Franciska Rosenkilde besøger Thorvaldsens Museum

Af Franciska Rosenkilde

FØRSTE SØNDAG I ADVENT: THORVALDSENS MUSEUM🎄🕯

Hver søndag i advent besøger jeg et sted i København, som jeg holder rigtig meget af. Steder fra min barndom og ungdom i København og steder jeg synes er helt unikke for vores by❤️

Mit første besøg er gået til byens smukkeste hus, Thorvaldsens Museum i hjertet af København. Jeg elsker at komme her, fordi stedet, med sine store skulpturer og værker indbyder til ro og fordybelse i kunsten.

Og ikke mindst nyder jeg bare at gå rundt og nyde rummene, farverne og det imponerende håndværk, som gør museet til et af de allersmukkeste, vi har.
En stor anbefaling til Thorvaldsens Museum herfra.

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!

Af Lars Movin

DET DANSKE FILMVÆRKSTED – 50 ÅR!
(Cinemateket i dag)

I aften har jeg den fornøjelse at føre en samtale med Sebastian Cordes om hans nye bog, “Friheden til at lave hva’ fuck man vil”, der udkommer i anledning af 50-året for åbningen af Workshoppen (det første spæde open access-værksted, der hen ad vejen udviklede sig til Det Danske Filmværksted i København, Det Danske Videoværksted i Haderslev m.m.). Det foregår i Asta Bar i Cinemateket – oven i købet i to omgange, klokken 18:00 og 19:30 (begge arrangementer er gratis, men den første session er udsolgt).

I løbet af de to samtaler vil vi foretage en overflyvning af værkstedernes lange historie, samtidig med at vi vil forsøge at pejle os ind på, hvad den særlige danske værkstedsmodel har betydet for det hjemlige filmmiljø. Endelig vil vi naturligvis også tale om nogle af de mange instruktører, som i tidens løb har benyttet værkstedernes faciliteter, fra pionerer som Jørgen Leth, Nils Vest, Christian Braad Thomsen og Jytte Rex til nogle af de nyeste skud på stammen, eksempelvis Ulaa Salim, som med følgende slutreplik har leveret bogens titel: “Men vigtigste er helt klart friheden,” siger Salim om de erfaringerne, han har taget med sig fra værkstedsproduktionerne til spillefilmen “Danmarks sønner” (2019). “Friheden til at lave hva’ fuck man vil.”

Er man interesseret i at se nogle af de film, som det hele handler om, er der også mulighed for det i dag.

Klokken 16:30 diskuterer Sebastian Cordes nogle af de mere kontroversielle film, der i tidens løb er blevet produceret på værkstederne, med instruktørerne Christina Rosendahl og Steen Schapiro – suppleret med udvalgte kortfilm. For yderligere information og billetbestilling, se linket her.

Og klokken 18:30 vises et udvalg af “Highlights fra Filmværkstedet”, introduceret af Merete Stubkjær fra Aarhus Filmværksted. For yderligere information og billetbestilling, se linket her.

Kim Wilde fylder 60

Kim Wilde fylder 60

Af Eddie Michel

… lige efter billedet var taget spurgte Kim Wilde om ikk’ jeg ville ta’ min skjorte af. “Jeg synes, den er så flot … jeg vil gerne have den”, konkluderede hun med et, hvad jeg vil beskrive som lummert smil. Måske var skjorten flot, dengang i forrige århundrede, men set med 2020-øjne ligner den mest af alt en start-90’er-natskjorte i orange-rød – eller i bedste fald stoffet fra en kæk hængekøje. Sikkert er det, at spørgsmålet gjorde mig orange-rød i kinderne og fik mig til at fnise nervøst. “Kom nu”, sagde hun og kildede mig (som jeg husker det, men jeg er ikke sikker? Det kan være min gamle ven, Allan Kjærgård kan huske det? Det var ham, der tog billedet efter at have interviewet hende).
Det hele var LIDT for stærke sager. En ting var jo, at jeg kun var 24 og sad overfor en 34-årig kvinde, der legede kispus med mig – noget andet var, at det så var KIM WILDE!!!
Dén unge kvinde, der mere end nogen anden i 80erne (måske på nær Debbie Harry), fik blodet til at bruse ENDNU voldsommere end det i forvejen gjorde i tidens teenagedrenge.
Dén unge kvinde med det blonderede føntørrede hår og iført sort og hvid-stribet T-shirt, som tidens teenagepiger DRØMTE om at være, og havde plakater af hængende på pigeværelset (enkelte hang nok også på drengeværelser … og fremmanede utugtige tanker).
Dén kvinde, der efter 1981’s ‘Kids in America’, overgik ALLE andre kvindelige solister hele vejen op gennem 1980’erne som hende, der opnåede flest topplaceringer på de britiske hitlister.
Dén kvinde, der var så berømt og succesfuld, at hun i 1988 tournerede med Michael Jackson (altså kun fire år før jeg mødte hende).
Dén kvinde, der har solgt 30 millioner (!) plader.
Det var dén kvinde, der bad mig ta’ skjorten af!!!! Det er næsten TREDIVE år siden. Og lige netop i dag fylder Kim Wilde 60 år. Dét fik mig til at tænke tilbage på den dag, i omklædningsrummet under scenen på plænen i Tivoli – og at selvom hun i ‘Kids In America’ synger, “Much later, baby, you’ll be saying nevermind” så fortryder jeg, at jeg ikke tog den hæslige skjorte af. Det havde sgu været sejere at ta’ hende på ordet. Men ak … jeg turde ikke. I stedet kyssede hun mig kinden – tog et stykke papir og skrev:

4
Eddie
Love
Kim Wilde


… derefter plantede hun så sine læber, der var meget læbestiftrøde, nederst på papiret og gav mig det … oh ve og snøft og suk og … TILLYKKE evigt dejlige, Kim Wilde …

75 år… Her er historien om Abba-dronningen der blev prinsesse

75 år… Her er historien om Abba-dronningen der blev prinsesse

Grattis: Søndag, fejrer Anni-Frid Synni Lyngstad 75 år. Hun er »nok« bedre kendt som Frida og som den ene af forsangerne i legendariske ABBA.

Af Jerry Ritz, Musik- og teaterproducent

Anni-Frid Synni Lyngstad. Sådan blev hun døbt, og sådan hed hun indtil en smuk august-dag i 1992. Her blev hun i dybeste hemmelighed gift med prins Ruzzo Reuss von Plauen i den idylliske Hørsholm Kirke. Abba-dronningen Frida blev til en rigtig prinsesse og hun sagde »ja« – også til navnet Anni-Frid Reuss von Plauen.

Af de fleste vil hun dog altid være mest kendt som »Frida« – brunetten i den svenske succesgruppe ABBA, der er en af bedst sælgende grupper i musikhistorien med mere end 385 millioner albums solgt på verdensplan. Læs lige tallet igen. 385.000.000.

Fridas stemme er kendt verden over for ABBA-sange som »Mamma Mia«, »Fernando«, »Knowing me, Knowing you«, »Andante, Andante«, »I Have a Dream«, og vi kunne blive ved…  

Efter Abba indspillede hun i 80’er et  par internationale solo albums. Den Phil Collins producerede ”Something Going On” i 1982, som blev fulgt op i 1984 af ”Shine” som Steve Lillywhite stod for. Efter en lang pause udsendte hun i 1996 den svensksproget ”Djupa Andetag” – som er min personlige favorit, den var produceret af Anders Glenmark.    

Frida er i dag bosat i Genolier i Schweiz, men hun tilbringer også meget tid i sit hus på Mallorca. Hun har været gift tre gange og er enke efter prins Ruzzo Reuss von Plauen. Desværre fik parrat kun syv år sammen, da prins Ruzzo døde af kræft i 1999. I dag danner Frida par med den engelske rigmand Henry Smith, og hun bruger sin tid og sine mange penge på miljø- og humanitært arbejde.

Selvom Frida i morgen fylder 75 år, så kommer vi snart til at høre mere til hende. ABBA har nemlig indspillet to nye sange: »I Still Have Faith In You« og »Don’t Shut Me Down«. Sangene skal bruges til en kommende hologram-turné, hvor de fire ABBA’er via lærreder mødes på scenen. Der er rygter om, at flere sange er indspillet. Vi er mange, der glæder os.

Og nogle sidder måske tilbage med spørgsmålet, hvorfor blev Frida viet lige præcis Hørsholm Kirke?  Til mig har hun forklaret, at det var hendes svigermor, der havde fortalt hende om kirken, og at den lå så romantisk ude på en lille ø. Derfor blev det der og i dybeste hemmelighed. Ud over brudeparret og præsten var der kun gommens mor tilstede. I

I anledning af 75 årsdagen fejres Frida på ABBA Museet i Stockholm i denne weekend med en musikalsk historiefortælling ”En Frid(a) for sjælen” hvor skuespillerinde og sanger Anna Bromee laver en livsrejse med Anni-Frid Lyngstads musik. Fortolkningen af Fridas sange spænder fra 60’erne, da hun sang i danseorkestre og i tv-shows via ABBA til de personlige soloalbum i 80’erne og 90’erne, hvor Frida debuterede som komponist og tekstforfatter.

STORT GRATTIS TIL FRIDA!

Foto: Jan Persson.

Jeg kommer aldrig til at opgive fællesskaberne!

Jeg kommer aldrig til at opgive fællesskaberne!

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Jeg kommer aldrig til at opgive fællesskaberne!

Uanset hvor mange begrænsninger, vi kan være nødt til at lægge på samvær i kampen mod corona, vil jeg gerne slå det fast;

Jeg kommer aldrig til at opgive kampen for at holde fællesskaberne i live.

Alle de fællesskaber, som vi kender fra foreningslivet, kampene på stadion, koncerternes rytme og teatrenes indleven.

Det er jeg på ingen måde ene om.

Jeg ved, at I er mange, som fylder Jeres liv med at skabe oplevelser, inspiration og fællesskaber. Og jeres historier om hvor meget I har måttet aflyse og neddrosle, skærer mig i hjertet💔

Derfor knokler jeg for at sikre Jeres økonomi. Men kulturen er mere end økonomi. Det er hjerteblod. Det er en vision om at være menneske. Det er et billede af, hvem vi er som individer og som samfund.

Det er derfor, at jeg vovede at sende denne opfordring ud i verden om også at turde arrangere nye aktiviteter😌. – Selvfølgelig med stor respekt for afstand, håndsprit, mundbind mm. Og kun hvis man sidder ned, kan man samle mere end 10 voksne.

Og der er sikkert flere hensyn at tage, og jeg vil virkelig også gerne bare sige, at det er også mere end ok, hvis I bare lige først har brug for at trække vejret og tage et glas.

Men derefter – når corona-tristheden truer – så kan I regne med, at jeg står klar lige ved siden af Jer i kampen for ikke at lade fællesskaberne at stivne. I kampen for at turde prøve nye corona-sikre måder at være der for hinanden; borgere såvel som frivillige og professionelle arrangører. Kunstnere såvel som atleter.

For vi vil altid have brug for at være sammen. Om oplevelserne. Om kunsten. Om sporten. Om fællesskaberne.

Det er der, jeg er. Jeg kommer aldrig til at opgive fællesskaberne!

—-

Man kan få hjælp til op mod 65% af udgifterne, også til nye aktiviteter. Se evt mere om Altivitetspuljen her.

P.S. Den er forresten forlænget til 1.januar🤓

Jan Sneum er død

Jan Sneum er død

Af Katrine Ring

Jan Sneum er død. Dermed er min læremester, mit etiske kompas og et fyrtårn af de helt sjældne her ikke længere. Hvis ikke jeg havde mødt Jan Sneum dengang i 1982 i forbindelse med The Pin-Ups debutplade…Hvis ikke han havde spurgt om hvilken musik vi lyttede til i bandet, så havde mit liv set ganske anderledes ud. Han opdagede, at jeg vidste noget om italiensk musik. Og selvom jeg selv fandt på de fleste af historierne om italiensk musik – hvilket han opdagede – så gjorde det ikke noget. For historierne var gode og sandheden skal ikke stå i vejen for en god historie. Sådan kom jeg ind på DR på P3 i 1982 og begyndte at arbejde professionelt med musik, plader og musikere. Han inviterede mig indenfor i kredsen af pladenørder og vi sad og skrev opslag til Rock Nu og Politikens Rock og andre biografiske leksika. Jeg leverede indslag til Rockland og interviewede hele New Wave of British Heavy Metal og den danske scene med, fordi det var vigtigt at forstå de udviklinger, der var i musikken. De kraftcentre, der eksploderer, gør verden stor. Sneum førte os andre ud i denne fagre musikalske verden som en opdagelsesrejsende. Han gav mig den største oplevelse af en vinylplade. Der var skåret en rille i pladen, men uden musik. Til gengæld var selve omslaget af sandpapir og det betød, at hver gang pladen blev taget ud og lagt ind i sit omslag, at den blev mere og mere ridset. Det var i sig selv fantastisk musik for Sneum. At tænke musik på den måde. Han var generøs, så folk som de var, var realistisk og opdragende på sin helt egen milde måde over for os nye unge på radioen. Uden Sneum var der en masse, der aldrig var sket. Og så en lille kuriøs historie om dengang han mødte sin elskede Karin Hegelund. Jeg var nemlig vidne til det øjeblik, hvor det skete! Vi var alle tre på det samme DR-kursus og vi tre var sammen gået en aftentur sammen ude i den nærliggende skov. Undervejs slog Karin en lille prut, og det gjorde, at Jan blev så forelsket i hende, at de blev kærester. Med tiden blev de forældre til Sif. Karin døde for 13 år siden. Nu er Jan også død. Hvor er jeg glad for, at han har været her. Han var et fyrtårn i musikalsk formidling. Og ingen i Danmark ville have kendt til det finske band 22-Pistekirrko. Pistepirrko betyder mariehøne. Flyv op til vorherre og bed om godt vejr…

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for Jazzhus Montmartre

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for Jazzhus Montmartre

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det er en tragedie for dansk jazz, hvis det bliver Corona-krisen, der skal tage livet af Montmartre.

Montmartre har været et vigtigt samlingspunkt for jazzen i Danmark. Et sted med en helt særlig pionerånd, der har tiltrukket en lang række af de store musikere fra den amerikanske jazzscene. Legendariske navne som Dextor Gordon og Ben Webster. Stan Getz. Bill Evans. Det har haft kolossal betydning for den danske jazzscene – og de mange danske musikere, der har knyttet musikalske bånd og venskaber med store internationale navne. Med Montmartre som omdrejningspunkt.

Montmartre har igennem tiden åbnet og lukket i flere omgange. Det er altid blevet drevet af ildsjæle med en stor kærlighed til musikken. Det har jeg stor respekt for. Og jeg håber virkelig der kan findes en løsning, der giver Montmartre mulighed for genopstå. Igen.

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for jazzhuset. Hvis en håndsrækning i krisen er det, der skal til for, vi sammen med Københavns Kommune kan bevare jazzhuset, så vil jeg gerne tilbyde at tage en snak med ordførerne i Folketinget og foreslå den håndsrækning. Hvis kommunen sammen med fonden bag spillestedet kan lave en plan for at bevare Jazzhus Montmartre, så samler jeg ordførerne i Folketinget og hører dem, om de vil være med til at give den særlige hjælp. Vi har mulighed for at give særlig hjælp her i krisen, og den mulighed vil jeg gerne undersøge.

Social Media reaktioner:

Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen

Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen

Af Zenia Stampe

Øv, så fik vi det sort på hvidt: Regeringen har ingen kulturpolitik. Det må være den klare konklusion på dagens finanslovsforslag, som vi ellers har ventet på med spænding – og med den klare forventning, at nu ville regeringen træde frem og udstikke en kulturpolitisk kurs.

Og ja, regeringen prøver at sælge sit finanslovsforslag som en prioritering af kulturen. Men det er helt samme historie som sidste år, hvor en delvis annullering af omprioriteringsbidraget (de årlige grønthøsterbesparelser) blev præsenteret som en opprioritering af kulturen.

Denne gang forsøger de sig med en tidsbegrænset ekstrabevilling på 50 mio. kroner årligt i 2021 og 2022. Halvdelen skal gå til at forlænge eksisterende bevillinger, mens den anden halvdel skal bruges til kultur- og musikinitiativer for børn.

Det betyder sølle 25 mio. kroner ekstra årligt i sølle to år for at indfri kulturministerens vision om, at alle børn skal lære at spille et instrument. Det svarer til 250.000 kr pr kommune. Hvor mange børn rækker det overhovedet til? Og hvilke børn kan lære at spille et musikinstrument på to år? Og hvad så bagefter?

Jeg havde forventet, at regeringen kom med en seriøs og permanent ekstrabevilling til vores musik-, drama- og billedkunstskoler. Og at de også havde gjort andre tanker om, hvordan vi styrker børns møde med kunsten. Men det her? Endnu en omgang symbolsk projektpolitik, der er færdig, inden nogen har opdaget det.

Jeg kan ikke læse det som andet end et desperat forsøg på at dække over, at regeringen ikke har nogen kulturpolitik. Men vi er jo ikke talblinde idioter. Vi kan godt gennemskue, når regeringen forsøger at spise os af med et alibi for en kulturpolitik, der er så tyndt, at det havde været mere værdigt bare at tilstå, at de ikke har nogen.

Men okay. Efter sidste års kamp for at droppe omprioriteringsbidraget og det sidste halvårs kamp for at skaffe hjælpepakker for kulturen, så er vi i ret god træning med at lokke penge ud af regeringen til kulturen. Det arbejde fortsætter nu. Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen. For alvor!

NY POLITISK AFTALE SKAL SIKRE FLERE KULTUR- OG IDRÆTSAKTIVITETER UNDER GENÅBNINGEN

NY POLITISK AFTALE SKAL SIKRE FLERE KULTUR- OG IDRÆTSAKTIVITETER UNDER GENÅBNINGEN

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Endelig! Så vi fik vi en ny politisk aftale på plads, der gør, at vi kan sætte mere gang i hjulene i kulturen og idrættens verden!

Vigtige hjælpepakker bliver nu forlænget frem til d. 31. oktober, og samtidig søsætter vi en ny aktivitetspulje på 300 mio. kr. Vi har lavet en unik model, hvor vi hjælper kulturlivet med at skabe og fastholde aktivitet – til trods for de aktuelle sundhedsrestriktioner. Teatre, spillesteder, biografer og mange andre kulturaktører vil kunne få økonomisk hjælp, så de kan gennemføre arrangementer, der ellers ville være aflyst. Idrætten bliver også tilgodeset med ekstra 100 mio kr. til foreningspuljerne under Dansk Idrætsforbund, DGI, Firmaidrætten og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at kulturen og idrætten kan få sat gang i hjulene – i stedet for at aflyse og lukke ned. Jeg håber, at de mange gode tiltag kommer os alle sammen til gode. Vi har brug for alle de stærke fællesskaber, som kulturen, kunsten og idrætten giver – særligt i denne tid!

Med den nye aftale føjes 680 mio. kr. til de eksisterende tiltag. Samlet er der nu hjælp for 4,6 mia. kr. i alle ordningerne til kulturen, idrætten og foreningslivet.