Kategori: Kultur

Af Leif Lønsmann
Med Ulla Pias død er en af Dansktoppens første og største stemmer forstummet.

Som nyudnævnt radiodirektør i DR lovede jeg i 1998 at “rehabilitere” Dansktoppen, som ellers i mange år kun havde været på “tålt ophold” i Statsradiofonien.

Ved min tiltrædelsesfest i Radiohuset i oktober 1998 blev min udstrakte hånd honoreret med en overraskelse i form af en gæsteoptræden af Ulla Pia.

Jeg ved ikke helt, om det var tænkt som hæder eller drilleri, at gode kolleger havde arrangeret Ulla Pias og mit intermezzo på scenen den dag. Men Ulla Pia leverede varen, selvom hun netop havde været igennem et heftigt sygdomsforløb og egentlig havde lagt den professionellle scenekarriere bag sig. Jeg er glad for, at kun billedet, og ikke lydsiden er opbevaret…

Ulla Pia vendte aldrig tilbage til scenen, men det lykkedes at overtale hende til en sidste “revival” i forbindelse med DR Koncerthusets hyldest til Dansktoppen i oktober 2010.

Siden så jeg hende mest på Islands Brygge, hvor vi begge boede, og hvor hun indtil for få år siden var en fast del af bybilledet.

Nu er Dansktopdronningen død. Men musikken og de mange plader lever videre! Tak for sangen!

Dagens viral.

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det er en kæmpe udfordring for udbredelsen af dansk musik, at en dominerende platform som YouTube (Google) fjerner danske titler fra platformen på grund af en rettighedskonflikt mellem KODA og YouTube. Det illustrerer, hvor stort et problem techgiganterne er i en moderne medieverden: De er ikke til at komme udenom, men de respekterer ofte ikke den indholdsproduktion eller de markeder, som de agerer på og profiterer af. Det gælder især musik, men også andet indhold.

De store platforme har et ansvar for at dele indhold på en måde, så både musik og andre produkter er tilgængelige. Og at det ikke sker uden fair betaling for det indhold. Samfundet har nu engang forrang, og vi skal forvente, at private virksomheder agerer på vores marked, så de indgår positivt i vores demokrati, og hvis man formidler kunst og kultur, at man så også understøtter de skabende og udøvende kunstnere.

Jeg vil nu invitere Google/Youtube til et møde med kultur- og medieordførerne for at høre deres tanker om den rolle, som Google spiller på det danske marked. Det er der flere grunde til: At Google fjerner adgangen til Ramasjang-app’en på grund af lakridspiber er grænseoverskridende. Google skylder også at skabe klarhed om, hvordan og hvor meget kunstnere aflønnes, og hvad de vil gøre for at sikre rettigheder og en rimelig afregning. En virksomhed som Google spiller også en meget problematisk rolle ved at trække så store annonceindtægter ud af det danske marked, at det underminerer hele den danske medieproduktion.

Jeg kommer også til at tage spørgsmålet om rettigheder og afregning for indhold op med mine europæiske ministerkolleger. Det her bliver et problem i hele Europa, og vi er nødt til at stå sammen om at beskytte vores kulturliv. Det her kan Danmark – og danske musikere – ikke stå alene med.

Den manglende aftale mellem KODA og YouTube viser, hvor vigtigt det er, at rettighedsforhandlingerne foregår på fair vilkår.

Danmark er i gang med at implementere det copyright-direktiv, som skal fjerne platformenes ansvarsløshed over for det indhold, de deler. Jeg går efter at implementere det nye direktiv på en måde, der skaber de bedste rammebetingelser for indholdsproducenter, og som eksempelvis klart gør platformene ansvarlige for, at der ikke ligger indhold tilgængeligt, som rettighedshavere har tilkendegivet, at de ikke ønsker er tilgængeligt. Mig bekendt har ingen lande fuldt ud implementeret direktivet endnu. Min henvendelse til mine europæiske ministerkolleger bliver også en opfordring til, at vi i hele Europa går samme vej og sammen sikrer et fundament for skaberne af kultur og værdier.

Det her er en at tidens store udfordringer, og vi er nødt til at tage det alvorligt.

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet, Kulturborgmester

Yes! De fleste københavnske børn kan se frem til at møde alle former for scenekunst i skoletiden.

En ny ambitiøs samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Det Kongelige Teater vil nemlig tilbyde alle københavnske folkeskoler forløb med klassisk scenekunst som opera, ballet og musik.

Konkret betyder det, at eleverne kan blive tilbudt kortere eller længere forløb med opera, ballet og klassisk musik, hvor kunstnere og lærere blandt andet hjælper børnene med at skabe deres egne forestillinger med alt fra kostumer og kulisser til sang, dans og skuespil.

At opleve de skrå brædder eller dansens verden er desværre ikke alle børn forundt. Så jeg glæder mig virkelig over, at vi udvider tilbuddet, så alle byens folkeskoler fremover kan få opera, ballet og klassisk musik på skoleskemaet. I Kultur- og Fritidsudvalget er vi også meget glade for, at tiltaget med åben scene, som vi har drøftet med Det Kongelige Teater, også ser ud til at kunne falde på plads. For Det Kongelige Teater kan noget helt særligt.

Udover aftalen for skolebørn vil Det Kongelige Teater også afprøve muligheden for, at teatrets Pixi Forestillinger på sigt kommer Københavns dagtilbud til gode. På den måde bliver de mindre københavnerbørn også inviteret indenfor i Det Kongelige Teater til opera, ballet eller koncerter i børnehøjde.

Du kan læse mere om kulturens indtog på skoleskemaet her.

Af Michael Thouber

»Vi har en stor opgave foran os, hvor vi må fortælle de ledende politikere, hvilken kæmpe folkelig opbakning, kunst-og kulturinstitutioner oplever i disse år, da det tilsyneladende ikke er strømmet ind på Christiansborg. For mig signalerer prioriteringen, at man ikke forstår, at kulturlivet også er en økonomisk stærk industri og en væsentlig arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Og at et åndeligt produkt nogle gange kan have større værdi end det at gå ned og købe en T-shirt«

Reflekterer sammen med en række dygtige kolleger i dagens Jyllands-Posten over om Danmark er blevet “en storcenter nation, ikke kulturnation” som Erlend G. Høyersten direktør på ARoS Aarhus Art Museum formulerer det.

Peter Duelund, lektor emeritus på Institut for Kunst-og Kulturvidenskab på Københavns Universitet: »De skyder i virkeligheden sig selv i foden, for man må ikke glemme, at det var Jens Otto Krag og Socialdemokratiet, der efter Anden Verdenskrig klart formulerede, at den økonomiske velfærdspolitik skal være et redskab til en levende dynamisk kultur – ikke omvendt. Altså at en blomstrende kultur er målet, og økonomien er redskabet.«

Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen: »Der er jo et gammelt udtryk, der siger, at “kulturen er ej blot til lyst”, og det er jo virkelig rigtigt. Der er læring og historie og ikke mindst virkelig mange arbejdspladser i kulturen. Hvis man er optaget af at åbne samfundet, burde man også se på det store aktiv, kulturen er for samfundsudviklingen og rent økonomisk.«

Finn Wiedemann, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved SDU: »Den politiske interesse for kulturen tidligere hen var større, og engang blev den faktisk set som noget væsentligt, som man skulle beskæftige sig med som en del af velfærdsudviklingen«

Julie Rokkjær Birch, direktør på Kvindemuseet: »Man kan – måske ubevidst – køre i én retning i lang tid, og hvis ingen protesterer, så bliver dét holdningen. Det her handler for mig at se ikke om corona – eller om en måned fra eller til. Det handler om, at bægeret flyder over, fordi det igen er udtryk for, hvordan vi prioriterer i Danmark. Hvis vi bliver ved at prioritere på denne måde, så står det ret klart, at vi ikke er en kulturnation.«

Merete Sanderhoff kunsthistoriker og museumsinspektør på SMK – Statens Museum for Kunst: »Selv om danskerne måske ikke vægter kultur så højt, når de skal stemme til folketingsvalg, så stemmer de med fødderne. De har aldrig brugt landets kulturtilbud så meget, som de gør i disse år. Og nu hvor museer, teatre, biblioteker og spillesteder har været lukket ned i månedsvis, så boomer danskernes digitale forbrug. Politisk vejer kultur måske ikke tungt lige nu, hvis man sammenligner med Tyskland. Men som kultursektor tror jeg, at dét, at vi har taget handsken på og vist, hvor hurtigt vi kan omstille os, og hvor meget danskerne har brug for kulturelt indhold, vil få langsigtede effekter – også på den politiske debat«

Kulturministeriet skriver:

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og De fire grønne løsgængere har besluttet at oprette en nødpulje, der kan søges af nødlidende kulturinstitutioner og sæsonbetonede scenekunstvirksomheder. Der spændes dermed et ekstra sikkerhedsnet ud under særligt nødlidende kulturinstitutioner og kulturinstitutioner, som falder igennem de øvrige hjælpepakker, som er lavet under COVID19-krisen.

Kulturminister Joy Mogensen siger:

”Nødpuljen spænder et ekstra sikkerhedsnet på 200 mio. kr. ud under kulturlivet i Danmark. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget laver en særlig nødpulje, der bl.a. er målrettet nødlidende kulturinstitutioner og revyer, som ikke er hjulpet af de generelle ordninger. Ét centralt element i nødpuljen, er, at hjælpe institutioner, der eksistenstruet, så de kommer gennem krisen. Danmark har også brug for kultur, når vi er på den anden side af Corona-krisen.

Jeg er særligt glad for, at vi nu også kan hjælpe de mange kulturinstitutioner, der har mistet penge på produktioner, som desværre ikke har kunne gennemføres efter den 9. marts.

Jeg er også glad for, at vi med nødpuljen sikrer, at kommunale kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet samt seks større, kommunale koncert- og kulturhuse kan få lønkompensation og kompensation for faste udgifter. De var faldet igennem maskerne i de generelle ordninger – og dem samler vi nu også op.

I de seneste uger har vi hjulpet kulturinstitutionerne ind i de generelle hjælpepakker. Samtidigt har vi aftalt særkompensationsordninger for højskoler, aftenskoler, folkeuniversiteterne, medier, kunstnere med kombinationsindtægter, lokale idrætsforeninger og spejdere mv. Samtidig har vi fremrykket muligheden for udbetaling af driftstilskud for op mod 900 kulturinstitutioner, som en håndsrækning til de institutionerne, der har likviditetsproblemer.”

Baggrund

Nødpuljen ydes til publikumsrettede kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet, der kan kompenseres for produktionsudgifter til forestillinger og udstillinger mv., dog maksimalt 80 pct. af udgifterne. Disse institutioner kan kompenseres yderligere, hvis de er særligt nødlidende, for at undgå at ellers veldrevne kulturinstitutioner ikke går konkurs som følge af COVID-19. Kompensationen kan maksimalt udgøre 80 pct. af indtægtstabet for kompensationsperioden.

Nødpuljen sikrer endvidere, at kommunale kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet og seks større, kommunale koncert- og kulturhuse kan få lønkompensation og kompensation for faste udgifter, såfremt de lever op til de gældende kriterier for de generelle kompensationsordninger for hhv. løn og faste udgifter. Disse kommunale institutioner ligestilles hermed med selvejende kulturinstitutioner, fonde og foreninger mv.

Endelig sikrer nødpuljen, at nødlidende revyer og lignende, som ikke er omfattet af den generelle arrangementspulje, kan kompenseres for op til 80 pct. af de udgifter, der knytter sig til perioden fra den 9. marts til d. 31. august 2020.

Statsinstitutioner, DR og TV2, og øvrige kommunale institutioner er ikke omfattet af nødpuljen. Højskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter er heller ikke omfattet af ordningen, da de kompenseres i særskilte ordninger.

Ordningen vil blive administreret af Slots- og Kulturstyrelsen.