Vaccinen bliver gratis for alle borgere, og den bliver frivillig

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Vi forbereder os i disse uger på at modtage flere hundredtusinde vaccinedoser i Danmark, når de er godkendte. De skal håndteres under særlige forhold og sendes ud til hele Danmark, og det bliver en af de største og vigtigste operationer af den slags, vi har prøvet hidtil i Danmark.

Vi har sikret os forkøbsret til samtlige af de vaccinekandidater, der ligger i EU’s program, og leverancerne vil komme i takt med, at de bliver godkendte.

Vi har der ud over købt ind, så der er vacciner til hele Rigsfællesskabet, og vi samarbejder med Grønland og Færøerne om distributionen fra Statens Serum Institut til dem.

Vaccinen bliver gratis for alle borgere, og den bliver frivillig. Jeg tror på, at oplysning og gennemsigtighed er vejen frem, og derfor lægges alt data frem, ligesom hver enkelt af vaccinerne ikke bliver indført, før de har en godkendelse.

I dagens Politiken skriver de to læger Thomas Birk Kristensen og Anders Beich nogle kloge betragtninger netop om, hvordan selv teoretiske muligheder for tvangsvaccine i loven kan være ødelæggende for vaccinesagen.

Jeg er enig i analysen. I den gamle epidemilov, som har været gældende i årtier, var der denne mulighed for tvangsvaccine. Men den er aldrig taget i brug, og det er der heller ingen som helst planer om st gøre.

Derfor foreslår vi i vores opdaterede forslag til ny epidemilov, at tvangsvaccine skrives helt ud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s