Moral – And Life Is…

Af Uffe Lorentzen

DAGENS ALBUM: Moral – And Life Is… (Arp Grammofon 1984) Endnu et dansk album fra 80erne jeg ikke mener man kan undvære i en seriøs samling. Jeg kunne heller ikke nære mig for at samle dette eksemplar op, selvom det er 3. gang i mit liv jeg anskaffer pladen. Anden gang var det godtnok en gave til en daværende kæreste, men første gang var den helt og holdent til mig selv og det husker jeg skam også klart og tydeligt.

Da denne plade udkom i midtfirserne lå der nemlig et distributions selskab ved navn Dansk Sam, først i en baggård på Vesterbrogade, senere på en mere mondæn adresse på Gl. Kongevej. De udgav også et dengang tone angivende musikblad ved navn Sam Nyt med information om danske alternative undergrunds udgivelser fra hippie til punk eller “nyrock” som det hed dengang.

Her fik jeg som ganske ung knægt sammen med et par kammerater fra Albertslund lov til gå på rov på lageret og købe vinyl til engros pris i en periode. Jeg mener jeg gav 69 kroner for denne LP og skamlyttede til den i et par år før den gled lidt ud af min sfære.

Vi taler minimal elektronisk musik med sfæriske guitar og synthflader over en bund af rytmeboks og toppet med Hanne Winterbergs smukke drømmende vokal. Da pladen udkom var der et band fra Wales ved navn Young Marble Giants som de ofte blev sammenlignet med, men jeg synes det er lidt unfair at tale om nu, for Moral lyder ikke rigtigt som noget andet.

De har iøvrigt også 3 fantastiske numre på opsamlings LP’en Somewhere Outside på Irmgardz, et album de virkelig løfter op på et højere niveau når man sammenligner med de andre bands på den. Der udkom også et par kassettebånd oprindeligt og iøvrigt en CD version af dette album fra 2007 på Karma med en del extramateriale fra disse og Somewhere Outside. Albummet er også genudgivet på Dark Entries for 5-6 år siden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s