
Lægemiddelstyrelsen skriver:
Endnu en vaccine imod COVID-19 er nu godkendt af EU-Kommissionen til brug i både Danmark og alle de andre EU-lande.
Godkendelsen kommer på baggrund af en indstilling fra det europæiske lægemiddelagentur EMA, som har vurderet, at vaccinens kvalitet, sikkerhed og effekt er tilstrækkeligt dokumenteret, og at vaccinens beskyttende effekt mod COVID-19 opvejer mulige risici i form af bivirkninger.
Omkring 30.000 forsøgspersoner deltog i forsøgene, der genererede den dokumentation, der var grundlaget for godkendelsen. På tegningen kan du se, hvordan vaccinens effekt og sikkerhed blev dokumenteret.
Godkendelsen er betinget, hvilket du kan læse om mere i vores nyhedsmeddelelse her.
Husk at hjælpe hinanden med at sørge for, at vi får en oplyst debat i en god tone om vaccinen, hvor vi respekterer hinanden uanset holdning.
God onsdag aften derude!
Illustration: valdefar.dk