Lommepenge spørgsmålet

Af Peter Svarre

Lomme(penge)filosofi:
I går stillede jeg et lidt teknisk spørgsmål om lommepenge på Facebook, og det afstedkom en lang række kommentarer, som afspejler, at folk har ganske forskellige syn på lommepenge og deres formål.
Jeg har vegeteret lidt over kommentarerne og er kommet frem til, at der findes tre forskellige lommpengeontologier:

  1. Lommepenge skal træne børn i at være aktører i et kapitalistisk samfund. Her gives lommepenge for at lære børn at være entreprenante og selvstændige aktører, der tjener penge på at sælge ydelser. Familien er et marked, hvor børnene kan løse forskellige serviceopgaver eller levere produkter, og de bliver lønnet herefter. Lommepengene er hundrede procent afhængige af om børnene er innovative og arbejdsomme. Børnene kan få alt fra nul kroner om måneden til ”the sky is the limit”.
  2. Lommepenge skal træne børn til at være gode samfundsborgere. Her handler lommepenge om pligter og rettigheder. Børnene får et fast beløb om måneden/ugen, men pengene er tydeligt knyttet til nogle bestemte pligter i hjemmet. I den hårde model bliver pengene simpelthen ikke udbetalt, hvis man ikke passer sine pligter, mens det i den mindre hårde model bare gøres tydeligt for børnene, at der en sammenhæng mellem pligter og penge.
  3. Lommepenge er en naturlig del af at være i en familie, og det primære formål er, at styrke børnenes autonomi. Her er filosofien ikke at træne børnene til samfund eller marked, men derimod at familien er en unik enhed af fællesskab, hvor man er fælles om værdier og pligter. Familien er en form for urkommunistisk stammeenhed, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Lommepenge gives til børnene, fordi de er en del af familien, og når de når en vis alder, hvor de kan administrere penge, skal de naturligt have adgang til familiens fælles værdier.

Personligt hælder jeg mest til den urkommunistiske model, men jeg sympatiserer med de andre modeller også, og modellerne kan naturligvis kombineres, så man eksempelvis betaler et fast månedligt beløb men samtidig betaler børnene for specifikt afgrænsede opgaver, som de kan løse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s