GRATIS VEGETARISK MAD TIL ALLE BØRN

GRATIS VEGETARISK MAD TIL ALLE BØRN

Alternativet skriver:

GRATIS VEGETARISK MAD TIL ALLE BØRN

Læring kræver næring!
Ingen børn skal gå igennem skoledagen uden sund mad. En god frokost er afgørende for en lærerig skoledag.

Derfor foreslår Alternativet gratis vegetarisk mad til alle børn.

Gratis vegetarisk mad skal imødekomme den ulighed, som store forskelle i madpakkekvalitet forårsager. Derudover kan vi introducere børn i hele landet til plantebaseret mad og dermed fremme en madkultur i overensstemmelse med klodens bæreevne.

Erfaringer fra blandt andet Sverige viser, at gratis skolemad er selvfinansierende på den lange bane, fordi børn lærer mere, kan tage længere uddannelser, bliver sundere og trives bedre.

‘Flugt’ bliver Danmarks Oscar-bud!

‘Flugt’ bliver Danmarks Oscar-bud!

Det Danske Filminstitut skriver:

‘Flugt’ bliver Danmarks Oscar-bud! Den danske Oscar-komité har netop besluttet at sende Jonas Poher Rasmussens ‘Flugt’ videre i Oscar-kapløbet om en nominering i kategorien for bedste internationale film ✨

Stort tillykke til Jonas Poher Rasmussen, producere Monica Hellström og Signe Byrge Sørensen og resten af holdet hos Final Cut for Real – og til den danske koproducerent Sun Creature Studio og animationsproducer Charlotte de La Gournerie og salgsagent Cinephil. Scandinavian Films

Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet og formand for komitéen, siger om valget:

“‘Flugt’ er en smuk, bevægende og nyskabende fortælling om en flygtning og hans skæbne. Det er historien om den enorme pris, som mennesker på flugt betaler hver eneste dag, også når de er i sikker havn. Jonas Poher Rasmussen fortæller med stor indlevelse, så Amins beretning er svær at ryste af sig. Brugen af animation, musik og realfilm er så fint afstemt, at vi virkelig sanser rædslen og kynismen undervejs i rejsen mod Europa. Men også skønheden, humoren og håbet fylder i Amins historie. Det gør ‘Flugt’ til en sjældent nuanceret film, der har både stor samfundsmæssig og eksistentiel dybde.

Modtagelsen af ‘Flugt’ har været overvældende siden premieren på Sundance Filmfestivalen. Filmen har siden været udtaget til en stribe prominente nordamerikanske festivaler. Og snart kommer dens amerikanske biograflancering, ført an af den Oscar-vindende distributør Neon. En så markant synlighed og opbakning giver tyngde i kapløbet. Komitéen tror på, at den flotte internationale rejse kan fortsætte, og at filmens stærke tema og originale form kan bringe den langt.”

Stigninger i smittetallene

Stigninger i smittetallene

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Vi oplever i øjeblikket nogle stigninger i smittetallene. Vejret står på regn og rusk, og det gør, at vi rykker indendørs, så det var forventet, at tallene ville stige. Derfor vil jeg godt knytte et par ord på den udvikling, vi ser her i oktober.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at indlæggelsestallene stiger klart mindre takket være den effektive vaccineudrulning og store danske opbakning.

Der er travlt på vores sygehuse, men hvad angår de indlagte, der er smittede med covid19, er vi kun cirka på en ottendedel af, hvor vi var, da vi havde flest indlagte i begyndelsen af 2021.

Andre luftvejssygdomme som RS virus og influenza har gode vilkår, derfor har vi købt rekordmange influenzavacciner ind til Danmark. Vi er i gang med at vaccinere i hele landet for at ruste os til influenzasæsonen.

Vi følger tæt bevægelserne i coronapandemien, seneste tiltag er udvidelse af vores spildevandstestning, og den danske epidemi er under kontrol trods stigningerne her i oktober. Samtidig sekventerer vi prøverne, således at vi er blandt de lande i verden, der har den bedste indsigt i de forskellige varianter. Det er stadig deltavarianten, der er den helt dominerende, så der er intet nyt på den front.

Vores covid19-vacciner er gode, og du er godt beskyttet, hvis du følger det danske vaccinationsprogram mod covid19. Vi ser selvfølgelig gennembrudsinfektioner, også på vores sygehuse, men risikoen for at blive indlagt er dokumenterbart langt, langt mindre, når du er færdigvaccineret, end hvis du stadig ikke har fået dine doser i overarmen 💪

Tak til dig, der lader dig teste ved symptomer, og hvis du skulle få en positiv test: Hjælp os med smitteopsporingen, meld dig smittet i smittestop-appen (husk den virker i hele Europa) og overhold din isolation 🙏

Tak til dig der har ladet dig vaccinere. Det er takket være dig og det store, store flertal af vaccinerede, at vi har epidemien under kontrol i Danmark og at vi har et fuldt åbent samfund, hvilket vi kunne som et af de første lande overhovedet. Husk det ikke er for sent at få dit første stik og hjælpe os alle med at holde smitten nede og samfundet åbent. 🙏

Tak til dig, der har taget imod det 3. stik. Vi er virkelig kommet stærkt i gang med den udrulning, der er stor opbakning hos de grupper, der indtil nu har fået boosteren tilbudt. Og vigtigst: Vi kan helt konkret se resultaterne uge for uge i en bedre beskyttelse af vores mest sårbare. 🙏

Mange lande kæmper i øjeblikket med alt for høj smitte i en uvaccineret befolkning. Flere rapporterer om overfyldte intensivafdelinger på ekstremt pressede hospitaler. Og nogle steder overvejer man nye nedlukninger, selv om en tyndslidt befolkning næsten ikke kan mere her på vej ind i år 3 i pandemien.

I Danmark er vi heldigvis et godt sted. Derfor hjælper vi også så godt, vi kan fra dansk side. Donerer vacciner, sender hospitalsudstyr mm. Jeg ved, at det gør en forskel derude.

Vi fortsætter indsatserne, og vi kan se, at det virker. Danmark er åbent og vi har epidemien under kontrol. Og vi ved præcis, hvad vi skal gøre, når vi ser begyndende stigninger dette efterår. Vacciner, testning, opsporing, isolation. Men intet kunne lade sig gøre uden opbakning og sammenhold i befolkningen. Tusind tak for det 🇩🇰🙏

Østerports stationsplads er åbnet

Østerports stationsplads er åbnet

Metroen skriver:

Hurra! Østerports stationsplads er åbnet 🥳Det har været længe undervejs, men i sidste uge har vi omsider kunnet aflevere en færdig stationsplads ved Østerport Station. Nu er pladsen altså helt klar til at modtage rejsende fra både S-tog, regionaltog, bus og metro. På billederne kan du se det færdige resultat, hvor pladsen komplementerer DSB’s charmerende stationsbygning med bindingsværk – næsten som et lille stykke hyggelig provins midt i byen 🏡

Tak for tålmodigheden til alle involverede, både naboer, pendlere og de arbejdere, der har trods svære vilkår nu er kommet godt i mål.

i sidste uge har vi omsider kunnet aflevere en færdig stationsplads ved Østerport Station. Nu er pladsen altså helt klar til at modtage rejsende fra både S-tog, regionaltog, bus og metro. På billederne kan du se det færdige resultat, hvor pladsen komplementerer DSB’s charmerende stationsbygning med bindingsværk – næsten som et lille stykke hyggelig provins midt i byen 🏡

Tak for tålmodigheden til alle involverede, både naboer, pendlere og de arbejdere, der har trods svære vilkår nu er kommet godt i mål.

Apropos Transmogrifning og tidsmaskiner

Apropos Transmogrifning og tidsmaskiner

Af Jakob Olsne

Jeg har netop læst den Bulgarske forfatter Georgi Gospodinovs roman: Tidsskjul.

Det er på en gang både science fiction, magisk realisme, selvbiografi, essay og politisk analyse.

Det handler om nostalgi og ideen om, at det altid var bedre i gamle dage. Der optræder en mystisk professor(der er et opdigtet alter ego) som opretter en klinik i Wien for demente. Her er der indrettet suiter hvor alting er som i de dementes ungdom. Dem fra vest får 60’ere og Beatles hår og dem fra øst får dårlige cigaretter og mangel på lokumspapir. Der lidt mindelser om ”Goodbye Lenin”, men den er også sjov og tankevækkende.

Siden går det sådan, at alle landene i EU skal stemme om hvilken tidsalder de helst vil befinde sig i. Svenskerne vælger 60’erne med Pippi Langstrømpe og Astrid Lindgren, Danmark vælger 70’erne- fordi der vidste man hvad man ville bruge den nys vundne frihed. Øst på valgte nogen lande deres nationale storhedstid i forskellige århundreder og hovedparten 90’erne, hvor jerntæppet var forvundet.

Meget muntert men samtidigt og en analyse af populismen, der stortrives i vores demokratisk ustabile periode. Dybest set bruger populisterne nostalgien som drivkraft, vi skal tilbage til den gang alting var meget bedre. Trumps: Make America great again og Brexit, hvor overklasseløgene med Johnson og Rees-Mogg i spidsen ønsker sig tilbage til et verdensomspændende imperium (Dream on!)

Eller den unge danske kvinde der kom ind i folketinget for DF, som havde det mål, at vi skulle tilbage til det samfund man kunne se i de gamle danske film.

Tiden er på mange måder historieløs, det informationsniveau og oplysning man drømte om med internettet er blevet et tsunami af misinformation, rædselsvækkende subkulturer og decideret politisk manipulation, der langt overstiger ens værste frygt.

Læs bogen – den er velskrevet, sprænger forskellige genrer, er(sørg)munter og tankevækkende.

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

Af Pernille Skipper

Henrik Dahl fra Liberal Alliance sammenligner i dag i Jyllandsposten dét at være transkønnet barn eller ung med at tro på tandfeen eller julemanden. Det gør mig helt vildt ked af det. Jeg håber ikke, at de børn og unge han taler om, læser det.

Hvis man som barn eller ung bliver tvunget til at leve med en identitet og et køn, som man bare ikke føler sig som, risikerer vi at give dem ar på sjæl og psyke resten af livet. Sådan kan det føles for mange transpersoner, når man ikke juridisk må være for eksempel en dreng, når det er en dreng, man lever som og føler sig som. Det er voldsomt for et barn, der lever som Kaj at blive råbt op som Kathrine på første skoledag. Og unødvendigt.

Selvfølgelig kan vi da som samfund rumme, når et andet menneske siger, at den måde at leve på er det rigtige for dem. Og det er der heldigvis også mange forældre, der rummer i dag, og deres børn lever derfor fuldt ud som er andet køn, end det de fik tildelt ved fødslen. Det finder de ud af sammen.

Forældre og børn kan da selvfølgelig sammen træffe beslutning om, hvordan barnet skal leve, gå klædt og kalde sig selv. Hvorfor skulle de ikke også kunne træffe beslutning om et cpr nummer?

Ja, man skal have hjælp og professionel rådgivning før man skifter cpr nummer. Men at stille sig som dommer over, hvad der er rigtigt for et barn ved at latterliggøre deres dybe identitet, er uliberalt og uempatisk.

Afstemning om EU strategi for bæredygtig og smart mobilitet

Afstemning om EU strategi for bæredygtig og smart mobilitet

Af Margrete Auken

🇪🇺 EU skal satse mere på blød og kollektiv trafik!

I dag stemmer Europa-Parlamentets miljøudvalg, som jeg sidder i, om sin holdning til Kommissionens strategi for bæredygtig og smart mobilitet.

Jeg har været medforhandler på vegne af De Grønne – og mit fokus har især været at skubbe på for alternativer til biler og motorveje.

Bedre forhold for bløde trafikanter som forgængere og især cyklister, langt bedre kollektiv trafik og i øvrigt smartere integration af de to. Det har været mine hovedprioriteter i forhandlingerne.

Flere krav til bæredygtighed inden for luft- og skibsfart, strengere regulering af de kæmpestore og unødvendige SUV’er (eller kampvogne som jeg kalder dem!) og en ambitiøs slutdato for salget af nye biler med forbrændingsmotor. Dét er vigtigt!

Her til formiddag stemmer vi om den. Forhåbentlig betyder det på lang sigt flere glade cykelsmil – som mit her i foråret 1950 da jeg som 5-årig fik min første cykel!

Charlotte Strandgaard (15.2.1943-9.10.2021)

Charlotte Strandgaard (15.2.1943-9.10.2021)

Af Asger Schnack

For ikke mange dage siden modtog jeg Charlotte Strandgaards ”Udvalgte digte 1965-2021” med denne dedikation: ”De / mange år / vi husker”. Jeg nåede lige at skrive tak, inden jeg i toget til Aarhus læste, at hun var død. Dedikationen kunne nærmest være titlen på en bog. Hvad hun bl.a. refererer til, er, at vi havde en fælles baggrund på Borgens Forlag, hun før mig, hun kom der allerede med sin bog nr. 2, ”Afstande” (1966) med omslag af Per Kirkeby. Fra begyndelsen var hun modig, eksperimenterende, kvindebevidst, kunne man godt sige, i en mandsdomineret verden. Sammen med Kirsten Thorup var hun den eneste kvinde, der var med i Hans-Jørgen Nielsens generationsantologi ”eksempler” (1968). Jarl Borgen forsynede hendes bøger med omslag af verdenskunstnere, ”Afstande” er nævnt. ”Det var en lørdag aften” (1968) med omslag af Ursula Reuter, ”Indimellem holder de af hinanden” (1969) med omslag af Arthur Køpke og ”herinde” (1969) med omslag af Joseph Beuys. Jeg blev ansat på forlaget, og jeg fulgte Charlotte Strandgaards forfatterskab med ubrudt respekt. Det fortsatte langt ud over tiden på Borgens Forlag. Mange år senere mødtes vi på forlaget Gladiator (og jeg havde fornøjelsen af at skrive efterord til genudgivelsen af ”Indimellem holder de af hinanden” i Sandal-serien, 2014). Vi kørte i bus sammen fra Vestjyllands Højskole til København, vi morede os, og hun sagde, det er helt som i gamle dage på Borgen. De udvalgte digte viser hele forløbet, fra tresserne op til nu. Udvidelsen hele tiden af temaerne, formen ændredes også undervejs, fra en meget cool sprogbevidsthed til en mere åben konfrontation med verden, og især de sider af verden, det kan være svært at beskrive, og som ingen andre beskrev. Hun var solidarisk med de nødstedte. Socialist. Kammerat. Kvindesagsforkæmper. Digter først og sidst. R.I.P.

BRUCKNER

BRUCKNER

Af Per Wium

Jeg skulle blive 67 år inden jeg fik åbnet sindet for komponisten Anton Bruckner.
Fordomme, halvdårlige rygter og decideret uvilje holdt mig fra komponisten i mange årtier.
Shame on me!

Der var dog een undtagelse. Nemlig den meget rytmiske og inciterende Scherzo fra niende symfoni. Min ekskone introducerede mig til den. Og dermed også til den meget smukke langsomme sats fra samme symfoni.
Men vakte dét så min nysgerrighed i øvrigt? NEJ, er svaret.
Jeg havde en – helt udokumenteret – opfattelse af at Bruckners verden var kedelig, langtrukken og tung.
Selv om jeg i mine DR-år havde adgang til en fantastisk pladesamling, pirrede det ikke min nysgerrighed.
Der var lukket for Per og Anton.

For ca. et halv år siden skete der så noget. Det startede næsten med et tilfælde. Herefter udviklede det sig på en måde, som jeg nok aldrig vil glemme.
Lørdag aften 27. marts lagde jeg et opslag på min facebook-profil. Eet af mange i min næsten uendelige serie “Store musikoplevelser”.
En pludselig indskydelse var det at skrive om (og linke til) stort set det eneste af Bruckner, jeg kender til. Scherzoen fra 9. symf.
Jeg var i trist humør. Min kollega og ven, Peter Viskinde var død fire dage inden – og selvsamme lørdag døde Jacob Andersen, som jeg også kendte og havde fælles-oplevelser med.

Søndag morgen var jeg decideret trist.
Jeg åbnede rutinemæssigt facebook for at se om “der skulle være noget” – og det var der!
Een af mine gode musikvenner havde set mit Bruckner-opslag og dette fik ham til at foreslå mig at lytte til den 23 minutter lange finale-sats fra Bruckners 8. symfoni.
Jeg tænkte spontant: Det skal være lige nu.
Jeg gik hen i en park, satte mig i det mørkegrå vejr og lyttede højt på hovedtelefoner.
Den oplevelse gjorde noget godt for mig. Den mildnede ikke sorgen over de mistede – men den stimulerede mig.
Siden da har jeg “sparet” på oplevelsen. Men nu er jeg klar til at lytte igen – og anbefale den til jer.

“Store musikoplevelser” – tilegnet sundhedspersonale og politi.