Brev fra Marienborg

Brev fra Marienborg

Af Mette Frederiksen, Statsminister

God formiddag her fra Marienborg.

De økonomiske konsekvenser er hårde for mange danske virksomheder. Lukkede butikker, restauranter og hoteller. Dertil svære vilkår for dansk eksport. Mødtes i går med en lang række danske virksomheder for at lytte og svare på spørgsmål.

Danske virksomheder løfter deres ansvar og mere til. Selv i en tid, hvor omstændighederne er svære og usikkerheden stor. Det er jeg meget taknemmelig for.

Vi har behov for et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private. Hjælpepakkerne er afgørende. Og holder vi smitten nede er det, det bedste vi kan gøre for dansk erhvervsliv. En aktiv og ekspansiv økonomisk politik er afgørende for, at vi indtil videre er kommet bedre igennem krisen end forventet.

Derfor står dansk økonomi fortsat stærkt. Det skal vi bygge videre på.

Nu er restriktionerne forlænget i tre uger. Situationen er desværre for alvorlig til, at vi kan begynde en genåbning.

Vi går nogle hårde måneder i møde. Men vi går også mod lysere tider. Og vi kommer ikke til at holde Danmark lukket en dag mere end nødvendigt. Eksterne eksperter har set på, hvordan vi bedst får genåbnet landet. I næste uge gennemgår vi sammen med de andre partier deres nye rapport. Men jeg skal understrege, at det er slet, slet ikke der, vi er lige nu. Desværre.

Varianterne udgør en trussel mod alle lande!

Varianterne udgør en trussel mod alle lande!

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Jeg er til hasteindkaldt uformelt sundhedsministermøde netop nu om situationen med den smitsomme variant B117 og vacciner.

Vi får er klart budskab fra eksperterne fra EU’s center for sygdomskontrol: Varianterne udgør en trussel mod alle lande! Derfor fasthold indsatsen, øg sekventering og speed vaccination op i landene.

Jeg er enig. Mit budskab til mine kolleger er, at vi må og skal presse yderligere på for flere vacciner hurtigere til befolkningen. Ingen indsats må være uafprøvet. Samt en opfordring fra mig til at de andre lande følger Danmarks eksempel og sekventerer flere af de positive prøver, så vi kan opspore og monitorere mutationerne, når de spredes i vores samfund de kommende uger.

København Kommune tilbyder gratis isolationsophold

København Kommune tilbyder gratis isolationsophold

Er du coronaramt og har du svært ved at holde afstand til dem, du bor sammen med? Vi tilbyder gratis isolationsophold.

Ring til covid-isolationslinjen 3366 3300 hverdage mellem 9.00 og 22.00 og weekender mellem 10.00 og 17.00.

Se mere her: www.kk.dk/isolation

PS: Børn og unge under 18 år kan få et isolationsophold sammen med en voksen fra husstanden.

KANYLEKVARTETTEN

KANYLEKVARTETTEN

Af Reimer Bo Christensen

Der var en såkaldt terapeut, der kommenterede min badge med ordene:
“Det er utroligt, hvad folk gør for at få anerkendelse. “
Jeg har naturligvis slettet kommentaren, og har største medfølelse med folk, der måtte gå i behandling hos ham.
Bare for at slå én ting fast:
Jeg har intet særligt gjort for at få en vaccine. Sundhedsmyndighederne har adgang til min journal, som jeg ikke har behov for at dele offentligt.
Jeg fik en sms i går, og oplevede en forbilledlig enkel procedure via e-boks og en vaccinehjemmeside, hvor man har adgang med nem-ID.
Jeg har lagt badgen på for at bakke op om vaccineprogrammet og den yderst professionelle måde, det køres på.
Tænk, den sygeplejerske, der vaccinerede mig, er ikke selv blevet vaccineret.
Den største Respekt for sundhedspersonalet!
Jeg har i øvrigt planer om, efterhånden som vaccinen når ud til flere, at finde tre andre og danne en “kanylekvartet” og få spillet noget musik igen.
For fuld hammer.
Mojn til alle!

ENDNU EN VACCINE MOD COVID19 GODKENDT

ENDNU EN VACCINE MOD COVID19 GODKENDT

Lægemiddelstyrelsen skriver:

Endnu en vaccine imod COVID-19 er nu godkendt af EU-Kommissionen til brug i både Danmark og alle de andre EU-lande.

Godkendelsen kommer på baggrund af en indstilling fra det europæiske lægemiddelagentur EMA, som har vurderet, at vaccinens kvalitet, sikkerhed og effekt er tilstrækkeligt dokumenteret, og at vaccinens beskyttende effekt mod COVID-19 opvejer mulige risici i form af bivirkninger.

Omkring 30.000 forsøgspersoner deltog i forsøgene, der genererede den dokumentation, der var grundlaget for godkendelsen. På tegningen kan du se, hvordan vaccinens effekt og sikkerhed blev dokumenteret.

Godkendelsen er betinget, hvilket du kan læse om mere i vores nyhedsmeddelelse her.

Husk at hjælpe hinanden med at sørge for, at vi får en oplyst debat i en god tone om vaccinen, hvor vi respekterer hinanden uanset holdning.

God onsdag aften derude!

Illustration: valdefar.dk

Manden der hver morgen stod og vinkede

Manden der hver morgen stod og vinkede

Af Søren Rud

Så kom vi ind i 2021. Når jeg tænker tilbage på året der gik, så er der specielt eet af mine billeder, jeg ikke kan få ud af hovedet… Manden der hver morgen stod og vinkede til sin sengeliggende kone på plejehjemmet Sølund på Nørrebro. Troligt mødte han op kl. 10.00 og stod i et kvarters tid uden anden kontakt end den vinkende hånd. På det her tidspunkt i april havde han ikke måtte besøge sin kone fysisk i næsten 6 uger. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe, det stod på derefter…

Kulturlivet under COVID-19

Kulturlivet under COVID-19

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Desværre er smittetallene stadig for høje, og derfor har regeringen besluttet at forlænge de skærpede restriktioner til og med den 17. januar 2021.

Det betyder, at restriktionerne for kultur-, idræts-, fritids- og foreningslivet bliver forlænget i alle landets kommuner.

Hjælpepakkerne fortsætter – herunder lønkompensation, kompensationen til de selvstændige og kunstnerne og kompensation for faste omkostninger, så man som organisation, forening, virksomhed, kulturinstitution eller selvstændig fortsat kan søge kompensation.

Jeg er sikker på, at vi kommer igennem det her, hvis vi holder sammen, arbejder sammen og hjælper hinanden. Det er der fortsat brug for.

Min bøn til jer alle er, at I passer godt på hinanden, giv jeres kære et opkald, spørg dine ældre naboer, om de skal have noget med fra supermarkedet, brug håndsprit, hold afstand – og bliv testet, hvis du føler dig sløj.

Det er så vigtigt, at vi får brudt smittekæderne, så hospitalerne kan følge med🍀

I kan læse mere om kulturlivet under covid-19 på Kulturministeriets hjemmeside.

Årets ord

Årets ord

Af Astrid Krag

Årets ord 2020 er blevet afsløret i dag.

Det var: SAMFUNDSSIND! ❤️

Hvor er det helt rigtigt. Tak for at fællesskabet har båret så stærkt igennem, tak for det samfundssind, der er udvist, tak for at stå sammen – på afstand.

Årets ord kunne også have været:

coronatræthed, besøgsrestriktion, forsamlingsforbud eller noget af det andet trælse, der har fyldt i 2020. Men nej!

Del gerne og smid et ❤️ hvis du også synes det siger meget om os som land og befolkning, at vores årets ord for 2020 blev samfundssind. 🥰

Jeg beder jer alle om at vise samfundssind

Jeg beder jer alle om at vise samfundssind

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle. Vi har en mulighed nu. Måske den bedste vi får.

Lad mig være helt ærlig. Jeg er dybt bekymret for, hvordan det kommer til at gå i de kolde vintermåneder. Vi kan lige nu se, at vores indsats virker. Det er bare ikke nok.

Vi må alle – igen – tage ansvar. Restriktioner kommer ikke til at bremse pandemien alene. I sidste ende er det vores egne valg og adfærd, der kommer til at afgøre, hvordan det går.

Går det galt, rammer det alle.

Derfor er min besked i dag meget klar: Det er nu, vi har en mulighed for at bremse smitten. Jeg beder jer alle om, at vi nu viser den styrke og det samfundssind, som fik os gennem foråret. Hjælper hinanden med at holde modet oppe – og smitten nede.

Giv din testtid til en anden, hvis ikke du skal bruge den!

Giv din testtid til en anden, hvis ikke du skal bruge den!

Region Hovedstaden skriver:

Giv din testtid til en anden, hvis ikke du skal bruge den!

Rigtigt mange borgere glemmer at afbestille deres testtid, hvis de ikke skal testes alligevel. Vi havde i går 800 udeblivelser alene i COVID-19 teststed Vingelodden i København. Det er 800 tider, som kunne være gået til andre borgere. Det går desværre igen i alle teststeder. Vi opfordrer derfor alle borgere om at afbestille testtider, som de ikke skal bruge.

Del gerne opslag – tak for hjælpen.

#samfundssind #covid-19 #sundpol