Kategori: Debat

Af Niels Kliim

DISCOUNT ER IKKE ET KVALITETSSTEMPEL

Jeg tænker at når Coop har følt sig nødsaget til at tilføje ordet “discount” i navnet, til 365 butikkerne, må det være fordi de er nervøse for at kunderne vil forveksle butikkerne med high end supermarkeder, som ingen jo, ifølge Coop, vil handle i.

Her siger jeg så lige noget hurtigt: Jeg har en gang gået forbi en 365discount butik, og jeg tror ikke, at det er nødvendigt, ligefrem, at skrive hvilken type butik de har kastet ind bag de grønne plastic-tildækkede vinduer!

DISCOUNT MIG HER OG DISCOUNT MIG DER

Prøv en gang at lukke øjnene og tilføj ordet discount til de ting du omgiver dig med. Discountsport, discountbil, discountcafé, discountyoga, discountferie, discountmad etc. Coop ser os som discountmennesker – og det er der da vel ingen, af os, der syntes særligt meget om.

Jeg tror reelt ikke, at ledelsen i Coop har styr på kundesegmenter, forbrugsmønstre, købeoplevelser, indretning og design. I stedet for at udvikle egne ideer, kigger man rundt på konkurrenterne, og ser hvad der virker hos dem, hvorefter man laver en – i de fleste tilfælde – dårlig kopi. Jeg tror ikke på, at der i Coop findes en eneste, der er i stand til, eller tør, at sætte en unik retning for Coop.

Det de foretager sig nu er uambitiøst og middelmådigt – i bedste fald, bare ligegyldigt. Coop- og Brugsen-butikker er mainstream butikker med standardmad – Ikke noget der løfter sig over andre dagligvarebutikker. Coop 365discount skiller sig da i det mindste ud ved at være omtrent det mest rædselsfulde supermarked, man kan forestille sig – og det er sjovt nok den butiksform Coop ser som deres guldæg – det er sgu patetisk!

KOPISMENS TRIVIELLE SNÆVERSYNETHED

Jeg tror at Irma er blevet slagtet, fordi ingen af de øvrige kæder har noget der ligner Irma, og derfor overbeviser man sig selv, i Coop, om, at det må være Irma der er problemet. Udelukkende fordi man arbejder efter kopismen trivielle snæversynethed, og ikke magter at udvikle, dyrke og forfølge det unikke og trendsættende.

Man fjerner altså et af de mest unikke brand, fra den danske supermarkedsscene, i et forsøg på at ligne konkurrenterne. Jeg er ikke tvivl om at Irma kunne være Coops redning, hvis man sætter de rette udviklere, idemagere, designere og købmænd i spidsen. Hov – der har vidst allerede været et par stykker i fortiden! Men de har nok været skide irriterende – så hellere lukke deres afdeling!

Et brand overlever jo ikke 137 år, uden at der er et eller andet det kan! Med den alder er det måske helt forventeligt at man kan trænge til en hjælpende hånd og en enkelt make over, i ny og næ.

Det er dumt, dovent og forstemmende at se på Coops ageren, som en elefant i en glasbutik, der rager kunstværket på gulvet, så det smadrer. Sæt dog Irma på den oplyste pidestal midt i glasbutikken, hvor hun, med sin aura af soliditet, troværdighed og autensitet kan være fyrtårnet, der tiltrække kunder i alle dele af landet.

VI ER KUNDER – VI VIL BEHANDLES ORDENTLIGT

Selvfølgelig vil vi danskere, i hele landet, gerne forkæles – mens vi fylder vores kurve med både high-end produkter og discount, efter eget valg og pengepung. Jeg tror ikke, nogen af os, har lyst til at blive anset som discountmennesker, der knuselsker at trave gang op og gang ned, mellem halvåbne papkasser, uden at møde en eneste medarbejder.

Jeg kan huske at man tilbage i firserne, talte om at Netto helst skulle signalere discount, men også skulle have en stil, så butikkerne kunne fungere i alle dele af landet. Jeg tror at et af Faktas problemer, altid har været, at den var en billig kopi af Netto. Det virker til at man, hos Fakta tænkte, at jo mere butikkerne osede af billighed og ligegyldighed, des flere kunder ville man tiltrække – Og det er vel cirka det samme koncept man har overført til Coop 365discount butikkerne. Dog gnider man, nu, ordet “discount” rundt i ansigtet på kunderne, i håb om at forbrugerne, i dag, har ophøjet “discount” til et kvalitetsstempel!

Man skal godt nok være, både tonedøv og farveblind for at tro på, at man, ved at skifte fra rød til grøn og oven i købet med sit navn fortælle, at man går efter laveste fællesnævner, kan vinde kunderne over på sin side.

Kære Coop. Historien har vist, at I aldrig har knækket koden til at drive discountsupermarkeder – eller andre former for butikker – alligevel kører I videre i fuldstændigt samme rille. Det virker som om I manisk forsøger at overbevise os alle sammen om, at vi er en nation af discountmennesker, alt imens pengene fosser ud af kassen.

SKAM JER

Føler I slet ikke at I har en arv fra de oprindelige HB/FDB tanker, I må stå på mål for?

I brøster jer af at have 1,9 millioner medlemmer der bakker jer op. I om nogen må da stå vagt om det ansvar, der følger med. I stedet er I endt med at være et foretagende, hvor kundernes penge ender i en amerikansk kapitalfonds lomme og et stort sort underskudshul i Coop. Ingen af de to giver noget tilbage til udviklingen af det samfund som I selv er afhængige af – jeg håber I skammer jer, bare en lille smule over at have formøblet formuen og den tillid I har nydt.

“Discount · discount · discount”. I ender sgu med at sige det så tit, at I med tiden, selv tror det er et kvalitetsstempel. Vi kunder vil ikke kun have discount – vi kunder vil behandles ordentligt og med respekt! Og det tror jeg I må sande på et tidspunkt! …. men så ændrer I vel bare det hele igen – hvis I findes til den tid??

Forza Irma 💙

Af Niels Kliim

Det irriterer mig stadig, grænseløst, at man i Coop ikke har fantasi til at bygge videre på et af de største brands inden for supermarkeder. Man fælder sgu da ikke bare det ældste træ i skoven, uden at at have prøvet ALT. Det kan ikke rejses op igen!

Hvis planen er at prøve kræfter med Netto, så tror jeg det er en dødssejler. Netto er nok den kæde, der er tættest på at matche Irma som brand, og når man dertil lægger Løgismose, så har men en succes, hvor man kan servicerer alle typer kunder.

Coop 365 Discount er og bliver en Fakta, iklædt grønne farver, sandsynligvis for at foregive en aura af bæredygtighed og økologi – et greb der blev benyttet en del for 5-10 år siden.
Fakta var en fiasko, og var sikkert FDB’s desperate forsøg på, at følge trop med Netto, da de dukkede op. Men hvor Netto var originalen, der virkede til at have en klar plan, omkring alt, så var Fakta – også den gang – en billig kopi, uden anden ide end at være lige som Netto.

Uden at skulle påstå at vide, hvad der foregår, så virker det til, at historien gentager sig. Coop forsøger igen at “blive ligesom Netto”. Denne gang med Coop 365 Discount med Irma varer.
Selvfølgelig dur det ikke. Hvor Fakta i det mindste matchede Netto lidt på navnet, så har man nu valgt det vanvittigt umulige navn Coop 365 Discount, som virker som det bedste af en lang række dårlige, eller som et kompromis, der har skullet gøre mange involverede tilfreds, frem for et navn, der står klart og tydeligt – og som man ved hvordan skal udtales 😁

Irmavarer skal købes i Irma. De er en del af hele indkøbsoplevelsen, og personligt tror jeg desværre ikke, at de kan konkurrere mod Løgismose, som brand. Derfor er ethvert forsøg på at matche Netto + Løgismose med Coop 365 Discount + Irmavarer nok dødsdømt på forhånd.

Det er derfor jeg ikke forstår at man ikke bygger en discountbutik op omkring, det eneste brand, der kan matche Netto, nemlig Irma.

Irma er jo alligevel, af en eller anden ejendommelig årsag, ofte blevet målt op imod Nettos priser. Hvorfor så ikke tage kampen op der? Lav en luxus discountkæde ud af Irma og udbred den til hele landet.

Hvis man tager Alfred Josefsens historiske økonomiske tal for Irma, og selv hvis man trækker lidt fra, da de måske kan være en smule biased, så ligner Irma jo ikke en synkende skude, men et stolt skib med en smule slagside, der med den rette kaptajn, vil kunne tage kampen op med alle.

I stedet har vi fået en plimsoller, der sejler forvirret rundt uden retning.

Nu ved jeg jo ikke hvordan det går med de andre kæder, men hvis eksempelvis Meny virker og hvis Spar virker, så er det jo ikke fordi, der ikke er kunder til den type butikker, men fordi Coop ikke magter (eller agter) at få Irma til at virke.

Og endeligt kan man jo sige, at hvis Coop vil lukke det der pt. ikke giver overskud, så er der nok også andre forretninger under Coop, der burde lade livet.

Jeg anerkender fuldt ud, at ejerne af Irma kan gøre lige præcis som de vil, jeg er blot irriteret over en historieløs ejers enorme tro på at drive forretning udelukkende efter Excel-ark. Det virker bare til at Coop er enormt dårlige til at drive forretning, og det må da gøre enormt ondt på dem.

Jeg tror simpelthen ikke at Irmas lukning, kommer til at få positiv indflydelse på Coops budgetter i fremtiden. Jeg tror simpelthen de – som historien har vist gang på gang – er dårlige til at drive forretning. Når de opdager det, så er guldkalven slagtet.

Irma vs Netto er den kamp vi vil se. Den kunne både ende i uafgjort og forlænget spilletid.

Forza Irma 😞

Af Carsten Jensen

Da jeg ser alle de mennesker, der sidste søndag på Christiansborgs Slotsplads protesterer mod loven om at inddrage Store Bededagsferien, slår det mig, at dette er kun er toppen af isbjerget. Den utilfredshed, demonstrationen udtrykker, er så universel, at den burde kunne samle os alle sammen. Det er ikke kun en helligdag, vi får stjålet. Det er vores liv og fremtid, der bliver stjålet.

Børnene får stjålet deres barndom med en skole, der ikke længere er for livet, men for erhvervslivet.

De unge får stjålet deres ungdom med et horisontforladt uddannelsessystem, der afskærer dem fra de dybe indåndinger og den søgen, der er så vigtig i ungdommen. I stedet får de tilbudt et udmattende karakterræs, som ikke er andet end et trist spejlbillede af det glædesløse arbejdsliv, der senere venter dem.

De gamle får stjålet deres alderdom med en pensionsalder, der tvinger dem til at blive på arbejdsmarkedet længe efter, at kræfterne er sluppet op.

Vi vil have mere tid til os selv, mere fritid, mere frihed, og det er derfor, vi er så oprørte over at se selv en enkelt helligdag stjålet fra os. Vi har brug for menneskelige relationer, der ikke er bestemt af et økonomisk kapløb, der flår den sidste ilt fra vores lunger. Vi har brug for at genopdage hinanden hinsides konkurrenceøkonomiens vrængbilleder.

Men er vi da blevet egoistiske og dovne? Gider vi ikke arbejde for fællesskabet? Jo, det vil vi netop gerne, men vores arbejde er blevet et hamsterhjul, hvor vi kun arbejder for os selv og ikke for de andre. Det er denne følelse af at bidrage til noget større, som er livsnerven i ethvert samfund, der er blevet stjålet fra os.

En indbildt økonomisk nødvendighed dikterer vores liv helt til det sidste åndedræt. Bruttonationalproduktet bestemmer, hvad vi må og ikke må. Det gælder bare ikke rederiet Mærsk, der i 2022 havde et overskud på 210 milliarder kroner, men kun betaler 3 procent i skat.

Betalte et af verdens største container-rederier en almindelig selskabsskat på 22 procent som alle andre firmaer, ville den danske stat være blevet 44 milliarder kroner rigere sidste år. Afskaffelsen af St. Bededag vil give statskassen 3.2 milliarder årligt. Regn selv efter. Der skal afskaffes 14 St. Bededage for at give det samme beløb, en fornuftig beskatning af Mærsks ekstravagante profit vil indbringe.

Vi er blevet frastjålet det mest elementære princip, ligheden for loven, for i Danmark, der bryster sig af sin socialdemokratiske retfærdighedstrang, er de rige mere lige end andre. Til gengæld har A. P. Møller Fonden foræret os et bombastisk pralende operahus til en pris af 2.5 milliarder kroner. Regn selv efter. Det svarer til fire dages overskud. Hvis Operaen er symbol på noget, er det et lovfunderet bedrag, en fuldkommen arrogant modvilje mod at bidrage til fællesskabet, som politikerne har samtykket i.

I de senere år, under en socialdemokratisk regering, der solgte sig på sin klimapolitiske profil, er der blevet bygget stadig færre vindmøller, både på land og i havet, hvor de såkaldte energi-øer ellers blev spået en stor fremtid. Også produktionen af solceller er blevet halveret. Det er dine børns fremtid, der bliver stjålet. Du kunne lige så godt proppe dem i en jolle uden ror og sende dem til havs.

Den nye klimaminister, tidligere toplobbyist Lars Aagaard, udtaler, at det er ved køledisken i supermarkederne, at fremtidens grønne omstilling afgøres. Det er din skyld det hele, med din grovappetit og dårlige madvaner. Det er hjemme på din tallerken, at den globale kamp for en grøn fremtid skal afgøres.

Hermed fratages landbrug, industri og politikere bekvemt ansvaret for den grønne omstilling, og du får stjålet din indflydelse som borger for i stedet at blive reduceret til forbruger. Men demokratiets forum er hverken køledisken eller din tallerken. Det er Folketinget, hvor de store beslutninger skal træffes, der kan ændre vores destruktive vækst-økonomi.

I et gigantisk røveri udplyndres vi dagligt, når det kommer til muligheden for at leve, ånde, opdage hinanden, naturen og arbejdets glæder og nyde den værdighed, der er forbundet med at være borger i et demokrati og ikke blot reduceret til magtesløs forbruger, der alene skal bære alle verdens byrder.

Det er derfor, vi burde besætte Christiansborgs Slotsplads, ikke blot et par timer en søndag eftermiddag, men hver eneste dag, så vi kan kræve demokratiets genfødsel.

Af Peter Tudvad

I den aktuelle situation betragtes kritiske påmindelser om, at andre end Rusland i nyere tid har begået krigsforbrydelser eller sågar forbrydelser mod menneskeheden i bedste fald som utidige, i værste fald som en dødssynd. Gør man sig skyldig i den slags, erklæres man prompte for at være en af Moskvas nyttige idioter eller måske endda selv en slags krigsforbryder. Så til alt held er det ikke mig, der har skrevet nedenstående, men en kammerat, der – af just nævnte grunde – nødigt vil have sit navn nævnt andre steder end på sin egen Facebook-væg:

“Medierne har travlt med at hvidvaske Vestens ufattelige og uendelige forbrydelser i bl.a. Irak, mens de peger fingre ad Putin og viser billeder af Ruslands angreb. Her er to billeder af hhv. Fallujah og Mosul, efter at USA’s demokratiske bomber faldt ned over civile med duer og blomster. Tusindvis af civile blev massakreret af amerikanske fredsbomber og der blev anvendt kemiske våben som hvid fosfor samt forarmet uran. Den dag i dag bliver tusindvis af børn født med misdannelser og kræft. Den gode nyhed er, at det var gode bomber. Russernes bomber er derimod onde.”

Af Margrete Auken

Sig mig lige: Har I tabt både hjerte og hoved? 💔

Sami Al-Dyab har job hos Danfoss, ejer hus i Aabenraa, tager aktiv del i lokalsamfundet – og nu skal han og familien sendes til Syrien.

Det betyder reelt at de skal sælge huset og sidde i et horribelt udrejsecenter uden at måtte arbejde. Det er på ubestemt tid fordi vi ikke har en aftale med Syrien om at hjemsende flygtninge.

Det er da både umenneskeligt og tåbeligt!

Virksomhederne mangler arbejdskraft, og så skal en som Sami – allerede så sønderjysk at han siger ”seis” i stedet for seks – og familien sendes til et land som stort set alle er enige om er farligt hvorfor det er i strid med vores internationale forpligtelser at sende dem dertil.

Vores eneste ‘ven’ er Ungarn der i modsætning til resten af EU har erklæret at Syrien er et sikkert sted at rejse tilbage til. Og det bliver bemærket.

I torsdags da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye var på stegepanden i EU-Parlamentet, blev han af gode grunde spurgt hvordan han kan sove om natten med sådan en hjerteløshed på samvittigheden?

Det gad jeg også godt vide! Suk!

Af Pia Olsen Dyhr

I dag skulle vi have haft partileder-debat i Folketingssalen. Den er desværre aflyst fordi flere er smittet i disse dage. God bedring til de berørte.

Men jeg synes alligevel ikke I skal snydes for, hvad jeg ville have sagt fra talerstolen. Min tale ville have handlet om de ca. 38.000 kvinder, der lever, bæver og frygter i voldelige parforhold.
”Få uger inde i det nye år har vi allerede oplevet et drab på en kvinde, begået af en tidligere partner.

Det er snart en del år siden at hele Skandinavien, og sidenhen resten af Verden, blev introduceret til figuren Lisbeth Salander i Stieg Larssons romaner. Det første bind i serien hed ”Mænd der hader Kvinder” og hovedpersonen, hvis historie gradvist oprulles, fortæller om én lang ubrudt kæde at vold, seksuelle overgreb, ydmygelser og tvang – fra mænd.

Og hvor årsagen er – at ofret var… kvinde. Nu var det heldigvis fiktion.

Og heldigvis er der langt fra – meget langt fra – alle mænd, der er som flertallet af de mandlige figurer i romanerne.
Men de er derude. De mænd er derude.
Så vi har et problem. Det er ikke et særskilt dansk problem, det findes over hele kloden – men vi har ansvaret for at gøre noget ved det. I Danmark.

Problemet er mænd, der hader kvinder.

Jeg er med på, at mange af de mænd vi taler om her, har oplevet svigt. De bærer på deres historie, med egne sorger, svigt, overgreb, mobning, afvisninger og afsavn. Men hvert år er der et utal af drab på kvinder, begået af deres samlever eller tidligere partner.
Hvert år har vi et svimlende højt antal voldtægter.

Og vores krisecentre har svært ved at følge med, når kvinder banker på døren og beder om hjælp – fordi deres partner har banket dem, i stedet for at bede om hjælp i tide.

Jeg elsker min kloge, kærlige mand. Jeg er omgivet af søde, nænsomme, betænksomme, kærlige, kloge, indsigtsfulde mænd hver eneste dag på arbejde. Men der er kvinder, der fra de var barn, har været misbrugt seksuelt og udsat for vold. Fysisk som psykisk.

Og de reproducerer mønstret og får voldelige kærester.

Og der er også de piger, der er vokset op i trygge hjem, med kærlige fædre og søde brødre som forbilleder, som alligevel ramler ind i en psykopat…

Som pludselig slår dem – og lover bod og bedring og at det aldrig vil ske igen.

Lige indtil det rent faktisk sker igen. Og igen. Og igen.

Mens selvværdet fordufter, og troen på en vej ud fortager sig, i takt med at venner og veninder opgiver at tale til fornuft…

Kontrollen, der sniger sig ind: Hvad man må have på af tøj. Hvem man må tale med. Hvem man må omgås. Hvem man må sms’e med. Hvor man går hen…

I Danmark har vi vores del af negativ social kontrol. Vi taler stadig oftere om den i forhold til de unges vilkår i etniske miljøer.

Men vi må være ærlige om, at negativ social kontrol desværre også findes i Danmark blandt pæredanske mænd og deres kærester eller tidligere partner.

Vi har gjort noget herindefra i forhold til stalking, til skærpet straf for vold og voldtægt, tilføjelsen om psykisk vold i straffeloven, samtykkeloven – alt det er godt og rigtigt. Og det virker.

Men året var ikke mange dage gammel før endnu en kvinde mistede livet til en tidligere partner. Præcis som sidste år.

Jeg ser frem til regeringens bebudede arbejde om sikring af pigers og kvinders vilkår og tryghed.

Vi skal have gjort op med vold, den psykiske vold, voldtægterne og drabene.

Vi skal have gjort op med de mænd, der hader kvinder.

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Vi har kødfri dag herhjemme den her søndag.

Ja, jeg elsker mormormad, både at spise det og at lave det. Det er ingen hemmelighed. Er vildt stolt af min opbagte brune sovs, af sprød svær på stegen, min opskrift på spareribs og af mine hjemmelavede tarteletter. Men jeg elsker også det grønne. Og det er menuen i dag.

Forleden fik jeg mange kommentarer til et billede af svinekød, som jeg lavede til pigerne fredag aften sammen med persillesovs og kartofler. Stereotyperne stod i kø i kommentarfeltet, for hvordan kunne jeg tillade mig at spise den slags kød, og var det måske en del af en nøje gennemtænkt politisk strategi?

Helt ærligt: Måske vi skulle skrue lidt ned for forargelsen. Jeg kommer ikke til at skamme mig over at spise svinekød nogensinde. Og jeg kommer heller ikke til at finde mig i at blive puttet i en kasse som en bestemt type, der kun ser verden på en bestemt snævertsynet måde, spiser en bestemt slags mad mm. Virkeligheden er altså mere nuanceret end en facebook-tråd.

Jeg synes, vi er alt for hurtige til at sætte folk i bås. Særligt på de sociale medier. Og det er altså de færreste mennesker, der er så endimensionelle og næsten karikerede, som det nogen gange fremstilles i de ophedede debatter.

Hav en rigtig dejlig søndag aften allesammen. Med eller uden kød. Uanset hvad du har på menuen, håber jeg, du nyder din aftensmad sammen med dem, du holder af. Det er det vigtigste, synes jeg.

Af Susse Rosenkrands Wassmann

Her er de tre første paragraffer i Dyreværnsloven:

§ 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Del gerne.