Tak til alle jer, der stemte

Tak til alle jer, der stemte

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle.
Først og fremmest tak til alle jer, der stemte i går, selvom det desværre ser ud til, at valgdeltagelsen blev lavere end sidst – som det også har været tilfældet i andre lande under pandemien. 

Og tillykke til alle jer nyvalgte kandidater – uanset parti – for at engagere jer og tage ansvar. Jeg håber og tror, at I får et godt samarbejde rundt omkring i landets kommuner og regioner.

Et par ord om Socialdemokratiets resultat:

Vi vidste godt, at det ville blive svært at gentage sucessen fra sidst, hvor vi fik et ekstraordinært godt valg.

Nogle steder er vi gået frem. Andre tilbage. Blandt andet i byer, hvor stærke borgmestre undervejs har takket af. Nu går vi stadig efter at vinde så mange borgmesterposter som muligt. 

Det er lykkedes i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Men i de store byer har vi samtidig oplevet en mærkbar tilbagegang.

Det vækker selvfølgelig til eftertanke. Og det skyldes givetvis flere forhold. Men de store byer er vigtige for os i Socialdemokratiet. Det har de altid været. Og vi skal – og vi vil – lægge os i selen for at gøre det bedre næste gang. 

Bevise, at vores ønske om et mere sammenhængende Danmark ikke er den modsætning mellem provinsen og de større byer, som det desværre ofte italesættes som.

Jeg konstaterede i går, at der som bekendt også har været omtale af SMS’er undervejs. Kan jeg udelukke, at diskussionen om SMS’er og mink har smittet af nogle steder? Nej, desværre ikke. 

De steder, jeg har været rundt i landet, har jeg oplevet en valgkamp, der mest handlede om politik. Om lokale forhold – og de ting vi er fælles om, uanset hvor vi bor: Boliger, tryghed, klima og selvfølgelig velfærd.

Jeg er glad og stolt over, at Socialdemokratiet igen bliver Danmarks største parti. Vi fastholder borgmesterposterne i de fire store byer. Og vi kæmper for at blive det parti, der fortsat står i spidsen for flest kommuner og regioner.

Dét var vores tre målsætninger og de ser foreløbig ud til at lykkedes.

Det ændrer ikke på, at jeg selvfølgelig er meget opmærksom på de steder, vi går tilbage – særligt i byerne – og det tager jeg min del af ansvaret for. 

På det punkt skal og vil vi gøre det bedre næste gang!

God valgdag

God valgdag

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det smukke ved i dag er, at alle stemmer tæller lige meget. Nu har jeg givet min. Håber, du vil gøre det samme 🙏🏼 Der bliver gjort en stor indsats for, at det er trygt og sikkert at gå ned og stemme til valget i dag. Og valgstederne er åbne helt indtil kl. 20 i aften. Rigtig god valgdag til jer alle.

Skrot ghettoloven

Skrot ghettoloven

Alternativet skriver:

For tre år siden vedtog Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de borgerlige partier, den såkaldte ghettolov. Her vedtog man, at hvis der boede for mange ikke-vestlige/muslimske mennesker i et alment byggeri, skulle man rive store dele af byggeriet ned(!)
Ikke alene var og er lovgivning klokkeklar racistisk – den betyder også at der skal rives tusindvis af billige almene boliger ned i de store byer i de kommende år. Bolliger der er mangel på.
Lad os skrotte ghettoloven, bevare vores billige boliger og løse de sociale problemer på en anden måde end ved at udskamme etniske minoriteter og rive deres boliger ned.

Lad os få Danmark tilbage som en humanistisk stormagt.

#dkpol #skrotghettoloven

STEM PÅ EN FEMINIST

STEM PÅ EN FEMINIST

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

STEM PÅ EN FEMINIST✊🏼

På tirsdag skal vi stemme. Vi skal vælge, hvilke politikere der skal have nogle magtfulde poster i vores lokalsamfund.

Min anbefaling: Stem på en feminist. En politiker, der vil arbejde for at ligestille rettigheder og muligheder mellem alle køn.

Ulighed, diskrimination og klimakrise er sider af samme systemkrise.
Det bæredygtige samfund, er et feministisk samfund

HVORFOR STEMME PÅ EN FEMINIST?

For lige nu lever vi i et samfund, der reproducerer en foreståelse af, at det menneskelige blik er mandens blik. Derfor er det vigtigt, at vi får større diversitet i magtens rum. Blandt andet i kommunalbestyrelserne.

En af mine politiske kampe i den seneste periode har været at få mere normkritisk pædagogik ind i daginstitutionerne. At bryde med de traditionelle normer om, hvordan man identificerer og socialiserer børn kønnet.

En anden politisk kamp har været at lave en ligestillingsplan for kulturlivet i København. For at skabe større ligestilling og repræsentation i kunsten og kulturlivet.

I min næste politiske periode vil jeg arbejde for, at vi skal stille større krav til de barer og beværtninger, der får bevillinger i Københavns natteliv. Krav om at få større fokus på diskrimination – både overfor etniske minoriteter og over for kvinder, som vi ved er udsatte for meget grænseoverskridende adfærd i nattelivet.

Der er nok at gøre! Men på tirsdag kun én ting: Stem på en feminist ❤️

Kim Larsen fotograferet af Susanne Mertz

Kim Larsen fotograferet af Susanne Mertz

Af Susanne Mertz

Kim Larsen fotograferet på mit Atelier på Nørrebrogade 5 C, helt oppe på toppen. I 2002 fik jeg til opgave af Frederiksborg Slots Portrætsamling at lave et billede af Kim Larsen. Jeg inviterede Kim op på mit atelier, han kom sammen med sin kone Lise Lotte, og det var en fornøjelse at være sammen med dem. De var tydeligt meget glade for hinanden og Kim var nærmest sådan lidt genert, han skulle hele tiden tjekke hvad Lise Lotte lavede, imens han blev fotograferet. Det var en smuk oplevelse. Han var forholdsvis tålmodig med mig, og jeg fik lov til at føre nogle af mine ideer til ende. Der blev både taget farve og sort/hvid. I dag, da jeg skulle finde et udvalg frem, faldt jeg for det her og synes pludselig at kunne se noget i det som jeg ikke havde set før. Som fotograf kommer man altid til at sammenligne sig selv med de andre fotografer, og jeg mente nogle gange at de andre havde en mere kunstnerisk tilgang til stoffet.
Men i dag kan jeg se at det billede blev faktisk sådan som jeg gerne ville have det, på en måde lidt tidsløst, lidt ligesom Kim jo selv var, med hans lidt gammeldags tøj, og den der smøg i munden. Jeg har stillet ham op i et hjørne, som jeg selv havde lavet af nogle plader. Rigtigt primitivt. I dag kom jeg til at se på det på en ny og anden måde, som om det var et foto fra en svunden tid, nærmest lidt over i noget Bertolt Brecht agtigt. Det gjorde mig glad. Det var bare det jeg havde lyst til at fortælle i dag.


Foto: Susanne Mertz. 2002.

Israel overvåger palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtsgenkendelse

Israel overvåger palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtsgenkendelse

Af Margrete Auken

Skandale!

Ifølge en stor undersøgelse af Washington Post overvåger Israel palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtskendelse.

Undersøgelsen afslører hvordan IDF-soldater bruger et digitalt overvågningssystem ved navn ‘Blue Wolf’ til at spore hele den palæstinensiske befolkning.

Med Blue Wolf-appen kan israelske soldater fotografere palæstinenserne og nemt uploade deres detaljer til en central database.

Vidnesbyrd afgivet af tidligere soldater til Breaking the Silence viser at soldater blev opmuntret og endda tilskyndet til at fotografere og uploade detaljerne om så mange palæstinensere som muligt til systemet som var det en konkurrence.

Undersøgelsen afslører også detaljer om Hebron ‘Smart City’-systemet der dækker byen Hebron, den største palæstinensiske by på Vestbredden og den eneste med en israelsk bosættelse midt i byens centrum.

‘Smart City’ er baseret på ansigtsgenkendelsesteknologi for at kunne overvåge de palæstinensiske beboeres bevægelser i realtid.

Afsløringerne er det seneste eksempel på en ‘digitalisering’ af besættelsen.

I det meste af verden er brugen af den slags teknologi debatteret og kritiseret, men i Israel bliver alt retfærdiggjort af en påstand om ‘sikkerhed’.

Som om dette ikke er tilstrækkeligt bevis på hvor invasiv Israels teknologiske indsats for at holde palæstinenserne under total militær kontrol, fortalte en repræsentant fra den palæstinensiske NGO’en Al-Haq mig i mandags at den berygtede Pegasus-spyware er blevet opdaget på deres mobiler.

Israel har altså forsøgt at manipulere og plante beviser hos en eller flere af de menneskerettigheds-NGO’er som den israelske forsvarsminister Benny Gantz for nylig erklærede som ‘terroristorganisationer’.

Det er helt grotesk, og jeg håber den danske regering på det kraftigste tager afstand for brugen af den slags teknologi og bekræfter sin uforbeholdne støtte til de anklagede palæstinensiske NGO’er!

Bliv vaccineret!

Bliv vaccineret!

Af Mette Frederiksen, Statsminister

En kraftig opfordring. Hvis du ikke er vaccineret: Bliv det 💉
Hvis du er færdigvaccineret, og nu er blevet tilbudt et 3. stik: Book en tid.

Vi har her til aften holdt pressemøde om den stigende corona-smitte.
Regeringen vil i morgen foreslå Folketinget, at corona igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Og at corona-passet genindføres.

Den seneste tid er smitten steget i Danmark. Mere end 16.000 danskere er bekræftet smittet med corona den seneste uge. Samtidig stiger antallet af indlagte. Og vi runder i dag 300 indlagte.

Udviklingen er bekymrende.

Alt det, vi foreslår nu, det handler om, at samfundet skal forblive åbent. Og at sundhedsvæsenet ikke skal bukke under.

Vi har et ansvar. Over for hinanden. For samfundet som helhed. For vores sundhedsvæsen.

STEM PÅ DET GRØNNE VALGFORBUND

STEM PÅ DET GRØNNE VALGFORBUND

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Alternativet København har indgået valgforbund med MOMENTUM, Veganerpartiet og Grøn Omstilling til kommunalvalget i København. Det betyder, at du kan være sikker på, at dine stemme ender et ægte grønt sted, uanset hvilket af de fire partier, du vælger at sætte kryds ved.

Det Grønne Valgforbund er det eneste valgforbund, du kan stemme på, hvor du med sikkerhed ved, at din stemme IKKE risikerer at gå til et parti, der vil rydde Amager Fælled og Stejlepladsen eller bygge Lynetteholmen i Øresund.

Vi er fire partier, der alle har klimakrisen som politisk førsteprioritet. Og sådan skal det være.💚

GENSYN MED LYDIA LUNCH (en note)

GENSYN MED LYDIA LUNCH (en note)

Af Lars Movin

Jeg er stadig lidt ør i hele systemet efter tirsdagens møde med Lydia Lunch på spillestedet Stairway i Vanløse. Mat i koderne på en sært lykkelig måde – som efter at være sluppet helskindet ud af en orkan. Okay, man skal ikke overdrive, mere voldsomt var det så heller ikke. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var mere end almindeligt spændt på at gense det nu 62-årige No Wave-ikon, som jeg ganske vist løbende har fulgt på afstand, men som jeg ikke har talt med siden 1988. Det er trods alt 33 år siden. Men det gik fint. Der var lutter venlighed i det backstage-lokale, vi havde fået stillet til rådighed. Uden at der var tale om den helt store snakkesalighed, fik vi udvekslet lidt minder og informationer om “siden sidst”, mens jeg nippede til den udleverede catering, og den noget turnétrætte Lydia Lunch holdt sig kørende på en diæt af hvidvin og cigaretter. Det sidste kunne høres på hendes stemme, da hun gik på scenen for at levere en halv times Spoken Word, hvor hun – ud over at udnytte effekten i at veksle mellem to forskellige mikrofoner, den ene med rumklang, den anden uden – brillerede med en stemme, der nu spænder fra den lyse røst, vi kender fra hendes ungdom, over et fræsende mellemleje til en dyb brummen. Det var ganske dramatisk og samtidig enkelt og effektivt. Efter de levende ord fulgte Beth B’s fremragende portrætfilm, “Lydia Lunch: The War Is Never Over”, som ud over at give et overblik over det meste af den mere end fire årtier lange karriere viser en Lunch, som med ro og åbenhed taler lige ud af posen om de traumer og smertepunkter, der har været en væsentlig del af hendes kunstneriske råstof (herunder det misbrug, hun som barn var udsat for fra sin fars side). Frem til dette punkt på aftenen var alt godt. Men så var batterierne eller velviljen eller tålmodigheden, eller hvad det nu var, også ved at være brugt op. Og den Q&A-session, der skulle afslutte seancen, blev præcis den verbale brydekamp, jeg havde frygtet (og mere eller mindre forventet). Kun ét af mine forsøg på at få en samtale i gang udløste mere end rutineprægede parader, og det var spørgsmålet om, hvad Lydia Lunch tænkte om hordernes angreb på den amerikanske Kongres den 6. januar i år. Hér kom pludselig en fem minutter lang monolog om tilstanden i den nation, som hun er rundet af, og som hun i en lille menneskealder i en vis forstand også har levet af at rase imod. Jo, vreden, engagementet, energien og formuleringsevnen er der stadig. Det var godt at mærke, og vi kunne runde af med en fornemmelse af lige akkurat at have strejfet det strømførende lag, som siden 1975 har gjort Lydia Lunch til Lydia Lunch.

Da det hele var forbi, stillede aftenens hovedperson sig uden nogen som helst former for blusel op ved udgangen og falbød to af sine seneste cd-udgivelser: den retrospektive “The War Is Never Over”, et spin-off på Beth B’s film med en blanding af kendt stof og mere obskure godter; og albummet “Urge To Kill” (2021) med det særdeles velspillende ensemble Retrovirus, et projekt, der går ud på at præsentere et bredt spektrum af materiale fra hele Lunchs karriere i nye arrangementer (i vores Q&A kaldte hun projektet en “Lydia Lunch jukebox”). Jeg har nu lyttet til begge albums, og de kan anbefales til alle, som har en sød tand for Lunch!

(foto af Lydia Lunch, backstage på Stairway: lm)

SVENN SKIPPER ER DØD

SVENN SKIPPER ER DØD

Af Jerry Ritz

Det er rigtig trist, at modtage nyheden om at kapelmester, komponist, pianist, arrangør, dirigent, producer m.m. Svenn Skipper er død 74 år gammel. Jeg har samarbejdet med Svenn i rigtig mange år om forskellige musikalske forestillinger, som “Den forelskede Nattergal” og “Musik og Eventyr” – hvor også Michala Petri, Ghita Nørby og Lars Hannibal medvirkede. Vi var ofte på landevejen sammen og Svenn blev en rigtig god privat ven. Jeg holdt meget af Svenn og hans rolige væsen – man kunne slappe af i hans selskab, nyde musik, fordybe sig i en samtale og komme i en næsten meditativ tilstand. Noget jeg havde brug for når det hele gik lidt for stærkt. For Røde Kors producerede jeg i 2004 et velgørenhedsshow med titlen “Celebrate The Beatles” som vi arbejdede tæt sammen om, sammensatte repertoire og fandt solister. Svenn og han orkester stod for at akkompagnere solister som bl.a. Etta Cameron, Søren Launbjerg, Hans Ulrik og Susanne Elmark. Vi holdt planlægningsmøder og prøver i hans Holtewood Studio – alle stillede op til fordel for den gode sag uden honorar og var enige om at publikum skulle præsenteres for noget de ikke havde hørt før. Svenns kærlighed til musikken var stor og han havde altid noget musik, som han syntes jeg skulle høre – ikke mindst i processen med show’et – hans yndlings Beatles-fortolker var Sarah Vaughan. Han fik mig til at åbne øjne/øre for musik og kunstnere som jeg ikke kendte. Svenn spillede både til min 50 års og 60 års fødselsdag – og jeg stod for at arrangerer hans 60 års fødselsdag, som var en overraskelse ikke mindst for ham! Vi havde en fælles begejstring for svenske BAO! (Benny Anderssons Orkester) med sangsolisterne Helen Sjöholm og Tommy Körberg. Vi tog sammen til Sofiero Slot i Helsingborg med vores respektive fruer for at høre Benny og hans orkester live – medbringende madkurve Jeg har allerede savnet den Svenn jeg engang kendte, siden han blev ramt af Alzheimers, men vil altid mindes ham og de mange gode stunder vi har haft sammen. Hvil i fred kære Svenn.

(Portrætfoto: Ole Haupt – Sofiero-fotos privat).