
Af Søren Rud
Så kom vi ind i 2021. Når jeg tænker tilbage på året der gik, så er der specielt eet af mine billeder, jeg ikke kan få ud af hovedet… Manden der hver morgen stod og vinkede til sin sengeliggende kone på plejehjemmet Sølund på Nørrebro. Troligt mødte han op kl. 10.00 og stod i et kvarters tid uden anden kontakt end den vinkende hånd. På det her tidspunkt i april havde han ikke måtte besøge sin kone fysisk i næsten 6 uger. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe, det stod på derefter…