Facebook lancerer Android smartphone sammen med HTC

facebookandroid

Det lader til at den længe ventede ‘Facebook-telefon’ alligevel dukker op. På et pressemøde den 4. april vil Facebook præsentere hvad de kalder ‘vores nye hjem på Android’. Kilder oplyser at der givetvis er tale om en modificeret udgave af Android optimeret til Facebook. Hvad det præcist betyder står stadig uklart. Det er HTC der skal producere telefonen. Gad vide hvad Microsoft – der er medejer af Facebook – tænker? De havde vist regnet med en Facebook telefon baseret på WindowsPhone teknologi. Telefonen kommer tilsyneladende til at hedde HTC First som et lille nik til den seneste flagskibsmodel HTC One.

Mobile apps overhaler Facebook i Japan og Korea

Social media in Asia shifts to messaging apps, 01

De populære messenger tjenester i Japan og Korea har nu som forudsagt overhalet Facebook i popularitet. LINE i Japan, KakaoTalk i Korea og WeChat i Kina er de tre asiatiske mastodonter der sidder på de respektive markeder. Tilsvarende tjenester boomer i Vietnam, Indonesien og andre lande. Det interessante ved disse apps er at de løbende bliver udvidet med social media komponenter og spil og derved bliver direkte konkurrenter med Facebook. Den amerikanske tjeneste WhatsApp vokser ligeledes eksplosivt og den europæiske service Tuenti er også begyndt at røre på sig. På disse infografikker kan man følge udviklingen i Asien hvor det ser ud til at Facebook stille og roligt bliver overhalet land for land.

I Japan er der nu en TV-serie på vej med figurer baseret på emoticons fra LINE app’en!

Yahoo! køber Jybe og måske også DailyMotion

jybe

Den kontroversielle Yahoo! chef Marissa Mayer har netop købt den lille mobil startup Jybe – der bestod af en håndfuld tidligere medarbejdere – med henblik på at lukke servicen og genansætte folkene. Det forlyder også at Yahoo! vil købe den franske videotjenest DailyMotion – nummer 2 i verden efter YouTube – fra det franske telefonselskab France Telecom. Opkøbene er en del af Yahoo!’s filosofi om at vi fremover mere vil tale om ‘interest graph’ end ‘social graph’ og at slaget kommer til at stå om indhold på mobilen.

Vidste du at Android er opkaldt efter Andy Rubin?

andy-rubin-630x420

Da Larry Page fra Google købte Android i 2005 var det en lille opstartsvirksomhed på 10 mand ledet af opfinderen Andy Rubin (der på daværende tidspunkt havde http://www.android.com som sit personlige web site). Siden er Android blevet til en stor division i Google med flere hundrede mand. I fremtiden spås Android at blive slået sammen med styresystemet Chrome. Efter 10 år med Android forlader Rubin nu denne afdeling for at begynde i det hemmelige Google laboratorium der kaldes Google X. The Verge har skrevet et godt portræt af iværksætteren her.

Hvad betyder det når Samsung ikke nævner Google?

Galaxy S4 by Samsung

Ved den storstilede “Broadway-lancering” i et stopfyldt Radio City Music Hall i New York City igår angreb Samsung den største konkurrent Apple på hjemmebane. Foruden den nye telefon var det mest bemærkelsesværdige at Samsung ikke rigtigt nævnede Google eller Android men mest havde fokus på s-dit og s-dat. LG købte fornylig operativsystemet WebOS af HP (efter sigende dog til brug i smart tv’s). Mon Samsung køber BlackBerry eller udvikler sit eget OS så de kan konkurrere mere direkte med Apple’s eget øko-system? De er allerede igang med at folde Bada og Tizen sammen!