagde hun i Kominternsammenhæng en rapport med analyse af det nye fænomen og forslag til antifascistisk aktion, og i 1932 tordnede hun som alderspræsident mod nazisterne i sin åbningstale i den tyske rigsdag, der blev valgt ved det sidste frie valg inden det nazistiske terrorregime. Så, hun var på forkant og gjorde sit på flere meget vigtige fronter.
I dag er vi igen i en august 1914-lignende situation. Hvis man havde illusioner om vore dages ‘venstrefløj’ så kunne man nok være fristet til at tænke som Zetkin: ‘Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.’ – Men, selvom det er trist at se, hvor hovedløst fx Enhedslisten prøver at overhale NATO-imperialisterne i krigsretorik og alment stupide udsagn, og hvor rasende de bliver på de få der forsøger sig med en smule omtanke og nuancering, og især hvor blindt 1914-agtigt de agiterer for en politik, der uundgåeligt fører til store civile lidelser (heltemod pr. stedfortræder) og som objektivt støtter nazistiske terrororganisationers ødelæggelse af tilværelsen for utallige ukrainere. Selvom det er trist, så er det ikke overraskende. Støtten til destruktionen af Libyen var ikke en tilfældighed, den linie er siden blevet fulgt op flere gange i forhold til Syrien og til Nicaragua osv. Partiet er simpelthen et integreret element i det imperialistiske system. Deres funktion er at levere de ‘progressive’ og ‘woke’ stemmer til galskaben. – Så, sammenbruddet er foregået forlængst. En venstrefløj i Clara Zetkins forstand findes simpelthen ikke længere i NATO-stan.
Til gengæld stortrives den i det globale syd. Og, som antydet ovenfor, bærer Zetkins indsats en del af æren for det. Uden eksemplet fra oktoberrevolutionen var det tvivlsomt, hvor langt det var kommet med koloniernes frigørelse og økonomiske og sociale fremgang.
Den aktuelle trussel fra både krig og den genoplivede fascisme udspringer af og hænger organisk sammen med imperialismen og dens stadige koloniseringsbehov. Den viden er en del af arven fra Zetkin. Sammen med 8.marts.
SIGNAL.DK 