STEM PÅ DET GRØNNE VALGFORBUND

STEM PÅ DET GRØNNE VALGFORBUND

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Alternativet København har indgået valgforbund med MOMENTUM, Veganerpartiet og Grøn Omstilling til kommunalvalget i København. Det betyder, at du kan være sikker på, at dine stemme ender et ægte grønt sted, uanset hvilket af de fire partier, du vælger at sætte kryds ved.

Det Grønne Valgforbund er det eneste valgforbund, du kan stemme på, hvor du med sikkerhed ved, at din stemme IKKE risikerer at gå til et parti, der vil rydde Amager Fælled og Stejlepladsen eller bygge Lynetteholmen i Øresund.

Vi er fire partier, der alle har klimakrisen som politisk førsteprioritet. Og sådan skal det være.💚

GENSYN MED LYDIA LUNCH (en note)

GENSYN MED LYDIA LUNCH (en note)

Af Lars Movin

Jeg er stadig lidt ør i hele systemet efter tirsdagens møde med Lydia Lunch på spillestedet Stairway i Vanløse. Mat i koderne på en sært lykkelig måde – som efter at være sluppet helskindet ud af en orkan. Okay, man skal ikke overdrive, mere voldsomt var det så heller ikke. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var mere end almindeligt spændt på at gense det nu 62-årige No Wave-ikon, som jeg ganske vist løbende har fulgt på afstand, men som jeg ikke har talt med siden 1988. Det er trods alt 33 år siden. Men det gik fint. Der var lutter venlighed i det backstage-lokale, vi havde fået stillet til rådighed. Uden at der var tale om den helt store snakkesalighed, fik vi udvekslet lidt minder og informationer om “siden sidst”, mens jeg nippede til den udleverede catering, og den noget turnétrætte Lydia Lunch holdt sig kørende på en diæt af hvidvin og cigaretter. Det sidste kunne høres på hendes stemme, da hun gik på scenen for at levere en halv times Spoken Word, hvor hun – ud over at udnytte effekten i at veksle mellem to forskellige mikrofoner, den ene med rumklang, den anden uden – brillerede med en stemme, der nu spænder fra den lyse røst, vi kender fra hendes ungdom, over et fræsende mellemleje til en dyb brummen. Det var ganske dramatisk og samtidig enkelt og effektivt. Efter de levende ord fulgte Beth B’s fremragende portrætfilm, “Lydia Lunch: The War Is Never Over”, som ud over at give et overblik over det meste af den mere end fire årtier lange karriere viser en Lunch, som med ro og åbenhed taler lige ud af posen om de traumer og smertepunkter, der har været en væsentlig del af hendes kunstneriske råstof (herunder det misbrug, hun som barn var udsat for fra sin fars side). Frem til dette punkt på aftenen var alt godt. Men så var batterierne eller velviljen eller tålmodigheden, eller hvad det nu var, også ved at være brugt op. Og den Q&A-session, der skulle afslutte seancen, blev præcis den verbale brydekamp, jeg havde frygtet (og mere eller mindre forventet). Kun ét af mine forsøg på at få en samtale i gang udløste mere end rutineprægede parader, og det var spørgsmålet om, hvad Lydia Lunch tænkte om hordernes angreb på den amerikanske Kongres den 6. januar i år. Hér kom pludselig en fem minutter lang monolog om tilstanden i den nation, som hun er rundet af, og som hun i en lille menneskealder i en vis forstand også har levet af at rase imod. Jo, vreden, engagementet, energien og formuleringsevnen er der stadig. Det var godt at mærke, og vi kunne runde af med en fornemmelse af lige akkurat at have strejfet det strømførende lag, som siden 1975 har gjort Lydia Lunch til Lydia Lunch.

Da det hele var forbi, stillede aftenens hovedperson sig uden nogen som helst former for blusel op ved udgangen og falbød to af sine seneste cd-udgivelser: den retrospektive “The War Is Never Over”, et spin-off på Beth B’s film med en blanding af kendt stof og mere obskure godter; og albummet “Urge To Kill” (2021) med det særdeles velspillende ensemble Retrovirus, et projekt, der går ud på at præsentere et bredt spektrum af materiale fra hele Lunchs karriere i nye arrangementer (i vores Q&A kaldte hun projektet en “Lydia Lunch jukebox”). Jeg har nu lyttet til begge albums, og de kan anbefales til alle, som har en sød tand for Lunch!

(foto af Lydia Lunch, backstage på Stairway: lm)

SVENN SKIPPER ER DØD

SVENN SKIPPER ER DØD

Af Jerry Ritz

Det er rigtig trist, at modtage nyheden om at kapelmester, komponist, pianist, arrangør, dirigent, producer m.m. Svenn Skipper er død 74 år gammel. Jeg har samarbejdet med Svenn i rigtig mange år om forskellige musikalske forestillinger, som “Den forelskede Nattergal” og “Musik og Eventyr” – hvor også Michala Petri, Ghita Nørby og Lars Hannibal medvirkede. Vi var ofte på landevejen sammen og Svenn blev en rigtig god privat ven. Jeg holdt meget af Svenn og hans rolige væsen – man kunne slappe af i hans selskab, nyde musik, fordybe sig i en samtale og komme i en næsten meditativ tilstand. Noget jeg havde brug for når det hele gik lidt for stærkt. For Røde Kors producerede jeg i 2004 et velgørenhedsshow med titlen “Celebrate The Beatles” som vi arbejdede tæt sammen om, sammensatte repertoire og fandt solister. Svenn og han orkester stod for at akkompagnere solister som bl.a. Etta Cameron, Søren Launbjerg, Hans Ulrik og Susanne Elmark. Vi holdt planlægningsmøder og prøver i hans Holtewood Studio – alle stillede op til fordel for den gode sag uden honorar og var enige om at publikum skulle præsenteres for noget de ikke havde hørt før. Svenns kærlighed til musikken var stor og han havde altid noget musik, som han syntes jeg skulle høre – ikke mindst i processen med show’et – hans yndlings Beatles-fortolker var Sarah Vaughan. Han fik mig til at åbne øjne/øre for musik og kunstnere som jeg ikke kendte. Svenn spillede både til min 50 års og 60 års fødselsdag – og jeg stod for at arrangerer hans 60 års fødselsdag, som var en overraskelse ikke mindst for ham! Vi havde en fælles begejstring for svenske BAO! (Benny Anderssons Orkester) med sangsolisterne Helen Sjöholm og Tommy Körberg. Vi tog sammen til Sofiero Slot i Helsingborg med vores respektive fruer for at høre Benny og hans orkester live – medbringende madkurve Jeg har allerede savnet den Svenn jeg engang kendte, siden han blev ramt af Alzheimers, men vil altid mindes ham og de mange gode stunder vi har haft sammen. Hvil i fred kære Svenn.

(Portrætfoto: Ole Haupt – Sofiero-fotos privat).

Ghettolisten er racisme

Ghettolisten er racisme

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

STOP MED AT SMADRE MENNESKERS HJEM

Tænk, hvis din bolig skulle rives ned, fordi nogle politikere vurderede, at du og dine naboer ikke tjente penge nok. Ikke var veluddannede nok. Fordi for mange af jer havde en anden etnicitet end dansk.

Sådan er det desværre for tusinder af mennesker i Vollsmose i Odense lige nu. I disse dage er Bøgeparken i Vollsmose blevet hegnet ind, for nedrivningen af over 1.000 boligere starter inden længe på grund af “ghettolisten”.

Nedrivninger, som sker på grund af racistiske og klasseblinde kriterier. Nedrivninger af billige boliger – i en tid, hvor vi lige præcis mangler billige boliger. Hvor vi mangler billige BÆREDYGTIGE boliger. Og de mest bæredygtige boliger er som bekendt dem, vi allerede HAR bygget.

Alt dette sker pga parallelsamfundspakken og “ghettolisten”, der består af nogle kriterier, hvoraf et af dem er etnicitet. Hvor vildt er det?

Det er lovgivning, der helt åbenlyst muliggør negativ særbehandling af mennesker på baggrund af deres etnicitet. Slår man “racisme” op i ordbogen, så finder man en definition, der stort set lyder sådan dér.

Alternativet er totalt imod parallelsamfundspakken og “ghettolisten”. Den skal stoppes, og det skal være nu. Desværre står et bredt flertal bag loven. Og hvis den skal ændres, så skal de deltagende partier på andre tanker. Så sørg udnyt kommunalvalget og sørg for at stille dine lokalpolitikere til ansvar og få dem til at svare på, hvorfor de og deres partier støtter “ghettolisten”.

Følg kampen mod “ghettolisten” hos Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet og folk som Fatma Tounsi, Ibrahim El-Hassan og sociolog Aydin Soei. Og del den viden! 💚

KUNSTNERLØN NU!

KUNSTNERLØN NU!

Alternativet skriver:


Ligesom med videnskaben er kunstarterne afgørende for vores fælles nysgerrighed på verden og på hinanden. Kunst og kultur rummer et særligt forandringspotentiale, hvor vi kan eksperimentere med nye, progressive og nødvendige løsninger på morgendagens udfordringer.

Alligevel har mange kunstnere og kulturudøvere ofte prekær tilknytning til arbejdsmarkedet med mangelfulde løn- og arbejdsvilkår.

Alternativet vil skabe nye og bedre arbejdsforhold for den enkelte kunstner.

Derfor vil vi indføre en forsøgsordning med basisindkomst kaldet ”kunstnerløn” over fem år, hvor 1.000 personer med kunstner- og kulturarbejderbaggrund skal tilbydes en ubetinget basisindkomst på 10.000 kr pr. måned efter skat.

En tryghed, der erstatter kontrol med tillid, og giver frihed til at vælge det liv og den kunst, den enkelte kunstner og kulturskaber brænder for. Også selvom det ikke nødvendigvis skaber et overskud fra dag ét.

KÆRE KØBENHAVNER

KÆRE KØBENHAVNER

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

KÆRE KØBENHAVNER

I torsdags blev jeg inviteret til at holde en tale til Klimapåmindelsen. En vedholdende gruppe klimaaktivister, der hver torsdag minder politikerne på Christiansborg om, at vi står midt i en dundrende klimakrise.

Det har inspireret mig til at skrive nogle ord om, hvordan klimakrisen fik mig ind i politik. Og lidt om mine bæredygtige drømme for København.

Tilbage i 2014 sad jeg og skrev mit speciale på geografistudiet på Københavns Universitet. Det handlede om klimamæssige konsekvenser af ensidig fokus på økonomiske vækst i et lukket system, som kloden jo er. Det var enormt spændende, men for at være ærlig var det også ekstremt tungt, ja, næsten deprimerende at beskæftige sig med, fordi konklusionerne var så dystre.

Men så skete der noget.

Pludselig kunne jeg læse om det her nye politiske parti, der ønskede at lave politik på en helt ny måde. Et parti, der kaldte klimakrisen for nutidens største udfordring, og som krævede absolut handling.
Et parti, der arbejdede med vækstkritik og italesatte værdier som empati og mod.

Alternativet hed det, og partiet skilte sig så meget ud på den politiske arena, at jeg ikke var i tvivl om, at det var et parti for mig.

Siden da har historien vist, at mennesker kommer og går. Men jeg er blevet, og politikken og missionen om et Bæredygtigt samfund er den samme som i 2014.
Lige så grøn, progressiv og systemforandrende.

Og så har vi spolet frem til i dag, hvor der er godt to uger til kommunalvalget, hvor jeg er på valg. Det er jeg, fordi det er afgørende valg byens fremtid. Mere af det samme eller et skift mod en mere bæredygtig by.

København har de sidste godt 20 år gennemgået en gentrificering, der har resulteret i en vækstdrevet byudvikling. En udvikling af København, hvor man har solgt ud af de grønne områder og givet køb på værdifulde rekreative steder. Man har ladet industrikvarterene bebygge med indadvendte boligblokke på bekostning af de små kunstnerkollektiver og vækstlagenes iværksættere. Man har solgt ud af vores fælles kulturarv som Slagtergårdene på Vesterbro, Holckenhus og Astrid Noacks Atelier på Nørrebro, for flere enslignende dyre ejerlejligheder.

At vælge at bygge på Amager Fælled, Stejlepladsen og anlægge en Lynetteholm i Øresund, det er blot mere af det samme. Mere vækstdrevet byudvikling på præmissen om at kunne bygge sig ud af en boligefterspørgsel uanset prisen. Der er en økonomisk pris, og så er der en pris for kulturen, historien og de menneskelige fællesskaber, man smadrer, når man jævner natur- og kulturarv med jorden.

Vi har set det ske i andre storbyer før København. Og i Alternativet vil vi en anden vej. Vi vil et nødvendigt opgør med ensidig fokus på økonomisk vækst – i stedet vil vi understøtte en økonomi, der arbejder for menneskelig trivsel indenfor klodens bæreevne.

De sidste årtier er vi blevet betydeligt rigere, men er vi blevet lykkeligere? Næppe. Så lad os prioritere mere af det, der har betydning:

Natur, kultur og fællesskaber.

Det er dét, det kommende kommunalvalg handler om. Og jeg håber, du vil bruge din stemme, og at du vil bruge den på Det bæredygtige København.

Rigtig god søndag!💚

TEAM DANMARK KUNST

TEAM DANMARK KUNST

Alternativet skriver:

UNGE KUNSTNERE SKAL HAVE SAMME RETTIGHEDER SOM SPORTSUDØVERE

Et blomstrende kulturliv kræver spirende vækstlag. Alternativet foreslår at give unge kunstneriske talenter mulighed for at kombinere deres kreative fordybelse med at tage en ungdomsuddannelse.

Fuldstændig som man ser det hos eliteidrætsudøvere i Team Danmark.

Fernisering på valgplakater

Fernisering på valgplakater

Alternativet i Helsingør skriver:

🎨 KOM TIL FERNISERING AF ALTERNATIVET HELSINGØRS KUNST-VALGPLAKATER
I stedet for at købe en masse nye valgplakater hjem, har Alternativet Helsingør valgt at bruge halvdelen af plakatbudgettet på at betale to lokale kunstnere for at skabe et kunstværk hver, der skal agere aktivistisk Alternativet-plakater, der leverer nogle af vores mærkesager gennem kunsten. Ferniseringen bliver afholdt torsdag den 28. oktober kl. 15, på Kongevejen overfor Drømmeland (der hvor Flynderborgvej rammer Kongevejen).

💚 Vi håber, at du har tid og lyst til at kigge forbi – gerne med familien – og se kunstplakaterne til ferniseringen – eller bare i løbet af de næste par uger. Du kan læse vores pressemeddelelse, i forbindelse med ferniseringen, herunder.

PM: 28/10 HOLDER ALTERNATIVET FERNISERING PÅ KONGEVEJEN MED UNIKKE VALGPLAKATER KREERET AF LOKALE KUNSTNERE

Alternativet er kendt for sine unikke valgplakater – og i år har Alternativet Helsingør også valgt at gå alternativt til opgaven. Alternativet har hyret to lokale kunstnere til at skabe en valgplakat hver, der skal hylde naturen og sende et politisk budskab om en af Alternativets lokale mærkesager: Reduktion af luftforurening, støj og CO2- udledningen fra trafikken.

Ferniseringen af kunstplakaterne vil finde sted torsdag den 28. oktober kl. 15 på stykket ved Kongevejen, hvor cyklister og gående kan tilgå Belvederevej. Det er også her, hvor biler og lastbiler, der kommer fra færgen, drejer til venstre og kører gennem kommunen på Kongevejen.

KUNSTVÆRKERNE SKAL SENDE ET TYDELIGT BUDSKAB TIL BORGERNE OG DET KOMMENDE BYRÅD

De to lokale kunstnere, der er hyret til opgaven, er grafiker Kaspar Sivertsen og billedkunstner Eva Louise Buus. De har fået kunstnerisk frihed til at lave en kunstplakat hver, hvor lokal mos er en del af kunstværket. Grunden til at Alternativet netop vil have mos med i værkerne, er at mos både kan reducere støj og rense luften for alle de forurenede partikler, der udledes langs Kongevejen.

Plakaterne skal sende et klart budskab til det kommende byråd om, at de skal tage ansvaret på sig og sikre renere luft og mindre støj, samt arbejde for en markant reduktion af CO2-udledningen fra de tusindvis af biler og lastbiler, der hver dag kører gennem kommunen.

VIL HELLERE STØTTE DEN LOKALE KUNST END AT PLASTRE HELE BYEN TIL MED ALTERNATIVET-PLAKATER

Halvdelen af Alternativet Helsingørs plakatbudget er brugt på at betale de to kunstnere for at kreere de unikke kunstværker, der skal forundre, skabe debat og pryde i gadebilledet.

Dette ligger fint i tråd med Alternativets politik om en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet, hvor samfundsøkonomien er i balance og borgerne bruger penge på f.eks. mad- og kunstoplevelser, frem for de mange materielle genstande, der tærer på jordens ressourcer.

Alternativet Helsingør har hængt omkring 400 plakater op, hvoraf ca. halvdelen er genbrugte plakater fra tidligere valg. De nyproducerede plakater er lavet helt uden plastik og er af pap og papir, der kan nedbrydes i naturen, hvis de ved en fejl skulle ende der.

Alle Alternativets byrådskandidater vil være til stede til ferniseringen på torsdag. De to kunstnere vil også være til stede og fortælle om tankerne bag deres værker.

Hvis du selv har mulighed for at tage et lille glas med, kan vi hjælpe med at fylde det, men vi vil gerne undgå en-gangs-ting – så hjælp gerne.

Valgplakater!

Valgplakater!

Arbejdermuseet skriver:


Har du lagt mærke til de mange valgplakater, der nu igen hænger ved vejsider og på lygtepæle? 👀
De mange ansigter af politikere og folketingskandidater der pryder vores gader lader os vide, at Danmark er på vej ind i et kommunalvalg. 👨🏻‍🦱🧓🏽🧔🏾👩🏽‍🦰

Pryde er måske så meget sagt, men valgplakater har i over 100 år kæmpet om vores opmærksomhed. Og præcis som i dag, kunne de dengang levere et hurtigt budskab til byens vælgere på vej til og fra arbejde.

De allerførste valgplakater handlede om få folk til at bruge valgretten og instruere dem i at sætte krydset det rigtige sted. ✖️
Til folketingsvalget i 1918 satte man for første gang billeder på politiske plakater. Det blev startskud til den politiske plakatkunst, der udfoldede sig de næste årtier. Plakaterne optrådte herfra med billeder tegnet af tidens mest anerkendte kunstnere. 🖌

Den ikoniske ’Stauning eller kaos’-plakat fra folketingsvalget i 1935 var den første af sin art med et politikerportræt. I dag ser man næsten udelukkende plakater med foto af en politiker med navn og parti. Som plakatkunst bringer de ikke meget nyt.

Dyk ned i vores webdoc om socialdemokratiske valgplakater og gå ikke glip af vores udstilling ‘A på Plakaten’, som vi lige nu viser i anledning af arbejdervægelsens 150-års jubilæum i år 🚩.


Selvfølgelig skal København have et festligt og mangfoldigt natteliv

Selvfølgelig skal København have et festligt og mangfoldigt natteliv

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Vi skal ha’ et bæredygtigt natteliv i København!

Vi skal have nye områder, som er dedikeret nattelivet. Det skal vi have for at skåne de dele af byen, hvor nattelivet fylder rigtig meget i dag. For mange områder er under pres. Beboerne i vores middelalderby er under pres fra et meget højlydt natteliv.

Mange af områderne er slet ikke bygget til den slags adfærd og støj.

Omvendt, så har vi nogle områder i byen, hvor der ikke bor mennesker. Som er henlagt i stilhed om aftenen. Det er fx Kødbyen, hvor der allerede er meget liv om natten. Det er kvarteret omkring Nyropsgade. Det er store dele af Refshaleøen. Og det er omkring Posthusgrunden. For at nævne nogle eksempler.

Områder som disse er gode bud på steder, hvor vi kan prioritere at skabe natteliv.

For selvfølgelig skal en storby som København have et festligt og mangfoldigt natteliv. Og så skal vi især prioritere det kulturdrevne natteliv.

Et kulturdrevet natteliv handler om langt mere end druk. Det handler om fællesskaber og frivillighed, kunstneriske formater og iværksætteri. En sundere tilgang til nattelivet. At feste på en kulturel måde.

💚