Kategori: Klima

Af Zenia Stampe

Nu har jeg nærlæst FN’s klimarapport, og for Danmark er der ingen tvivl om, hvad konklusionen bør være: Vi skal sætte øjeblikkeligt ind over for kødindustrien.

For første gang viser rapporten nemlig, hvor stor en del af den globale opvarmning, der kan henføres til de enkelte klimagasser. Og det viser sig, at metan er en næsten lige så stor klimasynder som CO2. Hvor CO2 har hævet gennemsnitstemperaturen med 0,8 grader, har metan hævet temperaturen 0,5 grader.

Men metan har været en blind plet i den danske klimaindsats. Mens vi har gjort alt muligt for at omlægge energisektoren og mindske CO2-udslippet, så er der stort set intet sket med landbrugets metan-udledning. Landbruget står for over 80 pct. af den samlede danske metan-udledning, og den er kun faldet med 0,7 pct. siden 1990.

Det er som om, regeringen og de borgerlige bare ikke vil acceptere, at kødindustrien er en mindst lige så alvorlig klimatrussel som kul- og olieindustrien. Men med klimapanelets entydige opfordring om at sætte hårdt og hurtigt ind over for metan, så kan vi ikke blive ved med se igennem fingrene med kødindustriens enorme klimaaftryk. Vi kan heller ikke vente på nye, endnu ikke opfundne teknologier. Der skal handles nu.

Desto mere frustrerende og alarmerende er det at høre klimaminister Dan Jørgensen svare uden om og henvise til nogle landbrugsforhandlinger, som i realiteten er gået i stå og udskudt på uvis tid. Det er et kæmpe svigt af det grønne mandat, vi fik fra vælgerne. Og jeg kan næsten ikke holde til at høre flere socialdemokrater tale om, at de har forladt nødvendighedens politik og nu vil vise, at politik gør en forskel, når de så bare lader klimakatastrofen ske lige foran øjnene på os. Det er da for pokker nu, at vi skal vise, at politik gør en forskel.

Af Zenia Stampe

Jeg blev vred, da jeg forleden faldt over et klip, hvor Mette Frederiksen latterliggør snakken om kød: “Jeg synes, det er en hysterisk diskussion, der er om kød lige nu. Jeg synes, det er noget pjat at tro, at vi løser hele klimaproblemstillingen ved at få det til handle om kød. For CO2-udslippet fra de flyvemaskiner, som folk tager for at fortælle hinanden, at de ikke skal spise kød, det er et langt større problem”.

Kommentaren faldt på et møde i Danish Crown før valget, og CEO for Danish Crown Beef, Finn Klostermann, kvitterede straks med denne kommentar: “Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown”.

Hvorfor bringer jeg det på banen nu? Jo, fordi det siger rigtig meget om, hvad vi er oppe imod i klimapolitikken. For selvom vi endnu engang har fået en klimarapport, der beskriver klimakrisens apokalyptiske dimensioner og de uoverskuelige konsekvenser for fremtidige generationers, så tænker regeringen fortsat kun kortsigtet og vælgerstrategisk. Og her har de især udset sig én vælgergruppe: Dem, der er imod forandring.

Socialdemokratiet vil være deres bolværk mod forandring. Det viser de ved at stikke en kæp i hjulet for de radikale løsninger, der er brug for. De gør det også ved at latterliggøre og mistænkeliggøre dem, der prøver at forklare vigtigheden af grundlæggende ændringer af vores forbrug og samfund.

Men vi kan ikke løse klimakrisen uden at ændre den måde, vi lever på. Det samme budskab kommer fra klimaforskerne.

Som Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klima- og geofysik og medlem af FN’s Klimapanel i dag udtaler i forbindelse med rapporten: “Der er endnu ikke nogen, der har forbudt os at spise oksekød, og der er ingen, der siger, at vi skal stoppe med at køre i benzinbil i morgen – men de næste år skal vi nok til at tænke alvorligt over, hvordan vi lever”.

Jeg håber, at Socialdemokratiet lytter. Nogen gange er der noget, der er vigrigere end kortsigtet vælgerpleje. Det her er en af de gange.

Billedet er fra juni, hvor Den Grønne Studenterbevægelse mødte op foran Fødevareministeriet før et forhandlingsmøde. Tak for jeres indsats!

Af Franciska Rosenkilde

Beklager jeg gentager mig selv, men frustrationen over manglende klimapolitisk handling vokser, og må igen råbe op!

Klimavalget i 2019 er to år siden. Det folketingsvalg hvor det blev bredt dansk anerkendt og italesat, at klimakrisen er den største udfordring vi står overfor som samfund.
Internationale aftaler og bred enighed blandt forskere verden over; klimakrisen er vores tids største samfundsudfordring, og vi har travlt.

Bare indenfor de sidste par måneder er der målt rekordhøje temperaturer i Canada, USA, Sibirien og Arktisk.
Massiv tørke og ødelæggende skovbrande, et Amazonas der nu flere steder udleder mere CO2 end den optager.
Og senest de voldsomme oversvømmelser i Tyskland og Belgien.

For hver dag der går uden handling, nærmer vi os grænsen for klodens stabile klima, og derved også for livet som vi kender det i dag, med fast bopæl, dyrkning af fødevarer, tilgængeligt drikkevand osv. en verden med uoverskuelige konsekvenser.

Alligevel oplever vi et provokerende politisk klimanøl og manglende handling.
De såkaldte grønne initiativer, der presses ind i de systembevarende økonomiske systemer, der i bedste fald understøtter, og i værste fald forværre, klimaudfordringerne, kan selvsagt ikke løse klimakrisen.

Vi skal omlægge hele den måde vi lever, producere og forbruger på. Et bæredygtigt samfund er nødvendigt, en økonomi der understøtter menneskelig trivsel og holder sig indenfor klodens bæreevne.
Klimahandling nu!

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

På vej til landbrugsforhandlingerne møder jeg de her seje aktivister, der gang på gang kæmper for at skabe opmærksomhed om den accelererende klima – og naturkrise, og kræve politisk handling.
Det er afgørende for deres fremtid, det er afgørende for vores alle sammens fremtid.

Tak for jeres mod og utrættelige aktivistiske kamp for en grøn, retfærdig fremtid.

I motiverer mig i vores kamp for en bæredygtig omstilling af vores landbrug, hvor en reduktion af den animalske produktion er fuldstændig nødvendig for dyrenes, klodens og vores sundhed.
Tiden for et konventionelt landbrug er forbi, i steder skal vi have et regenererende landbrug, der med permakultur, økologi og biodynamik opbygger jorden mens vi dyrker den.💚

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin har jeg brugt min søndag formiddag i godt selskab med Sydkoreas præsident, Moon Jae-In. Sydkorea er i dag verdens 10. største økonomi. Og de sætter nu skub på den grønne omstilling.

Vi er enige om at styrke vores nære forhold på det grønne område. Det er vigtigt. Og dygtige danske virksomheder står klar til at levere de grønne løsninger, de får brug for.

Allerede i denne uge har Vestas, Ørsted og CIP indgået aftaler med sydkoreanske virksomheder om havvind, hvor vi i Danmark er blandt de førende.

I morgen fortsætter arbejdet for den grønne dagsorden. Her deltager jeg i P4G-topmødet sammen med 40 stats- og regeringsledere fra hele verden.

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en forskel for klimaet ude i den store verden 🌎.

Af Therese Scavenius, Momentum

I går var jeg i DR2 Debatten med en flok fossile dinosaurer, der mest af alt lød som kloner fra Landbrug&Fødevarer. Eksperter i at gentage indholdsløse slogans og ignorere fakta.

Det er enormt svært at debattere med politikere og lobbyister, der lever i deres egen fiktive virkelighed, der ligger så langt fra den virkelighed, vi andre lever i.

Det er frustrerende at høre dem påstå, at de laver klimapolitik, når alle kan se, at det ikke er tilfældet. Kunne de i det mindste ikke bare være ærlige og sige direkte, at de har meldt Danmark ud af Paris-aftalen. Vi kommer ikke til at leve op til vores ansvar for at holde den globale opvarmning til 1,5 grader. Vi har kurs mod 3 grader. Så kunne vi i det mindste have en reel politisk debat om, hvad det betyder. Og hvordan vi forbereder os på en verden, der er 3 grader varmere med alle de ekstreme risici og moralske dilemmaer, som det vil betyde.

Jeg ved godt, det lyder hårdt, når jeg kalder støttepartierne for inkompetente og siger, at Nye Borgerlige ikke har forstået klimakrisen, og at det er lidt synd for dem, at de skal diskutere et emne, de ikke har gidet at sætte sig ind i.

Men jeg siger det, fordi jeg mener, at vi bliver nødt til at kalde en spade for en spade. Vi er for langt inde i verdenshistoriens største krise til at pakke tingene ind. Støttepartierne er simpelthen ikke deres ansvar voksent, når de jubler over håbløse klimaaftaler, som de så senere finder ud af, at de gerne vil genforhandle. Klimapolitik og -videnskab er ekstremt kompliceret. Det kræver, at man afsætter ressourcer til det og bider sig fast. At man kalder regeringen ud, når de igen igen forsøger at snige sig udenom. At man prioriterer klimapolitikken og tør blive uvenner. Ellers kan man jo ligeså godt glemme at gøre en forskel.

Jeg har lavet et nyt parti netop fordi jeg kan se, at støttepartierne ikke kommer til at prioritere klimakrisen, som den bør prioriteres. I Momentum sætter vi klimaet først, og det betyder, at vi afsætter flest mulige ressourcer til den største krise. At vi prioriterer klimaet i politiske forhandlinger. Det er det eneste ansvarlige at gøre i 2021.

Så ja, det lyder hårdt og måske en smule arrogant, når jeg kalder de andre for inkompetente og siger, at de jo ikke har forstået klimakrisen. Men det er jo sandheden.

Debatten i går er også et godt eksempel på, at vi ikke kommer til at overbevise Socialdemokraterne om at ændre kurs og pludselig lave bedre klimapolitik. Rasmus Prehn lød som en lobbyist fra Landbrug&Fødevarer da han sagde, at han ikke regnede med, at vi ville have færre køer eller grise i Danmark i 2030. Det er ekstremt uansvarligt, når kødindustrien står for 1/3 af vores samlede drivhusgasudledninger, og det illustrerer, at vores folkevalgte politikere lever i en parallel virkelighed, hvor klimakrisen ikke rigtig eksisterer.

Men jeg har personligt opgivet at overbevise dem. De har afgivet deres mandater til landbrugslobbyisterne og nægter at forstå menneskehedens største udfordring nogensinde. Fordi vi skal passe på slagteriarbejdernes job. Det er så håbløst snæversynet, at jeg næsten ikke har ord for det. Vi kommer ikke til at overbevise dem. Glem det. Kampen står et helt andet sted. Vores eneste mulighed er at tage magten fra dem.

Det er derfor vi har skabt Momentum, som kan komme i Folketinget og gøre en forskel. Vi må tage deres mandater, hvis vi vil ændre verden. Det er vores eneste mulighed.

Du kan hjælpe ved at afgive en vælgererklæring, blive medlem og sprede budskabet. Det lykkes kun, hvis vi alle løfter i flok og smider de fossile dinosaurer ud af parlamenterne!

Af Zenia Stampe

I løbet af det sidste år er vi i familien stort set holdt op med at spise kød til aftensmad. Det er ikke udtryk for en egentlig beslutning, og jeg køber stadig leverpostej og spegepølse til madpakkerne. Men min mand har længe trukket i en mere plantebaseret retning, og det begyndte også at trække i mig, da jeg blev landbrugsordfører og fik læst ordentligt op (og regnet) på landbrugets klimapåvirkning. Det har været en overraskelse for mig at finde ud af, hvor klimabelastende kød- og mejeriproduktion er – og hvor stor en del af klimakrisen, der netop skyldes en uholdbar fødevareproduktion.

Bare i Danmark udleder den animalske produktion 7,7 mio tons CO2 om året. Det er mere end den samlede persontransport (7,2 mio tons CO2). Og problemet er, at man selv ved brug af den nyeste miljøteknologi kun kan nedbringe udledningen fra den animalske produktion minimalt frem mod 2030. (Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren anslog et reduktionspotentiale på omkring 1,1 mio ton CO2 ud af 7,7 mio ton CO2).

Jeg ved godt, at der er mange følelser i mad, men vi kan ikke løse klimakrisen, hvis ikke vi tør tale om madens rolle som en del af problemet – men heldigvis også som en del af løsningen. For den gode nyhed er jo, at ingen behøver at sulte. Tværtimod. Den animalske produktion lægger i dag beslag på gigantiske landområder. Det anslås, at man ville kunne reducere verdens dyrkede areal med 75 pct. og udledningen af klimagasser med 50 pct. ved at omlægge til vegetabilsk produktion.

Men så langt behøver vi slet ikke gå. Vi behøver ikke alle blive vegetarer eller veganere. Og dansk landbrug skal ikke nedlægges. Tværtimod er der masser af potentiale for et fortsat stærkt og verdensførende dansk landbrug. Men vi bliver nødt til at ændre balancen mellem dyr og planter. Både i vores forbrug og i vores produktion.

Den udvikling ville sandsynligvis ske helt af sig selv, hvis prisen på kød og mejeri faktisk afspejlede klima- og miljøomkostningerne. Men desværre gælder “forureneren -betaler”-princippet endnu ikke for landbrugsproduktion, og derfor er det klimaet og det danske vandmiljø, der betaler prisen.

Nå, det blev lidt langt. Men jeg synes virkelig, at der er brug for noget folkeoplysning her. Dels for at skabe et folkeligt pres for den nødvendige regulering (bl.a. en CO2-afgift, der også gælder for landbruget), men også netop i lyset af den manglende regulering. For selvom prisen er det bedste reguleringsinstrument, så kan oplysning også gøre en forskel. Og alle skal vide, at det gør en forskel at spise mindre kød og mejeri – og at de kan gøre en forskel ved at støtte nogle af de nye innovative, fødevareproducenter, der i disse år satser alt på at lave gode kød- og mejerialternativer. De kan blive det næste store landbrugseventyr, fordi de tilbyder velsmagende og næringsrige alternativer til kød.

Se bare denne plantebøf og burger, som jeg servede for mine børn (og ja, der er også ost i, for det handler jo netop ikke om helt at droppe kød og mejeri, men at ændre balancen!). Mine børn sagde helt uopfordret, at denne plantebøf smagte bedre end almindelig bøf. Mere saftig og kraftig smagen.

Der er efterhånden så mange velsmagende kødalternativer på markedet, at man snildt kan overgå til en mere plantebaseret kost uden at skulle ændre grundlæggende på menuen. Men når man først kommer i gang med det plantebaserede køkken, bliver man overrasket over, hvor nemt det faktisk er at lave velsmagende mad uden kød. Det er endda sjovt at komme lidt ud af spaghetti-kødsovsens comfort zone.

Jeg ved godt, at der sikkert er nogen, der vil beskylde mig for at være en hellig klimahippie. Men for mig startede den her rejse faktisk med en masse regnearbejde. Da jeg blev landbrugsordfører, var jeg overrasket over manglen på systematiske oversigter over landbrugets klimapåvirkning, så jeg bestilte en række tal fra fødevareministeren.

Da jeg fik dem, satte jeg mig med en lommeregner og begyndte at regne på dem. Og det gik meget hurtigt op for mig, at vi står over for en kæmpe udfordring med vores fødevareproduktion- og forbrug. Og at de nuværende tiltag på ingen måde afspejler den omstilling, som er helt uomgængelig, hvis vi skal løse klimakrisen. Jeg blev egentligt også lidt rystet over, at der ikke er flere politikere og partier, der har turdet se virkeligheden i øjnene og tale åbent om den. De unge har jo sagt det længe, og der er ikke andet at sige til det, end at de har ret. Nu må vi andre til at rykke!