Hånden på hjertet, så har vi ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent

Hånden på hjertet, så har vi ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent

Af Mette Frederiksen, Statsministeren

Vi skal have et velfærdssamfund med mindre kontrol og mere hjerterum.
Det talte jeg med de ansatte om i dag på Lille Birkholm Plejecenter i Herlev. Budskabet er tydeligt: Alt for meget tid går med dokumentation, kontrol og skemaer. Det tærer på arbejdsglæden. Og det betyder, at der mangler tid til det, der er vigtigst. Til nærvær, omsorg og faglighed.
I min nytårstale foreslog jeg noget vidtgående: At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. Vi skal have en ny, kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Og få dokumentationskrav. Hver gang jeg taler med de mange dygtige medarbejdere i ældreplejen, så bliver jeg gang på gang bekræftet i, at det er nødvendigt.
Der er selvfølgelig meget, der lykkes i vores skønne velfærdssamfund. Hver dag. Det var også tydeligt i dag. De ansatte har så meget varme, energi og faglighed. Nu skal vi til gengæld give dem mere tid og plads, uden at vi ikke skal kontrollere dem. Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Det skal vi have løst.

For første gang i 20 år har Sverige, Finland, Norge og Danmark alle en socialdemokratisk statsminister

For første gang i 20 år har Sverige, Finland, Norge og Danmark alle en socialdemokratisk statsminister

Af Mette Frederiksen, Statsminister

For første gang i 20 år har Sverige, Finland, Norge og Danmark alle en socialdemokratisk statsminister 🌹Og for første gang nogensinde er tre af os kvinder😊.

Det skal vi bruge til at styrke samarbejdet mellem vores lande. I dag mødtes vi til ledermøde. Afstanden mellem vores fire lande er lille. Og fællesskabet stort. Vores nordiske samfundsmodel er helt unik. Og den har for alvor vist sin styrke her under pandemien. Det er ikke uden grund, at alle fire lande er blandt de lande, der har klaret sig bedst igennem pandemien.

Vi skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark

Vi skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark

Af Mette Frederiksen

Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.

Det er vores mål. Bliver det svært? Ja.

Men vi skal gå foran i Danmark. Vi skal hele tiden sætte nye ambitiøse mål, hvis vi skal løse vores tids største og vigtigste udfordring: Klimakrisen.

Besøgte i dag Københavns Lufthavn sammen med Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen. Vi blev klogere på, hvor langt vi er. Og hørte om de løsninger, som danske virksomheder og dygtige forskere allerede arbejder på. Tak for et rigtig godt besøg. Jeg gik optimistisk derfra.

Lykkes vi med det, så vil det være et grønt gennembrud. Ikke bare for Danmark. Men for hele verden.

Sammen skal vi gøre det grønt at flyve.

Vi skal have en empatisk tilgang til alle mennesker

Vi skal have en empatisk tilgang til alle mennesker

Alternativet skriver:

I dag har vi i Alternativet fået ny Flygtninge- og Integrationsordfører i Helene Liliendahl Brydensholt.
Helene brænder for en human og empatisk flygtninge- og integrationspolitik.

Hun udtaler:

“Jeg går til opgaven med et stærkt ønske om at skabe en positiv forandring for de mennesker, der kommer til Danmark fra andre dele af verden – og for alle dem, der allerede bor her.
Som politiker insisterer jeg på, at vi taler ordentligt om og til vores medmennesker. Vi skal have en empatisk tilgang til alle mennesker, hvis liv vi har i vores hænder. I tråd med det har jeg en forhåbning om, at vi snart ser ind i en ny politisk æra, hvor respekt og omsorg for vores medmennesker er styrende for politiske beslutninger og den offentlige debat. At der vil blive ført politik ud fra fakta og fokus på medmenneskelighed og ikke ud fra skræmmebilleder, der er blevet malet i medierne og af nogle politikere.

Danmark skal følge menneskerettighederne og lytte til internationale rapporter, når de advarer mod at inddrage flygtninges opholdstilladelser. Det gælder f.eks. i de aktuelle sager med udvisninger af syriske flygtninge, som bygger på tvivlsom dokumentation og går imod alle andre EU-landes praksis. Jeg vil kæmpe benhårdt for, at Danmark indstiller disse udvisninger hurtigst muligt. Ligeledes vil jeg arbejde for, at de inhumane udrejsecentre bliver afskaffet.

På integrationsområdet skal vi have fokus på inklusion og kulturel mangfoldighed. Integration handler for mig og Alternativet om, at alle skal føle sig inkluderet og hjemme i Danmark. Vi er ikke alle ens, og i stedet for at problematisere forskelligheder, bør vi tænke mangfoldighed som en samfundsstyrke.
Når nogle tilflyttere ikke føler sig inkluderet i Danmark, skyldes det oftest, at de oplever at blive talt ned til og stigmatiseret af resten af samfundet. Nogle bliver endda udsat for hadforbrydelser. Derfor vil jeg arbejde for, at det politiske Danmark anerkender, at der desværre stadig findes racisme i Danmark. Racismen hersker i det offentlige rum såvel som i flere love. Den såkaldte Ghettolov er et eksempel herpå. Derfor vil jeg politiske arbejde for, at der indføres en national antiracistisk handleplan.

Jeg vil forsøge at gøre mit ordførerskab så åbent og inddragende som muligt. Du er derfor altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har input til politiske dagsordener eller noget på hjerte, der vedrører flygtninge- og integrationspolitik.”

Giv Helene et kæmpe like 👍 – følg hendes arbejde på Facebook her.

At støtte status quo er reelt at acceptere fortsatte stramninger af udlændingepolitikken

At støtte status quo er reelt at acceptere fortsatte stramninger af udlændingepolitikken

Af Zenia Stampe

Nej. Vi Radikale opgiver ikke udlændingepolitikken ved at gøre os fri af Socialdemokratiet. Tværtimod. Vi stiller os fri for at få mere indflydelse – også på udlændingepolitikken.

Realiteten er jo, at den socialdemokratiske et-partiregering allerede har sat os uden for indflydelse på både udlændingepolitikken og retspolitikken. Må jeg minde om, at den for bare et par uger siden lavede en aftale med de borgerlige og SF, hvor de finansierede udenlandske fængselspladser med penge fra integration og kultur. Må jeg også minde om, at den i foråret indgik en aftale om statsborgerskab kun med de borgerlige. Vi blev end ikke inviteret til forhandlingerne.

At støtte status quo er reelt at acceptere fortsatte stramninger af udlændingepolitikken og retspolitikken. Det vil vi ikke længere være med til. Det vil jeg ikke længere være med til. Vi er færdige med at skulle vælge mellem den ene eller anden uspiselige blok, som så bagefter bare kan tage os for givet og sætte os uden for indflydelse. Hvis man vil bygge et flertal på os, så må man komme til os – ikke omvendt.

Og hvad vil den melding så betyde i praksis? Mette Frederiksen vil kun kunne fortsætte sin et-partiregering, hvis hun får flertal med SF og Enhedslisten alene. Det er næppe sandsynligt. Så hvis hun skal fortsætte som statsminister, så bliver det i en flerparti-konstellation med os eller henover midten. Men uanset hvordan den kommer til at se ud, så er det slut med den socialdemokratiske egenrådighed og del-og-hersk-strategi. Og det er grundlæggende en god nyhed for danskerne, som altid har været præget af en sund skepsis over for magtfuldkommenhed.

Men det kan jo også være, at Mette Frederiksen holder stejlt på en et-parti-regering og i erkendelsen af, at det ikke kan lade sig gøre, sender bolden videre til de blå. Men en blå regering skal jo også finde 90 mandater. Og nej, vi kommer ikke til at støtte en regering, der er afhængig af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. To partier, der hader muslimer, vil bryde menneskerettighederne, trække os ud af EU, og som grundlæggende er ligeglade med klimaet. Det kommer ikke til at ske. Det er en no-brainer. Og derfor vil Pape og Ellemann også være nødt til at kigge hen over midten, hvis de skal forme et flertal med os.

Vores melding er derfor både et farvel til den socialdemokratiske blokpolitik, hvor støttepartierne er degraderet til nyttige idioter. Men det er også et farvel til blå blokpolitik, hvor DF og Nye Borgerlige sætter retningen. I hvert fald hvis vi får de afgørende mandater.

Der var én, der spurgte mig på twitter, om vi virkelig tror, at vi kan finde flertal for den strategi. Til dét vil jeg sige: Det her er ikke et spørgsmål om strategi, men om integritet. Vi kan ikke længere være i rollen som støtteparti for en egenrådig et-parti-regering.

Men må jeg ikke også minde om, at det ikke er os, der skal finde et flertal. Det er dem, der ønsker at blive statsministre, der skal finde et flertal. Og dér siger vi bare, at det er slut med, at vi kommer til dem, for at de så bagefter kan tage os for givet. De må komme til os, og de må betale med indflydelse – også på udlændingepolitikken og retspolitikken.

Tror vi, at vi kan få en helt anden udlændinge- og retspolitik? Nej. Men vi tror, at vi kan få mere, end vi gør nu.

Foto af Christiansborg i et nyt lys. Credit: Moahim.

Den aftale kan Danmark langt fra være stolt af

Den aftale kan Danmark langt fra være stolt af

Af Samira Nawa

I dag har justitsminister Nick Hækkerup underskrevet et “letter of intent” med sin justitsminister-kollega i Kosovo. Autograferne er sat på det stykke papir, der skal muliggøre, at Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo. Justitsministeren skriver, at han har set frem til at sætte lige netop denne underskrift. Men helt ærligt; den aftale kan Danmark langt fra være stolt af.

Som retsordfører har jeg brugt timevis på forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi. Timevis på forhandlinger med justitsministeren, de øvrige partier og ikke mindst på de mange interessenter og organisationer som har stor viden og erfaring med arbejdet i kriminalforsorgen.

Skridt for skridt lykkedes det at rykke aftalen i en bedre retning. (Yep, det nytter at blive i forhandlingslokalet i stedet for at udvandre så snart man får øje på den første tidsel). Blandt forbedringerne er penge til civilsamfundets indsatser i fængslerne, mere fokus på resocialisering og uddannelse til de indsatte, større tillid til fængselsbetjentenes faglige skøn og etablering af psykologkorps der skal hjælpe de hårdt pressede ansatte i kriminalforsorgen.

Men i sidste ende kunne jeg ikke se, hvordan Radikale Venstre skulle være med i en aftale, hvor der oprettes danske fængselspladser i Kosovo! Og hvor det finansieres med besparelser på integrationsindsatsen og kulturlivet.

Men det kunne Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og SF(!) tilsyneladende godt se sig selv i. Og det vil jeg minde dem om igen og igen, når vi i praksis kommer til at være vidne til, at det ikke fungerer. Det gjorde det nemlig heller ikke da Norge lejede fængselspladser i Holland – en ordning som blev stærkt kritiseret af den norske ombudsmand.

Nu er det vores tur

Nu er det vores tur

Af Zenia Stampe

Efter et døgns dramatiske forhandlinger er det her til aften lykkedes at lande en god aftale for kompensation af kulturlivet.

Vi frygtede, at landets kunstnere og teknikere igen ville blive smidt under bussen med annulerede kontrakter. Men i stedet er det lykkedes at lave en aftale, der sikrer, at de kan få deres penge trods aflysninger. Vi kompenserer arrangørerne 1:1 for at udbetale honorarer – selv kontrakter med annulleringsklausuler bliver kompenseret.

Vi får også udvidet antallet af arrangementer, der kan kompenseres. Tidligere var det kun arrangementer med over 350 publikummer, der blev kompenseret. Nu er det arrangementer med helt ned til 51 publikummer.

Det er en kæmpe sejr, og jeg ved, at disse to dele af aftalen vil blive modtaget med et lettelsen suk blandt alle dem, der skulle have stået på scenen eller hjulpet til bag scenen i den kommende tid.

Aftalen indeholder også ordninger målrettet scenekunst, højskoler, aftenskoler, foreninger og særligt sæsonafhængige kunstnere. Men selvom vi kommer hele vejen rundt, så vil der alligevel være huller og nye udfordringer i det nye år.

Derfor indeholder aftalen også et løfte om at mødes igen i starten af januar og gøre status og diskutere genstart af kultur- og foreningslivet.

Det har været er meget intenst og dramatisk forløb, hvor der er blevet talt med store bogstaver og dannet alliancer på kryds og tværs. Men her i slutspurten har vi alle trukket i samme retning til gavn for kulturlivet.

Tak til mine kulturordførerkollegaer, Søren Søndergaard, Charlotte Broman Mølbæk, Birgitte Bergman og Jan E. Jørgensen, for forbilledligt samarbejde. Og tak til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen for at lytte og trykketeste vores idéer på systemet. Jeg er stolt over, hvad vi har fået til at flyve på et døgn.

Og til alle jer i kulturlivet. Det plejer at være jer, der hjælper os igennem de mørke måneder. Nu er det vores tur til at hjælpe jer igennem en svær tid.

SF er det nye DF

SF er det nye DF

Af Zenia Stampe

Jeg er simpelthen så vred over, at regeringen igår valgte at finansiere fængselspladser i Kosovo med penge fra integrationsindsatsen og kulturlivet. Det minder mig om dengang, Dansk Folkeparti var støtteparti og brugte enhver lejlighed til at blande ting sammen, der ikke havde andet at gøre med hinanden, end at de kunne bruges til at kommunikere, hvem man godt kunne lide, og hvem man ikke kunne lide.

Krydsene var nemlig aldrig tilfældige, men nøje udvalgt for at puste til den splittelse, Dansk Folkeparti levede af. Splittelsen mellem nye og gamle danskere, land og by, tradition og fornyelse, osv., osv.

Således er krydset heller ikke tilfældigt denne gang. Det lægger sig klods op af Dansk Folkepartis forældede drejebog: Ja tak til hårdere straffe og strammere udlændingepolitik. Nej tak til integration og kultur. Fra kunst til fængsler. Fra integration til straf.

Men denne gang er det ikke et støtteparti, der tager sig betalt, men derimod en regering, der bevidst vælger splittelsen og smider sine egne støttepartier på porten. For det er jo også en del af kalkulen. Regeringen ved, at vi ikke kan gå med til sådan en aftale. Men det passer dem fint, for så står det jo helt klart, at når det handler om udlændinge og straf, så står de sammen med DF, Konservative og SF(!) og imod os.

Men jeg tror, at mange er trætte af den polariserende politik. Bare se på DF’s nedsmeltning, Venstres afskalning af Inger Støjberg og Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg. Alligevel fortsætter regeringen i samme forældede DF-rille.

Nogen gange får jeg den tanke, at Mette Frederiksen i virkeligheden hellere ville basere sin regering på Messerschmidt, Støjberg(!), Pape og Knuth end på os. I hvert fald hellere føre deres politik.

Men jeg tror ikke, at det her dobbeltspil holder i længden. Og selvom jeg er ærgelig over, at vi blev kylet ud af forhandlingslokalet, så er jeg lykkelig over, at vi ikke skal stå på mål for det kyniske makværk af en aftale. Regeringen har til gengæld et kæmpe forklaringsproblem!

VI BLIVER NØDT TIL AT TALE OM STØJBERGS EKSTREMISME

VI BLIVER NØDT TIL AT TALE OM STØJBERGS EKSTREMISME

Af Zenia Stampe

Rigsrettens klokkeklare dom over Inger Støjberg er en sejr for den danske retsstat og det danske folkestyre.

Støjberg demonstrerede til gengæld endnu engang sin foragt for retsstaten og folkestyret, da hun skulle kommentere dommen.

På journalisternes spørgsmål om, hvorfor hun brød loven trods advarsler, svarede hun, at det var en moralsk og menneskelig forpligtelse. Med andre ord: Hun følte sig hævet over loven.

Men ingen er hævet over loven – heller ikke en minister. Det har intet at gøre med at være for eller imod barnebrude. Det har til gengæld alt at gøre med at være for eller imod retsstaten.

Jeg er lettet over, at 25 ud af 26 medlemmer af rigsretten i dag valgte at stille sig på retsstatens side. Men jeg er samtidig bekymret over den radikalisering, Støjberg er udtryk for.

Dagens dom og Støjbergs reaktion minder os om, at ekstremisme og antidemokratiske strømninger ikke kun er noget, der kommer udefra. Det gror desværre også indefra. Det bliver vi nødt til at tage en ærlig og alvorlig snak om. Fortrængningernes tid er forbi.

Statsministeren i Zoologisk Have

Statsministeren i Zoologisk Have

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Zoologisk have på Frederiksberg er meget mere end end det, øjet lige ser.
Der er avlsprojekter for at understøtte nogle af de truede dyrearter, der er i vores eget land. F.eks. padder og biller.
De underviser alt fra børnehavebørn til studerende om dyrenes fascinerende univers og relationen mellem mennesker og dyr. Og det er i øvrigt en arbejdsplads, som sikrer beskæftigelse til borgere med særlige behov. Zoo er selvfølgelig også stedet, hvor vi andre kan se magien i dyrene. Og hvor vi bliver mindet om, at vi skal passe bedre på naturen både hjemme og ude. Jeg er derfor også glad for vores finanslovs fokus på klima og havmiljø. Ja, jeg elsker at være sammen med dyr. Og fik forleden lov til at komme helt tæt på 🐧🦒🐘. De zoologiske haver er åbne for besøgene, men hårdt ramt pga. corona. De er et besøg værd, for det er både sjovt og lærerigt. Tak for, at jeg måtte komme på besøg.