Der er sket noget forfærdeligt

Der er sket noget forfærdeligt

Af Pernille Melsted

Svært at fatte, at det er 20 år siden.
Jeg havde kun boet og arbejdet et år på Manhattan, da tårnene faldt. De var mine pejlemærker i byen, en nytilflytters kompas for nord og syd (Empire State Building markerede mit nord) og det første jeg så, når jeg trådte ud af min lejlighed på W25th street. To slanke giganter, et potent og awe-inspiring synsbedrag for en newbie.
Jeg var stadig i min honeymoon-fase med New York. Forelsket i, betaget af og fuldstændig VILD med byen. 28 år, single, drømmejob og kontor på 42. etage på 5. Avenue, Manolo Blahnik stiletter og en tårnhøj dollarkurs to match. Det var helt ægte som et bo i et afsnit af Sex & The City.
Den 11. september 2001 ville skæbnen at jeg var i Milano på business trip. Jeg skulle være med til et beauty-pressemøde i byen, og havde et par timer om eftermiddagen uden planer. Jeg stod i Gucciforretningen på Via Montenapoleone og prøvede sko. Jeg havde lovet min chef at se efter et bestemt par, hun formentlig havde set i den tommetykke septemberudgave af Vogue, og ventede på at klokken blev 9 i New York, så jeg kunne fange hende på kontoret. Jeg ringede lidt i 9, vi sludrede lidt og pludselig bliver hun fraværende … siger hun, at der er sket noget forfærdeligt, noget om en brand, eller en eksplosion, et fly i en bygning, WTC. Hun siger, jeg skal finde et fjernsyn. Hurtigt.
Jeg løber hjem til mit hotel, og på vejen ringer min mor (og bagefter stort set alle jeg kender. Hvor er jeg? Er jeg okay?) … Da jeg tænder for tv’et på mit hotelværelse, sidder jeg som alle andre fuldstændigt lammet resten af dagen – i chok.
WTC var downtown, Estée Lauders hovedkontor var uptown (i General Motors bygningen på 59th st). Langt væk fra de brændende bygninger. Men det fuldstændigt terroriserende (!) var, at det gik så stærkt, var så uhyggeligt smooth og var så voldsomt, at ingen ikke anede om det var slut eller bare begyndelsen. Alle var skræmte fra vid og sans. Hvad er det næste? Er der flere fly på vej? Er vi i sikkerhed?
Alle kendte nogen, der arbejdede i WTC. Alle. Selv jeg, der kun havde boet i byen et år. Jeg havde en kollega, hvis mand arbejdede i restauranten Windows on the world på toppen af WTC. Min venindes mands lillebror havde netop startet nyt job i WTC, og de kunne ikke få fat på ham (begge døde).

Jeg skulle have fløjet hjem til New York fra Milano den 12. september, men det kunne jeg ikke. Jeg fløj til København i stedet og var sammen med min familie og kom først på et fly hjem om søndagen.

Der er mange ting, jeg aldrig glemmer fra de uger og måneder efter … støvet over alt, lugten, sedlerne alle steder med billeder og beskrivelser af de savnede, fremmede der krammede på gaden, stående klapsalver af brandmænd, Rudy Guiliani som helt (believe it or not), uendelige “vigils” overalt i byen (spontane samlinger hvor folk tændte lys og var sammen, græd, talte, håbede, mindedes deres elskede). Jeg har aldrig græd så meget i hele mit liv. Aldrig holdt så mange fremmede menneskers hænder, aldrig følt mig så fortabt og så forbundet … men det der gjorde det største indtryk på mig og som har ætset sig ind i min hukommelse for evigt, var taxaturen fra Newark Airport og ind til byen. At se den ikoniske Manhattan skyline med et kæmpe hul i silhuetten, der hvor de to gigantiske tårne havde stået, var så surrealistisk, hjerteskærende og brutalt.

Ny outdoor kunstudstilling

Ny outdoor kunstudstilling

PRESSEMEDDELELSE

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG LANCERER NY BIENNALE OVER HELE DANMARK I SAMARBEJDE MED AFA JCDECAUX

BIENNALE er en ny kunstudstilling der vises på gader, togstationer og busstoppesteder over hele Danmark arrangeret af Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med AFA JCDecaux. Udstillingen afholdes hvert andet år og kan opleves for første gang i år fra den 15. november 2021.

Dette års BIENNALE præsenterer 35 danske og internationale kunstneres værker på både fysiske og digitale reklamepaneler over hele Danmark. Kunsthal Charlottenborg har tidligere samarbejdet med AFA JCDecaux i både 2017 (Yoko Ono – Transmission) og 2019 (It’s Urgent!) og har nu formaliseret samarbejdet, så der i fremtiden arrangeres en international kunstudstilling over hele Danmark hvert andet år.

Titlen på årets udstilling, de deltagende kunstnere og kuratorer offentliggøres den 18. oktober 2021. Kunstværkerne på årets BIENNALE kan opleves på mere end 700 reklamepaneler på gader, busstoppesteder og togstationer over hele Danmark fra 15. november – 31. december 2021. Faktisk vil 84% af den befolkning kunne se udstillingen på de mange reklamepaneler, og værkerne kan også opleves samlet fra 27.-31. december 2021 på Nørreport Station og i gården på Kunsthal Charlottenborg i København.

BIENNALE er en del af Kunsthal Charlottenborgs udstillingsprogram, der er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Kulturministeriet og Statens Kunstfond.

Lommepenge spørgsmålet

Lommepenge spørgsmålet

Af Peter Svarre

Lomme(penge)filosofi:
I går stillede jeg et lidt teknisk spørgsmål om lommepenge på Facebook, og det afstedkom en lang række kommentarer, som afspejler, at folk har ganske forskellige syn på lommepenge og deres formål.
Jeg har vegeteret lidt over kommentarerne og er kommet frem til, at der findes tre forskellige lommpengeontologier:

  1. Lommepenge skal træne børn i at være aktører i et kapitalistisk samfund. Her gives lommepenge for at lære børn at være entreprenante og selvstændige aktører, der tjener penge på at sælge ydelser. Familien er et marked, hvor børnene kan løse forskellige serviceopgaver eller levere produkter, og de bliver lønnet herefter. Lommepengene er hundrede procent afhængige af om børnene er innovative og arbejdsomme. Børnene kan få alt fra nul kroner om måneden til ”the sky is the limit”.
  2. Lommepenge skal træne børn til at være gode samfundsborgere. Her handler lommepenge om pligter og rettigheder. Børnene får et fast beløb om måneden/ugen, men pengene er tydeligt knyttet til nogle bestemte pligter i hjemmet. I den hårde model bliver pengene simpelthen ikke udbetalt, hvis man ikke passer sine pligter, mens det i den mindre hårde model bare gøres tydeligt for børnene, at der en sammenhæng mellem pligter og penge.
  3. Lommepenge er en naturlig del af at være i en familie, og det primære formål er, at styrke børnenes autonomi. Her er filosofien ikke at træne børnene til samfund eller marked, men derimod at familien er en unik enhed af fællesskab, hvor man er fælles om værdier og pligter. Familien er en form for urkommunistisk stammeenhed, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Lommepenge gives til børnene, fordi de er en del af familien, og når de når en vis alder, hvor de kan administrere penge, skal de naturligt have adgang til familiens fælles værdier.

Personligt hælder jeg mest til den urkommunistiske model, men jeg sympatiserer med de andre modeller også, og modellerne kan naturligvis kombineres, så man eksempelvis betaler et fast månedligt beløb men samtidig betaler børnene for specifikt afgrænsede opgaver, som de kan løse.

AVANTGARDENS KVINDER I CINEMATEKET

AVANTGARDENS KVINDER I CINEMATEKET

Af Lars Movin

AVANTGARDENS KVINDER I CINEMATEKET
eller: SHIRLEY CLARKE PÅ LØRDAG

Så er det på lørdag kl. 19, at Cinemateket byder på en sjælden mulighed for at se Shirley Clarkes provokerende og grænseoverskridende hovedværk fra 1967, “Portrait of Jason” (det andet arrangement i efterårssæsonen af “Amerikansk avantgardefilm”, hvor vi har fokus på scenens kvindelige filmmagere).

Fra sin base på New Yorks legendariske kunstnerhotel, The Chelsea, skabte Shirley Clarke (1919-1997) omkring en håndfuld film i biograflængde, som alle var banebrydende på hver deres måde. Clarke havde en baggrund som danser, hvilket kom til udtryk i den serie af kortfilm, hun producerede op gennem 50’erne, hvor kameraet blev anvendt som et redskab til at skabe koreografiske forløb, der aldrig ville kunne afvikles på en scene. I 1961 skiftede hun spor med den film, der blev hendes gennembrud, “The Connection”, en metafortælling om et filmhold, der forsøger at dokumentere et teaterstykke af samme navn, som ensemblet The Living Theatre havde sat op et par år forinden. I 1963 fulgte “The Cool World”, en hybriddokumentar om gadebander i Harlem, iscenesat med autentiske personer i rollerne. Samme år modtog Clarke en Oscar for en mere konventionel film, et portræt af den amerikanske digter Robert Frost, “A Lover’s Quarrel with the World”. Og derefter kom så “Portrait of Jason”, en alt andet end konventionel film, hvis udgangspunkt blandt andet var en reaktion på den såkaldte Direct Cinema-dokumentarisme, hvor man – ifølge Clarke – bare løber efter virkeligheden med et kamera og derefter klipper alle de kedelige passager ud.

I “Portrait of Jason” har Shirley Clarke inviteret en mildt sagt farverig skikkelse – Jason Holliday, en sort, homoseksuel hustler med komikerambitioner – ind i sit ‘laboratorium’ og sat ham under lup i 12 timer i træk for på den måde at undersøge, hvad der sker med et menneske, og med relationen mellem den pågældende person og mediet/filmmagerne, når en traditionel portrætsituation strækkes langt ud over smertegrænsen. I den forstand kan “Portrait of Jason” minde om det eksperiment, kaldet “Marathon”, som Lars von Trier og Peter Øvig Knudsen gennemførte i 1996, hvor de i en række tv-udsendelser interviewede forskellige personer i 24 timer i træk ud fra den tese, at efterhånden som udmattelsen indfandt sig, ville masker, parader og manerer falde. Men samtidig er Clarkes film også et produkt af sin tid, hvor eksempelvis Warhol brød med alle filmmediets konventioner ved at placere personer fra Factory-scenen foran linsen og lade dem stege, indtil der kom en reaktion.

I den godt halvanden time lange film, der kom ud af Clarkes eksperiment, er det tydeligt, at Jason Holliday – på trods af at han er amatør – er en strålende performer, og at han stortrives foran kameraet. I hvert fald til at begynde med. Men efterhånden som tiden går, og trætheden – i kombination med rigelige mængder af vodka og marihuana – begynder at have en effekt, bliver det mere og mere tydeligt, at der bag det villige ‘offers’ flamboyante facade gemmer sig et langt mere komplekst menneske med adskillige ar på sjælen.

“Portrait of Jason” vakte opsigt ved premieren i 1967. Og det gør den sådan set stadig, mere end et halvt århundrede senere. Filmen er således ikke blot et interessant eksempel på en film skabt af en kvindelig instruktør – den er slet og ret et hovedværk i amerikansk avantgarde-historie. Ingmar Bergman har angiveligt sagt, at “Portrait of Jason” var den mest fascinerende film, han nogensinde havde set. Mød op på lørdag (hvor jeg vil indlede med en kort introduktion) og se, om du er enig.

For information om arrangement og billetbestilling, følg linket her.

Medicinsk Museion flytter ind på Kunsthal Charlottenborg

Medicinsk Museion flytter ind på Kunsthal Charlottenborg

PRESSEMEDDELELSE

MEDICINSK MUSEION GÅR SAMMEN MED KUNSTHAL CHARLOTTENBORG OM NY STOR UDSTILLING

Dette efterår flytter Medicinsk Museion ind på Kunsthal Charlottenborg med udstillingen ‘Verden er i dig’. I udstillingen vil besøgende møde både ny biokunst, genstande fra Medicinsk Museions samlinger, malerier og videoinstallationer, meteoritter, duften af kirsebær, vandrør fra 1700-tallet, og en syv meter stor roterende jordklode. Værker og genstande, der på hver deres måde vender spørgsmålet: Hvad gør verden ved os? Læs mere her.

Deltagende kunstnere: Mediated Matter Group/Neri Oxman, Ralo Mayer, Katie Paterson, Bradley Pitts, Lucy McRae, Kathy High, Jiwon Woo, Sonja Bäumel, Baum & Leahy, Guston Sondin-Kung, Marcus Coates, Susan Morris, Till Rabus, Heath Bunting, Isabella Martin, Maya Sialuk Jacobsen, Kaitlynn Redell, Mary Maggic, Pinar Yoldas, Mogens Jacobsen, Anna Dumitriu, Andrew Carnie, Jenna Sutela, Luke Jerram, Revital Cohen & Tuur Van Balen.

Kuratorer: Adam Bencard, Jacob Lillemose, Kristin Hussey, Malthe Kouassi Bjerregaard.

‘Verden er i dig’ er kurateret af Medicinsk Museion (en del af Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research – CBMR) på Københavns Universitet. Produceret i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg.

Udstillingen ’Verden er i dig’ åbner den 29. september på Kunsthal Charlottenborg.

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

Efterårsprogrammet er på plads:

13. september kl. 19.00: Un Triomphe (The Big Hit) af Emmanuel Courcol
20. september kl. 19.00: DNA af Maïwenn
27. september kl. 19.00: Le Discours (The Speech) af Laurent Tirard
4. oktober kl. 19.00: Les magnétiques (Magnetic Beats) af Vincent Maël Cardona
11. oktober kl. 19.00: Paradisets børn (Les enfants du paradis) af Marcel Carné
25. oktober kl. 19.00: Titane af Julia Ducournau
8. november kl. 19.00: Le temps retrouvé (Time Regained) af Raoul Ruiz
15. november kl. 19.00: Everything Went Fine af François Ozon (forpremiere)
22. november kl. 19.00: Adieu les cons (Bye Bye Morons) af Albert Dupontel
29. November kl. 19.00: France af Bruno Dumont
6. december kl. 19.00: Annette af Leos Carax
13. december kl. 19.00: Paris – 13th District af Jacques Audiard

Franske Film Mandage arrangeres i samarbejde med Institut français.

Se alle filmene i Grand Teatret.

Mordet på Halland

Mordet på Halland

Pia Juul: ”Mordet på Halland”. Roman. ”[E]n pragtfuld opvisning af, hvad litteraturen kan give os, når vi glemmer vores stærke afhængighed af at finde ud af sammenhængen i et forløb.” Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. ”Det er ikke bare dødsens alvorligt, det er også klukkende morsomt. Det er ikke bare sprogligt suverænt, det er også elementært spændende.” Lilian Munk Rösing, Information. ”Pia Juuls prosalyriske stil, der også udfordrer vor tids danske krimi, er en konstant nydelse.” Jens Andersen, Berlingske Tidende. ”Mordet på Halland” (2. udgave) kan købes/bestilles i enhver (net)boghandel. Vejl. udsalgspris: 250 kr. (Omslag: Mette & Eric Mourier)

Alternativet præsenterer nyt, kulturpolitisk udspil

Alternativet præsenterer nyt, kulturpolitisk udspil

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Kunsten og kulturen er en afgørende del af et bæredygtigt samfund!

Vejen til et bæredygtigt samfund kræver, at vi forandrer vores liv.

Jeg vil et bæredygtigt, nysgerrigt og levende samfund. Et samfund, hvor vi kun bruger de ressourcer, jorden kan holde til. Et samfund, hvor langt flere mennesker trives i deres dagligdag – om de er indenfor eller udenfor arbejdsmarkedet. Og så vil jeg et samfund, hvor kunst og kultur fylder langt mere, end det gør i dag.

Derfor præsenterer Alternativet i dag et kulturpolitisk udspil. Kunst og kultur i det bæredygtige samfund.

Alternativet vil med udspillet genetablere respekten for den skabende kunst og kultur. Vi vil demokratisere kunsten og gøre den langt mere tilgængelige for langt flere mennesker. Og så vil vi kaste kritisk lys på nogle af de begrænsende politiske strukturer, der hindrer et mangfoldigt og levende kulturliv.

Læs udspillet her.

Mohamed Bourouissa til Charlottenborg

Mohamed Bourouissa til Charlottenborg

PRESSEMEDDELELSE

OPLEV DEN INTERNATIONALT ANERKENDTE KUNSTNER MOHAMED BOUROUISSA TIL EFTERÅRET

Kunsthal Charlottenborg er stolte af at præsentere den første soloudstilling i Skandinavien med den fransk-algierske billedkunstner Mohamed Bourouissa. Kolonialismens arv og den afledte racemæssige og socioøkonomiske ulighed er et gennemgående tema i kunstnerens værker.

Bourouissa beskæftiger sig med vor tids levede liv gennem fotografi og film såvel som lyd- og installationskunst. Han er selv vokset op i Paris’ forstæder (’banlieue’) og født i Algeriet, og har han et særligt blik på gade- og hip-hop-kulturen, kriminalitet, økonomi og selve det at overleve, når man står overfor magtstrukturer, der ikke giver dele af befolkningen adgang til grundlæggende rettigheder såsom uddannelse, retfærdighed og demokratisk medborgerskab. Læs mere her.

Udstillingen ‘HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!’ af Mohamed Bourouissa åbner den 8. oktober på Kunsthal Charlottenborg.

Billede: Mohamed Bourouissa, La fenêtre, 2005. From the series “Périphérique”. C-print 90 x 120 cm. © ADAGP Mohamed Bourouissa. Courtesy the artist and kamel mennour, Paris/London.

Christiania 50

Christiania 50

CHRISTIANIAS 50 ÅRS JUBILÆUM MARKERES MED PLAKATUDSTILLING PÅ KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer.

”Hellere en plakat uden en begivenhed, end en begivenhed uden en plakat” lyder et slagord på fristaden Christiania. Gennem 50 år har plakaten stået centralt på Christiania som kommunikationsform og kunstnerisk medie. Læs mere her: bit.ly/3BuDeGv

Udstillingen er kurateret af Ole Lykke i samarbejde med Michelle Korbø Moran og Michael Thouber. Plakaterne er venligst udlånt af Christianias Lokalhistoriske Arkiv.

Udstillingen ’Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR’ åbner den 20. september og kan opleves frem til 14. november 2021 på Kunsthal Charlottenborg.

Billede: Hannah Carlsen, Christiania. VAR-ER-BLIR, 1976. Christianias Lokalhistoriske Arkiv.