Samfundet betaler nu en smule tilbage for jeres store indsats gennem året

Af Astrid Krag

Så er der igen lidt gode nyheder i en ellers hård tid for os alle ❤️

Den samlede finanslov er her til eftermiddag blevet præsenteret, og den viser igen et gevaldigt nøk til den fælles velfærd. Beklager, at det bliver lidt langt, men der er så mange gode ting at fortælle – jeg håber I læser med 🥰

Vi har under corona-krisen bedt de svageste om at være de stærkeste, og I har trukket et stort læs. Jeg ved godt, at det er hårdt for jer, at der har selvisoleret jer selv for at undgå smitte. Og at I har følt jer meget alene i denne svært tid. Derfor betaler samfundet nu en smule tilbage for jeres store indsats gennem året. Der er i 2021 afsat 500 millioner kroner til at give socialt udsatte og mennesker med handicap oplevelser i 2021, efter at coronakrisen for mange har betydet ensomhed og isolation. Det kan bruges på f.eks. virtuelle eller fysiske koncerter, catering fra den lokale kro, teaterforestillinger, særlige åbningstider og rammer for sårbare i zoologiske haver, museer og lignende.

Af andre gode ting i den samlede finanslov kan nævnes, at der i finansloven bliver afsat 30 millioner kroner i 2021 og 35 millioner i de tre efterfølgende år til borgerrådgivning. Det skal sikre en bedre sagsbehandling i kommunerne, så f.eks. mennesker med handicap og socialt udsatte får den rigtige hjælp. Alt for mange får ikke den rette hjælp, og det kan vi ikke være bekendt.

Der bliver desuden givet 238 mio. kr. mere om året til Familieretshuset, der hjælper skilsmisseramte familier. Det har siden oprettelsen i 2019 været ramt af meget lange ventetider. Børn er de store tabere i en skilsmisse, selvom de er uden skyld i situationen. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe børnene og familierne skånsomt gennem skilsmissen. Derfor bliver vi nødt til at nedbringe ventetiderne. Vi har i dag et system, der hjælper børnene og familierne bedre end det tidligere system, men det hjælper ikke noget, hvis familierne skal vente alt for længe på at få hjælp. Derfor er det klogeste at give Familieretshuset ro til at skrue op for sagsbehandlingen, uden at de skal bruge kræfter på at udrulle resten af reformen samtidigt. Familiers trivsel og fremtid er på spil, og jeg håber, at vi med de her tiltag kan vende udviklingen i de kommende år.

Selvom smittetallene er alt for høje (husk de nye gode råd, alle sammen) og går i den forkerte retning, vil jeg i dag glæde mig over, at vores allesammens velfærd igen er blevet løftet.

Sammen er vi stærkere – det tror jeg virkelig på! Gør du også? Så del, like eller giv et ❤️ herunder 😘.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s