Clara Zetkin – kendt for ideen om kvindedagen

Clara Zetkin – kendt for ideen om kvindedagen

Af Eigil Møller

“Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.” (1914)

Clara Zetkin. Kendt for ideen om kvindedagen, der var tænkt som en dag, hvor ‘socialistiske kvinder’ i samarbejde med ‘proletariatets klassebevidste faglige og politiske organisationer’ skulle agitere for bl.a. kvinders valgret. Altså starten på 8.marts.

Senere tiders feminister har lagt noget distance til hende. Den klasseorientering, hun stod for, falder ikke i alles smag.

Hendes indsats har været uvurderlig, både for kvindebevægelsen, men også på andre, centrale områder:

Modstand mod krig og imperialisme var helt afgørende for hende og for den socialistiske bevægelse som helhed i årtierne op til 1.verdenskrig. Det var en hjertesag, som der blev brugt mange konferencer, skrifter, møder og demonstrationer på. Den imperialistiske krig skulle forhindres ved at den internationale arbejderbevægelse modsatte sig den og nægtede at være med. Da det så kom til stykket svigtede bevægelsen totalt. Socialdemokraterne i de forskellige krigsførende lande valgte at støtte deres eget borgerskab i blodbadet, bl.a. ved at stemme for finansieringen, ved at bevilge penge til mordmaskineriet.

Zetkins reaktion: “Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.” – Bliv sindssyg eller begå selvmord. Så voldsomt oplevedes forræderiet. Heldigvis besluttede hun, at: ‘Jetzt erst recht!’ og gik igang med intensivt organisationsarbejde for både arbejderkvindernes og fredens sag. Af bl.a. det arbejde opstod så i netop de år den kommunistiske verdensbevægelse, der fra en eksistens som obskure, fragmenterede mindretal på få år blev en overvældende succes: Revolutioner, opbygning af helt nye stater, kommunistisk internationale, startskud til det 20.århundredes største frigørende bevægelse: Koloniernes frigørelseskamp, kulminerende med besejringen af tysk og japansk kolonialisme i 40’erne, i de følgende år en omfattende bølge af nationale befrielsesbevægelser op til i dag, hvor imperialismen aldrig har stået over for en større og mægtigere modstandsbevægelse i form af nationer, der modsætter sig USAs hegemoni. Masser af slinger og tilbageslag undervejs, men resultaterne er ikke desto mindre overvældende set i historisk perspektiv. – Iøvrigt: Også i erkendelse af den overhængende fare fra fascismen var hun tidligt ude. Allerede i 1923 aflagde hun i Kominternsammenhæng en rapport med analyse af det nye fænomen og forslag til antifascistisk aktion, og i 1932 tordnede hun som alderspræsident mod nazisterne i sin åbningstale i den tyske rigsdag, der blev valgt ved det sidste frie valg inden det nazistiske terrorregime. Så, hun var på forkant og gjorde sit på flere meget vigtige fronter.

I dag er vi igen i en august 1914-lignende situation. Hvis man havde illusioner om vore dages ‘venstrefløj’ så kunne man nok være fristet til at tænke som Zetkin: ‘Als der Zusammenbruch kam, meinte ich, wahnsinnig werden oder mich töten zu müssen.’ – Men, selvom det er trist at se, hvor hovedløst fx Enhedslisten prøver at overhale NATO-imperialisterne i krigsretorik og alment stupide udsagn, og hvor rasende de bliver på de få der forsøger sig med en smule omtanke og nuancering, og især hvor blindt 1914-agtigt de agiterer for en politik, der uundgåeligt fører til store civile lidelser (heltemod pr. stedfortræder) og som objektivt støtter nazistiske terrororganisationers ødelæggelse af tilværelsen for utallige ukrainere. Selvom det er trist, så er det ikke overraskende. Støtten til destruktionen af Libyen var ikke en tilfældighed, den linie er siden blevet fulgt op flere gange i forhold til Syrien og til Nicaragua osv. Partiet er simpelthen et integreret element i det imperialistiske system. Deres funktion er at levere de ‘progressive’ og ‘woke’ stemmer til galskaben. – Så, sammenbruddet er foregået forlængst. En venstrefløj i Clara Zetkins forstand findes simpelthen ikke længere i NATO-stan.

Til gengæld stortrives den i det globale syd. Og, som antydet ovenfor, bærer Zetkins indsats en del af æren for det. Uden eksemplet fra oktoberrevolutionen var det tvivlsomt, hvor langt det var kommet med koloniernes frigørelse og økonomiske og sociale fremgang.

Den aktuelle trussel fra både krig og den genoplivede fascisme udspringer af og hænger organisk sammen med imperialismen og dens stadige koloniseringsbehov. Den viden er en del af arven fra Zetkin. Sammen med 8.marts.

Moral – And Life Is…

Moral – And Life Is…

Af Uffe Lorentzen

DAGENS ALBUM: Moral – And Life Is… (Arp Grammofon 1984) Endnu et dansk album fra 80erne jeg ikke mener man kan undvære i en seriøs samling. Jeg kunne heller ikke nære mig for at samle dette eksemplar op, selvom det er 3. gang i mit liv jeg anskaffer pladen. Anden gang var det godtnok en gave til en daværende kæreste, men første gang var den helt og holdent til mig selv og det husker jeg skam også klart og tydeligt.

Da denne plade udkom i midtfirserne lå der nemlig et distributions selskab ved navn Dansk Sam, først i en baggård på Vesterbrogade, senere på en mere mondæn adresse på Gl. Kongevej. De udgav også et dengang tone angivende musikblad ved navn Sam Nyt med information om danske alternative undergrunds udgivelser fra hippie til punk eller “nyrock” som det hed dengang.

Her fik jeg som ganske ung knægt sammen med et par kammerater fra Albertslund lov til gå på rov på lageret og købe vinyl til engros pris i en periode. Jeg mener jeg gav 69 kroner for denne LP og skamlyttede til den i et par år før den gled lidt ud af min sfære.

Vi taler minimal elektronisk musik med sfæriske guitar og synthflader over en bund af rytmeboks og toppet med Hanne Winterbergs smukke drømmende vokal. Da pladen udkom var der et band fra Wales ved navn Young Marble Giants som de ofte blev sammenlignet med, men jeg synes det er lidt unfair at tale om nu, for Moral lyder ikke rigtigt som noget andet.

De har iøvrigt også 3 fantastiske numre på opsamlings LP’en Somewhere Outside på Irmgardz, et album de virkelig løfter op på et højere niveau når man sammenligner med de andre bands på den. Der udkom også et par kassettebånd oprindeligt og iøvrigt en CD version af dette album fra 2007 på Karma med en del extramateriale fra disse og Somewhere Outside. Albummet er også genudgivet på Dark Entries for 5-6 år siden.

Et af de vigtigste danske albums overhovedet

Et af de vigtigste danske albums overhovedet

Af Uffe Lorentzen

DAGENS ALBUM: Her ser vi et af de vigtigste danske albums overhovedet efter min mening. Til højre et nyligt indkøbt originaltryk fra 1982 på Irmgardz, til venstre et limiteret genoptryk fra 2016 lavet af DVP Dansk Vinyl Produktion, savnede Martin (Route66) Lindholms label, som blandt andet stod for alle de tidlige Bisse albums og meget andet. Jeg regner denne plade som lige så essentiel i dansk sammenhæng som Steppeulvenes Hip. If you lose your dreams you will lose your mind synger Fritz – og han har jo så evigt ret, men selvom det nok er et citat fra Ruby Tuesday med Rolling Stones, så virker sætningen alligevel mere sand, mere selvoplevet og mere påtrængende som et stykke nødvendigt og brugbart livsråd når det kommer ud af Fritz’ mund. De to tryk lyder faktisk bemærkelsesværdigt ens nu hvor jeg sammenligner, men originalen har måske en anelse mere nærvær i trommelyden – dog uden at jeg vil lægge hovedet på blokken for den sag. Ikke at det betyder så meget, begge tryk er svære at finde idag, men ikke nødvendigvis specielt dyre når de dukker op. Ihvertfald ikke i forhold til hvor fantastisk denne optagelse er og hvor utroligt fri og improviseret musikken fremstår. En god trommeslager, en solid bassist, en eksperimenterende guitarist og en stor poet, der trods sine vanskeligheder med den engelske udtale får hamret sine pointer igennem klart og tydeligt, med skrig, sang, hvisken, reciteren, messen og altid hjertet på helt rette sted. Idag og imorgen er jeg som sædvanligt på arbejde i Route66 og det glæder jeg mig igen til, ikke mindst fordi der er sket en del i brugtkasserne i den sidste uge, så man nu kan finde ret vilde ting, dog desværre ikke denne. Before – A Wish Of Life Irmgardz 1982.

Klaus Albrectsens tegninger

Klaus Albrectsens tegninger

Arbejdermuseet skriver:

ET ØNSKE OM FRED 🕊

Den hvide due er et kendt fredssymbol, der ofte anvendes af illustratorer og tegnere. Denne tegning af bladtegner og debattør, Klaus Albrectsen sprang os særligt i øjnene den anden dag, da vi gennemgik vores store samling af hans tegninger.

For selvom tegningen er fra 1982 og har titlen “Atomkrig? Nej tak”, så virker den påfaldende aktuel. Tegningen blev trykt i Ekstra Bladet og i Stockholms Tidningen og er en kommentar til den kolde krig, men udviser også håb og ønske om sammenhold og fred. ☮️

Prøv at zoome ind på tegningen og opdag de mange detaljer.

Den 29. september 2022 åbner vi en ny særudstilling med Klaus Albrectsens tegninger.

KAN MUSIKSTIMULATION LINDRE SENFØLGER EFTER COVID-19?

KAN MUSIKSTIMULATION LINDRE SENFØLGER EFTER COVID-19?

Region Sjælland skriver:

Det vil neurolog og overlæge ved Holbæk Sygehus, Peter Michael Nielsen, der har forsket i musikstimulation i 30 år, nu undersøge nærmere.
Med EU-forskningsmidler i ryggen deltager han i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om musik kan lindre neurologiske senfølger efter COVID-19, hvor nedsat lugte- og smagssans, hovedpine, smerter og træthed ofte er langvarige følgesvende.

Peter Michael Nielsen har selv udviklet musikstimulationen, der i et pilotstudie allerede har vist effekt på funktionelle og psykiske lidelser efter COVID-19.
Tanken er, at musikstimulationen kan hjælpe hjernen med at komme i balance igen. Sygdommen har forstyrret centralnervesystemet og skabt ubalance i hjernens signalstoffer. Selv efter patienten er rask, bliver hun ved med at opleve symptomer.

“Det er nogle små følelegemer, vi har overalt; i huden, i knoglerne og i vores indre organer – og pacini-systemet løber til hjernen med meget stor hastighed og meget stor styrke. De små legemer fungerer som bas-mikrofoner i kroppen, der sender signaler til det område i hjernen, hvor symptomerne på smerte, lugte, smag og sågar epilepsi opstår, og beslaglægger dem. Ved at spille musik og bas for patienterne overbelaster man det sensoriske nervesystem med indtryk i en sådan grad, at symptomer kan dulmes eller helt forsvinde,” siger Peter Michael Nielsen.

Musikstimulationen skal fungere som supplement til træning på lugte-og smagsklinikker og skal udbredes til både Køge, Göteborg og Lund.

Medierne har allerede vist stor interesse for Peter Michael Nielsen, og du har måske allerede set ham i TV2 Nyhederne eller hørt ham fortælle i P4. Forskningsprojektet er dog i en indledende fase, og Peter Michael Nielsen tager derfor ikke patienter.

Lyt til en bid af en behandlingslydfil, som Peter selv har komponeret. Den hedder NordLys og er inspireret af hav, fuglesang og af skandinaviske folkemelodier: https://lnkd.in/gb5K8UZM

DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

Af Lars Movin

GERD LAUGESEN – TILLYKKE!
eller: DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

Det halve Danmark har gået og ventet med tilbageholdt åndedræt – og nu er spændingen omsider udløst: Modtageren af Dan Turèll Medaljen 2022 er forfatteren GERD LAUGESEN!

Her er Dan Turèll Selskabets motivation:

“Forfatteren m.m. Gerd Laugesen (f. 1979) har prøvet det meste. Og alt, hvad hun har gjort, har hun gjort bedre end de fleste. Hun har skrevet journalistik, klummer, prosa og digte – i flere tilfælde det hele på én gang. Hun pendulerer tilsyneladende ubesværet frem og tilbage mellem formater med mindelser om konventionelle bøger og egenartede Artist’s Books, som sprænger alle vante forestillinger om, hvad litteratur kan være. Hun er krydset ind over grænsen til billedkunst og derfra tilbage til skriftens domæne. Ti eksemplarer af digtsamlingen ‘Har du set min kjole?’ fra 2011 – trykt på transparent papir – var rent faktisk vedlagt en kjole, der var håndsyet til sammenhængen. ‘Plet’ fra 2014 er opkaldt efter forfatterens dværgkanin. I leporello-bogen (foldebogen) ‘Sjælen’ kan få fri fra 2006 indgår i alt 51 ord – en mikrotekst i forhold til sidste års mursten, den genreblandende roman/biografi/rejsefortælling ‘Et øjebliks lykke’, som er på hele 542 tætte sider (og det er endda kun første del af en bebudet trilogi).

Kort sagt stritter værket lystfyldt og inspirerende i alle retninger. For Gerd Laugesen er der ikke noget hierarki mellem de forskellige genrer og kategorier – præcis som Dan Turèll er inde på i en tekst fra 1979, hvor han om anmeldere eller kritikere konstaterer, at hvis de skriver godt, ‘regner jeg dem uvilkårligt som forfattere. Gør de det ikke regner jeg bare slet ikke med dem.’

Gerd Laugesen skriver ikke bare godt. Hun er en sand mester på sit felt. Original, begavet, konstant udfordrende. Det er, som om hver ny udgivelse indvinder nyt land og samtidig formulerer sin egen nye poetik. Skeler man til Dan Turèll, kunne man sige, at tekstsamlingen ‘Møder’ fra 2009 er Gerd Laugesens svar på hans ‘I Byen’-klummer, og at hendes ‘Hjemsted’ fra 2011 er en fjern slægtning til ‘Vangede Billeder’. Ligesom hendes cross-over til billedkunsten formentlig er drevet af nogle af de samme impulser, som førte Turèll til at samarbejde med folk som Henrik Have, Jens Birkemose og Kenn André Stilling.

En hædring af Gerd Laugesen har imidlertid ikke brug for den form for støttepiller. Fra første færd har hun kunnet flyve selv. Niveauet har hele vejen igennem været tårnhøjt. Og med det nyligt udgivne mammutværk ‘Et øjebliks lykke’ er det, som om alle de foregående spor nu går op i en højere enhed og cementerer fornemmelsen af, at her er en forfatter, som ikke bare er ankommet, men også har kurs mod stjernerne.

At Gerd Laugesen så oven i købet har fødselsdag samme dag som Dan Turèll, gør blot det hele endnu mere magisk.”

Medaljen overrækkes sædvanen tro på Dan Turèlls fødselsdag – lørdag den 19. marts – ved en seance på i Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek.

(forfatterfoto: Jens Peter Engedal)

Jeg har selv rejst en del i Afrika

Jeg har selv rejst en del i Afrika

Af Mette Frederiksen, Statsminister

I dag er jeg i Bruxelles. Først for at mødes med mine europæiske kollegaer og drøfte den alvorlige situation i Ukraine. Og derefter til topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union. Jeg har selv rejst en del i Afrika. Og jeg har set, hvordan nød og fattigdom kan ødelægge et samfund. Men jeg har også set, hvordan håb og samarbejde kan gøre en stor forskel.

Der er særligt to ting, der optager mig i Afrika lige nu. Det ene er situationen i Vestafrika og Sahel. Regionen er ustabil bl.a. på grund af tilstedeværelsen af terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat. Det truer sikkerheden for lokalbefolkningen. Samtidig kan det øge risikoen for migrationsstrømme mod Europa. Det er en alvorlig situation på tærsklen til Europa. Og selvom det ikke er nemt, skal vi engagere os og sammen løse den krise, der plager regionen.

Det andet er klimaet. De afrikanske lande har verdens bedste vedvarende energiressourcer i form af sol og vind. Det potentiale skal udnyttes bedre. Og vi skal i EU – og i Danmark – understøtte Afrika, så de får fart på den grønne omstilling. Det er vigtigt, fordi det kan skabe nye jobs og bedre adgang til energi. Og så er det selvfølgelig helt afgørende for klimaet 🌿🌍

Havvind gavner naturen

Havvind gavner naturen

Af Margrete Auken

Havvind gavner naturen!🌊💨

EU’s strategi for havvindmøller er nu kommet et skridt videre. Men der er ikke så lidt blæst om den. Skeptikerne frygter at flere havvindmøller vil volde problemer for fuglene og smadre havbunden.

Det er der heldigvis ikke noget stærkt bevis for, men hvad vi hidtil har kunnet iagttage går lykkeligvis i en anden retning

Siden 1970’erne har jeg kæmpet for naturen. Og klimakampen gik jeg ind i i 1990, længe før alle og enhver var klar over truslens omfang.

Sine steder kan der være konflikt mellem vedvarende energi og naturhensyn, men når det gælder havvind tyder meget på at de to helt nødvendige kampe tværtimod at være i konflikt, kan understøtte hinanden.

Havbunden i det meste af Danmark er ødelagt af trawlfiskeri og forurening fra landbruget og har voldsomt behov for en heftig indsats.

Samtidig har vi kunnet iagttage at havvindmøller, især de kystnære, skaber nye rev ved fundamenterne som bliver gode levesteder for tang, fisk og skaldyr – og således serverer masser af mad til fugle, fisk og havpattedyr.

Den historie burde alle kunne glæde sig over og skubbe på for at få mere gang i udbygningen af havvind.

Klimaet har brug for høje ambitioner

Klimaet har brug for høje ambitioner

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Søndagstanker. Om ikke længere at være rød før grøn. Jeg håber, I vil læse med.

For et par år siden, sagde jeg, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det var rigtigt dengang. Men det er det ikke længere.

Da jeg blev statsminister, var noget af det vigtigste for det nye grønne flertal 70 %-målsætningen. Det var ikke vores opfindelse. Æren tilfalder SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Jeg er dybt taknemmelig for, at målet blev sat så højt. Først og fremmest fordi klimakrisen er alvorlig. Kloden har brug for, at vi sætter ambitiøse mål.

Samtidig fordi vi beviser, at vi kan gøre det på en dansk måde. Hvad mener jeg med det? Jo. Dengang i 2019 var jeg oprigtigt bekymret.

Kunne vi skabe store grønne forandringer uden at øge uligheden? Uden at arbejdsløsheden steg? Ville vi skabe en kløft mellem by og land? I sidste ende: Ville opbakningen til den grønne omstilling forsvinde, fordi konsekvenserne blev for store?

Det var derfor, jeg sagde rød før grøn. Det handlede ikke om, at jeg ikke var optaget af det grønne. Som barn købte jeg regnskov, før jeg købte makeup. Jeg donerede mine surt opsparede lommepenge til truede dyr. Og meldte mig ind i Verdensnaturfonden. Det grønne har altid fyldt meget for mig.

Nu er det snart tre år siden, Danmark fik en ny retning. Og vi er nået længere, end flere troede var muligt. Vi har lavet et utal af aftaler: Klimaloven. Grønnere vejtransport. Et stop for fremtidig olie- og gasindvinding i Nordsøen. En plan for fangst og lagring af CO2. Landbrugsaftalen. Mere havvind og grøn forskning. Og selvfølgelig verdens første energiøer.

Mere end 50 grønne aftaler. Samtidig er det lykkedes at styrke det sociale sikkerhedsnet. Vi har investeret i velfærdssamfundet. En ny ret til tidlig pension. En ny udligningsreform. Og et opgør med centraliseringen af Danmark.

Vi har bevist, at det er muligt både at være rød og grøn. På én og samme tid.

Vi kan være stolte af, at Danmark nu er et grønt foregangsland. Men vi skal gøre endnu mere. Derfor fortsætter vi. Vores prioriteringer den næste tid er blandt andet en grøn skattereform. Grønne indenrigsfly. Og udbygning af den vedvarende energi.

Klimaet har brug for høje ambitioner ☘️.

Dansktoppen er også en del af mig

Dansktoppen er også en del af mig

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg har set filmen om Kandis ligesom tusindvis af andre danskere. Og jeg må erklære mig fuldstændig enig i de flotte anmeldelser og varme anbefalinger. Filmen er så fin og rørende. Jeg sad overvældet tilbage. Med stor kærlighed til de mennesker, der er med i filmen. Med kæmpe respekt for Johnny Hansen og Kandis. Og med en stor taknemmelighed overfor holdet bag. Det er en poetisk fortælling. Og et helt enestående indblik i det levede liv.

Dansktoppen er også en del af mig. I barndommen med Giro 413 i radioen og til et væld af festlige lejligheder. For mig er dansktop glæde og fest sammen med andre. Jeg holder selv af meget forskelligt musik. Fra Metallica på Roskilde Festival til Birthe Kjær ved Herlev festuge i sommers. De fleste af os lytter nok til mere forskelligt musik, end andre tror. Musikken kan meget i sig selv. Og der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke hører musik. Men filmen her kan noget andet. Tak til Jesper Dalgaard og resten af holdet for at forene de to verdener ❤️