Forfatter: Admin

Af Mette Frederiksen, Statsminister

For et par uger siden spurgte jeg jer, hvem I synes, fortjener en særlig tak for deres indsats under corona. Rigtig mange blev nævnt. Og flere nævnte chauffører og fragtmænd, som hver dag holder vores land i gang.

Torsdag mødte jeg nogle af dem hos Danske Fragtmænd. De er nogle af de usynlige helte, som hver dag sørger for, at vores land kører rundt. Jeg var med på iPad og fik en virtuel rundvisning i en lastbil. Snakkede med bl.a. Martin og Kenneth på billedet her. Og jeg fik mulighed for at sige dem en stor tak. For noget tid tilbage besøgte jeg også Carlsberg og talte med de chauffører, der kørte jomfruturen fra Fredericia til Kalundborg med alkoholbase til håndsprit. De fortalte, at det mest gribende øjeblik var, da de første lastbiler kørte over Fyn og kom til Storebælt, og medarbejderne der vinkede og klappede dem over. Det var et gyldent øjeblik. Og et ikonisk billede på danske chaufførers indsats under corona. En stor tak til jer alle.

Coronakrisen har mange usynlige helte. De har arbejdet lige siden, Danmark blev lukket delvist ned i marts. Og de har haft travlt. Måske kender du også en eller flere, der fortjener en særlig tak? Så er i dag en god dag at sende dem en kærlig hilsen. Tilføj dem også gerne i kommentarfeltet her. De fortjener at blive nævnt og set. Og måske bliver det muligt også at nå at besøge dem.

Lægemiddelstyrelsen skriver:

Har du funderet over, hvordan vaccinerne mod COVID19 fungerer i praksis? Det er videnskab og teknologi i mikroformat!

Vaccinen fra AstraZeneca anvender en vaccineteknologi, der adskiller sig fra den såkaldte mRNA-teknologi, som både Pfizer/BioNTechs og Modernas Covid-19-vacciner er baseret på.

AstraZenecas vaccine er en såkaldt viral-vektor-vaccine.

Både mRNA og viral-vektor teknologien bygger på at bringe den genetisk kode for spike-proteinet, der er coronavirussets særlige overfladeprotein, ind i kroppens celler.

Hvor mRNA’et i Pfizer/BioNtechs og Modernas Covid-19-vacciner bliver beskyttet ved at blive pakket ind i bittesmå fedtkugler, lipider, mod kroppens nedbrydning for at kunne trænge ind i cellerne, er en viral vektor en anden måde at opnå det samme.

En viral vektor er et værktøj, der fungerer som et meget lille postbud, der leverer genetisk materiale til cellernes kerne. Astra Zenecas virusvektor leverer således den genetiske kode for spikeproteinet til vores cellekerne.

Med virale vektor-vacciner benyttes virusvektorens naturlige evne til at finde frem til og trænge ind i cellerne og levere den genetiske kode for spike-proteinet til cellen. I vaccinen fra AstraZeneca benyttes en såkaldt adenovirus vektor fra en chimpanse.

Adenovirusvektoren er det, der gør chimpanser forkølede. Vektoren er blevet ændret til at kode for spike-proteinent, samtidig med at alt unødvendigt genetisk materiale fra selve adenovirusen er fjernet.

Adenovirus benyttes, fordi det af natur ikke kan integrere sig i menneskets DNA.

Når man vaccineres med vaccinen, vil immunsystemet begynde at danne antistoffer, og dermed forberede kroppen til at bygge det selvforsvar, der skal bruges til at angribe coronavirusinfektionen, hvis den skulle komme forbi.

Tak for din tid! Og go søndag 🤓🍓

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Jeg er nu kommet igennem den her rapport, der beskriver vores håndtering af covid-19 i foråret 2020. Om vores nedlukning af Danmark, om vores arbejde i døgndrift og om vores store beslutninger i en akut nødsituation.

Jeg synes, det er et flot og grundigt arbejde, der er blevet foretaget af professor Jørgen Grønnegaard og hele holdet. Vi har i mit ministerium og styrelser bidraget med tusindvis af mails og notater, der fortæller om en enestående og afgørende tid i Danmark. Både om de fejl, vi har begået undervejs. Om alt det, vi ikke vidste dengang om den nye sygdom, der spredte sig fra Kina. Og om den organisering, der blev gennemført og den helt nødvendige beslutningskraft, der blev udvist.

Rapporten slår fast med syvtommersøm, at det her først og sidst var og skal være et politisk ansvar for politiske beslutninger. Sådan er det i et demokrati.

Derfor har vi forsøgt efter bedste evne igen og igen at understrege, at vi lytter til eksperterne. Vi ser på evidensen. Vi samler al tilgængelig viden. Også når myndigheder og eksperter har været uenige om vurderinger undervejs, og det har de været. Det bekræfter rapporten i øvrigt også til fulde. Og så tager vi det politiske ansvar for at veje hensyn op imod hinanden og handle. Det ansvar står vi ved i dag, ligesom vi gjorde tilbage i marts måned sidste år.

Det er regeringens ansvar. Det er vores ansvar.

Jeg kan se, at nogle politikere i oppositionen nu vil til at uddele næser til os for håndteringen af covid-19. Flere partier beskylder direkte vores statsminister Mette Frederiksen for “løgn” og “vildledning”. Og hos de konservative går man linen ud og kræver direkte regeringens afgang.

Det er jo helt i orden og en del af den demokratiske debat, at man kan være uenig. Men at bruge covid-19 håndteringen til at kræve, at regeringen går af, det siger for mig at se mere om afsenderen end om modtageren.

Og jeg må bare sige det her: Jeg har aldrig været mere stolt over noget i mit arbejdsliv end af vores håndtering af den her epidemi. Vi arbejder så hårdt som vi aldrig har gjort før sammen med tusindvis af dygtige og dedikerede medarbejdere over alt i hele Danmark.

Det gjorde vi i marts og det gør vi stadigvæk, nu med mutationer og nye trusler, som i øjeblikket fejer igennem Europa med et spor efter sig af overdødelighed og hospitaler, der er på randen af at bryde sammen. England. Irland. Portugal netop nu. Hvem bliver de næste, der bukker under og rammes hårdt af den mere smitsomme og potentielt mere dødelige, muterede 3. bølge?

Det må ikke blive Danmark.

Så vi fortsætter vores arbejde. Vi lærer af de fejl, der er begået undervejs. Vi helmer ikke, tager ikke en fridag, før vi er igennem. Og vi opbygger stadig test, opsporing mm, der gør Danmark mere rustet til, hvad der vil komme. Vi kæmper for vaccinerne.

Og jeg kan love, at vi fortsat vil gøre alt hvad vi overhovedet er i stand til for at bringe Danmark fortsat sikkert igennem pandemien.

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle
Jeg er imponeret over, at vi – midt i den globale pandemi, vi stadig står i – samtidig evner at kigge bagud og lære af det forløb, vi har været igennem indtil nu.

I dag har en udredningsgruppe med professor Jørgen Grønnegård i spidsen fremlagt deres rapport om ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”.

Den fylder 595 sider, og jeg er ikke færdig med at læse det hele endnu. Men jeg vil gerne takke eksperterne for deres grundige arbejde. Det viser også, at det var fremsynet, da Folketinget før sommer besluttede at igangsætte evalueringen.

For selvom det ikke er alt i rapporten, jeg er enig i, så er den et solidt udgangspunkt for at diskutere, hvordan vi kan gøre Danmark bedre rustet, hvis vi igen rammes af en ny krise som corona.

Husk dog: Vi er langt fra igennem corona endnu. Vi har lige måttet forlænge nedlukningen i yderligere tre uger. Og selvom der er ting, der kunne være gjort anderledes – så er det vigtigste, at vi i Danmark har klaret den første bølge af corona langt bedre end frygtet. Både i forhold til sundhed og økonomi.

Jeg håber, at vi kan have de proportioner med – ikke mindst af hensyn til de embedsmænd i både styrelser og departementer, der nu på snart et år arbejder i døgndrift med at bringe Danmark og dermed os alle sammen bedst muligt igennem den største krise siden 2. verdenskrig.

Noget af det, der afdækkes i rapporten, er, at vi i Danmark (som i mange andre lande) var for dårligt forberedte på en global pandemi. Vores beredskab var simpelthen ikke gearet til en krise i den størrelsesorden.

Det har mange aspekter – nogle af de første var manglen på værnemidler, og at det tog tid at bygge tilstrækkelig kapacitet op i forhold til test. Men lige nu gælder det også vaccinerne, hvor vi også er for sårbare og afhængige.

Regeringen vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af de relevante ministerier og myndigheder, som på den anden side af epidemien skal udrede Danmarks samlede samfundsberedskab. Her er rapportens anbefalinger værdifulde.

Noget andet, rapporten beskæftiger sig med, er Statsministeriets involvering. På den ene side fremgår det af rapporten, at vi tidligt er meget engageret i krisestyringen, og at vi inddrager den faglige rådgivning. Det er selvfølgelig ikke en overraskelse for mig selv.

Men på den anden side rejses der spørgsmål om, hvorvidt vi blandede os i for mange detaljer. Jeg synes egentlig, at eksperterne anerkender, at det i en akut krise er svært at ramme den perfekte balance. Men jeg vil sige det sådan, at i valget mellem at gøre for meget eller gøre for lidt, så foretrækker jeg det første.

Det sidste, jeg vil kommentere i denne omgang, er spørgsmålet om en bestemt formulering på pressemødet den 11. marts.

Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen. Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder for den sags skyld.

Det var heller ikke på nogen måde dét, der var ment med den omtalte sætning. Og det var ikke budskabet på pressemødet. Eller på de næste mange pressemøder for den sags skyld. F.eks. sagde jeg på pressemødet den 17. marts: ”Oven på den sundhedsfaglige rådgivning og oven på den vurdering og de anbefalinger vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt sætter vi ind, og hvor hårdt sætter vi ind i Danmark. Og det er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er et politisk ansvar.”

Vi har gentagne gange understreget, at regeringens beslutninger var udtryk for politiske valg. At regeringen anlagde et forsigtighedsprincip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede for hurtigt end for langsomt.

Jeg er ikke i tvivl om, at det har været medvirkende til, at Danmark er blandt de lande, der kom bedst igennem første bølge af corona-pandemien.

Vi stod på ubetrådt land tilbage i februar og marts. Og jeg er taknemmelig for, at myndigheder på alle niveauer har ydet en kæmpe indsats for at få Danmark godt igennem en historisk svær tid.

God weekend til jer alle.

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle,

Mutationerne af corona har ændret spillereglerne. Lige som vi kunne skimte målet, blev målstregen flyttet. Den nye mutation er på vej op. Og det er myndighedernes vurdering, at den spreder sig – selv med de omfattende restriktioner, vi har lige nu.

Den udvikling kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt for at forsinke den.

Derfor har vi i dag – desværre – måtte forlænge restriktionerne til 28. februar. Det er simpelthen for risikabelt at åbne i februar på et tidspunkt, hvor der stadig er for mange indlagte og for få vaccinerede.

Det er dog vores håb, at eleverne i 0.-4. klasse kan starte i skole tidligere, så vi kan få de mindste skolebørn i gang igen. Det forventer vi at kunne melde ud om i starten af næste uge.

Jeg ved godt, at forlængelsen er nedsående. Trætheden har indfundet sig for længst.

Men mutationerne skal simpelthen ikke have lov til at ødelægge det for os nu. Vi er kommet så utrolig langt sammen.

Alt det må ikke gå til spilde. Ikke nu. Ikke så tæt på foråret og flere vacciner.

Januar er ved at være overstået. Der er snart kun én vintermåned tilbage. Og selvom februar er den korteste måned på året, så kommer vi nok ikke udenom, at den vil føles særligt lang.

Jeg håber, I holder modet oppe og holder fast. Pas rigtig godt på hinanden.

Af Haifaa Awad

Jeg mærker en knude i maven når jeg ser hvordan en dukke af statsministeren kan brændes på Forum. Samme knude mærkede jeg da jeg så angrebet på den amerikanske kongres. Og den knude vokser sig kun større når jeg ser de massive chikanerende angreb på læger og sundhedspersonale online som oplyser om pandemien eller deler billeder af at de er blevet vaccineret.

Jeg selv er som intensivlæge nu også lagt for had og injurierende påstande er delt om min person fordi jeg opfordrer til at vi alle overholder retningslinjerne og passer på hinanden.
Jeg kan godt tage dele af det, jeg har været i debat-Danmark længe. Men bør jeg blive ved med at tage det?
Jeg ved at mange super dygtige kollegaer efter den online chikane holder sig tilbage med at deltage offentligt eller online-offentligt med deres faglighed.
De orker ikke chikane og ekstremt anklagende beskeder. Ja endda at blive kaldt djævlens yngel og at man er landsforrædder. Man udstilles i grupper og anfægtes på faglighed og uafhængighed, fordi man som fagperson ytrer sig.

Det ødelægger altså ikke bare vores debat om pandemien, men også vores samtale og informationsniveau at vi ser denne ekstreme adfærd online. Accelereret af en pandemi som naturligvis også rammer skævt.

Det får folk med kvalificeret viden til ikke at ville blande sig, fordi ekstreme kræfter mobiliserer had i uset omfang i bestemte befolkningsgrupper.

Det er utrolig nemt for mig bare at fordømme den form for ekstremisme. Og det gør jeg.

Men jeg synes også at politikere skal gøre meget mere offline for at tage online chikanen af os som stand alvorligt fra disse voksende ekstreme røster.

Man skal tage hetz, trusler og chikane online ligeså alvorligt som hetz, trusler og chikane offline. Ellers forstummer læge-deltagelsen. Og det er ingen tjent med, hverken midt i en pandemi eller generelt hvad angår sundhed.

Og så skal vi altså have meget mere fokus på hvad ekstreme og rabiate holdninger fodres af. Imens jeg arbejdede i Syrien så jeg at fattigdom og bomber skabte ekstremister ud af helt fredelige mennesker.

Vi skal kigge på hvad det er som har skabt den frustration, den afmagt og den myndighedsskepsis som rammer os med dukkebål og store hetz online, og så tage det alvorligt. Vi skal virkelig tage det alvorligt at der nu er parallelle virkeligheder og parallelle fællesskaber som nærer og udvikler den form for ekstrem adfærd.