Af Leif Lønsmann
Trods 12.000 kilometers afstand er der tætte historiske bånd mellem Teatro Colon i Buenos Aires og DR Symfoniorkestret i København.
De to institutioners historie er begge tæt knyttet til den tyske dirigent Fritz Busch (f. 1890).
Busch var spået en stor musikalsk karriere i sit hjemland Tyskland. I 1922 blev han, som blot 32-årig, udnævnt til musikdirektør i Dresden Operahus. Ved siden af jobbet i Dresden dirigerede han op gennem 1920’erne og i begyndelsen af 1930’erne en række orkestre i udlandet, herunder kammersanger Emil Holms nye radioorkester i København og det argentinske operaorkester i Teatro Colon i Buenos Aires.
Begge orkestre ønskede at knytte Busch tættere til sig, men han afslog. Han ville hellere blive i Dresden, selvom han havde det vanskeligt med myndighederne. Trods stor musikalsk succes blev han udsat for politisk pres på grund af hans kontante kritik af det nazistiske styre.
I 1933 følte han sig ikke længere sikker i Tyskland, og accepterede et tilbud fra Teatro Colon om at starte et nyt liv i Argentina, i tryg afstand fra Tyskland og nazismen.
Efter kort tid i Argentina blev Busch kontaktet af kammersanger Emil Holm, der opfordrede ham til at vende tilbage til Europa. Kammersangeren ville tilbyde ham en stilling som ledende dirigent for Radiosymfoniorkestret. Busch mente at Europa nok var for usikker for ham, da han var jaget af nazisterne. Holm lokkede, med en forsikring om at nazismens “uvæsen” ikke ville brede sig til Danmark.
Det tjener kammersanger Holm til ære, at hans overtalelsesevner førte til at Busch droppede Argentina og slog sig ned på Østerbro i København, hvor han de næste år med stor succes ledede det danske radioorkester.
Dagen før sin 50 års fødselsdag den 13.marts 1940 tog Busch, sammen med sin hustru, nattoget til Stockholm, dels for at fejre sin runde dag i Stockholm, men også for i en måneds tid at dirigere de kongelige svenske filharmonikere. Radiosymfoniorkestrets musikere fulgte ham til toget og bedyrede at de glædede sig til at se ham tilbage på podiet i april.
Rejsen til Sverige reddede hans liv. Trods Emil Holms forsikringer om at Danmark var sikkert terræn, blev Danmark som bekendt besat af Tyskland den 9.april. Fritz Busch’ korte ophold i Stockholm kom til at vare i fem år. Undervejs pendlede han mellem Stockholm og Buenos Aires, med et par afstikkere til New York, hvor han dirigerede New York Philharmonikerne.
Busch glemte dog aldrig sin kærlighed til Danmark og sit orkester. I maj 1945 vendte han tilbage til København, tidsnok til at dirigere Radiosymfoniorkestret ved indvielsen af den nye koncertsal i Radiohuset i Rosenørns Allé. Byggeriet var allerede startet da han forlod København, men som altid med den slags var færdiggørelsen plaget af forsinkelser, budgetoverskridelser og byggeskandaler.
I de kommende år ledede Busch det danske radioorkester, og gennemførte bl.a. en succesfuld turné til Edinburgh i 1950, men døde kort efter, kun 61 år gammel.
50 år senere blev de historiske bånd genoplivet, med Radiosymfoniorkestrets turné til Argentina, på initiativ af orkesterchef Per Erik Veng. I juni 2002 spillede orkestret i Teatro Colon. Salen var fyldt til sidste sæde, og publikum var begejstrede. Ikke mindst ekstranummeret, Jacob Gades ”Tango Jalousie”, fik det argentinske publikum op af stolene.
Hjemme i København måtte jeg forsvare, at vi til turen måtte tegne instrumentforsikringer til en instrumentværdi af 45 millioner kroner. Og dertil kom solisten Frank Zimmermanns Stradivarius, som var separat forsikret med en forsikringssum på 750 millioner kroner !
I dag står Teatro Colon smukkere end længe, efter flere års renoveringsarbejder. Og Fritz Busch og hans danske orkester er skrevet ind i husets rige historie, som jeg fik genoplivet ved dagens besøg.
SIGNAL.DK 