Bornholms vej ud af 2. Verdenskrig er et overset kapitel i Danmarkshistorien

Bornholms vej ud af 2. Verdenskrig er et overset kapitel i Danmarkshistorien

Af Mette Frederiksen, Statsminister

I dag er det 75 år siden, at de sidste fremmede tropper forlod Bornholm. Anden Verdenskrig var endegyldigt slut i Danmark.

11 måneder forinden blev befrielsen fejret i resten af landet. Men for bornholmerne fortsatte krigen.

Den 7. og 8. maj i 1945 faldt bomberne over Rønne og Nexø. Ti bornholmere mistede livet. Mange mistede deres hjem. Bornholmerne oplevede et dramatisk kapitel i krigen.

I dag mødte jeg Ella. Hun var bare ni år, da bomberne faldt. Hendes beretninger fra den gang gør stort indtryk.
Bornholms vej ud af Anden Verdenskrig er blevet kaldt et overset kapitel i Danmarkshistorien. Mange følte sig glemt. Måske endda svigtet. Også i tiden efter.

Men kære bornholmere: I er ikke glemt. Jeres historie bliver fortalt. Jeres historie er Danmarks historie.

The 27 Club

The 27 Club

Foto og tekst af Søren Rud

The 27 Club fik i dag for 27 år siden et nyt medlem – Kurt Cobain fra legendariske Nirvana. Han led af depression og kroniske mavesmerter, som han forsøgte at dulme med en blanding af champagne og Rohypnol. I begyndelsen af marts tog han en overdosis på en turné, og blev indlagt på et hospital i Rom. Da han kom hjem til USA forsøgte hans kone, Courtney Love, og en lang række venner, at hjælpe ham. Det lykkedes ikke, men han gik med til at blive indlagt på en afvænningsklinik i Los Angeles. Han stak af efter få dage og tog hjem til Seattle. Den 5. april 1994 gik han ud i sit drivhus og skød sig selv med et jagtgevær.

The 27 Club blev et begreb, der fik ny næring efter Cobains død. I 70’erne døde både Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison i en alder af 27 år. Senest døde Amy Winehouse – også som 27 årig – i 2011.

Her har jeg fotograferet ham på Roskilde Festival i 1992 hvor Nirvanas koncert på Orange scene blev udskudt på grund af Danmarks Europamester-kamp mod Tyskland. Inden koncerten fotograferede jeg bandet, der fik overrakt en guldplade. Da Cobain kom ind i lokalet hvor kun jeg og pladeselskabet var tilstede, lykønskede han mig med den fantastiske danske sejr…

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

PRESSEMEDDELELSE

💚 Byd varmt velkommen til Birgitte Kehler Holst, som indtræder i borgerrepræsentationen i København for Alternativet i stedet for Fanny Broholm. Birgitte er en kæmpe drivkraft i Å og har tidligere siddet i Vesterbro lokaludvalg, så vi er meget glade for at få hende med på holdet inde på rådhuset, hvor hun kommer til at sidde i Kultur- og Fritidsudvalget. Om sin nye post siger hun:

“Jeg ser frem til at rykke ind på Rådhuset, og jeg håber, ikke mindst i Kultur og fritidsudvalget, at kunne løfte arbejdet med både mere og bedre borgerinddragelse. Jeg har siddet i Vesterbro lokaludvalg, og herfra ved jeg, at borgerinddragelse og det helt nære demokrati er noget, vi kan blive meget bedre til i København. Vi skal have modet til lægge flere beslutninger ud lokalt. Alt skal ikke besluttes på Rådhuset.
København har brug for Alternativet. Fordi vi i Alternativet hele tiden hæver ambitionsniveauet. Om det er doughnut-økonomi, klimaplan eller en aktiv og vedvarende kamp for at en bæredygtig og langtidsholdbare byudvikling.
Jeg arbejder for at forsvare de grønne pletter, der er tilbage i København. Det skal ikke være en kamp mellem natur og f.eks. fodboldbaner, det skal være både/og. Der er skal være plads til det levede liv og fællesskaber i vores by. Vi lever ikke kun indenfor i vores lejligheder, vi lever sammen i byen mellem vores huse, på Amager Fælled, i klubberne, på biblioteket, på caféen i solen… Når vi udvikler byen, skal vi have det hele med – også plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og ikke mindst naturen – der skal være plads til at strække benene og se himlen. København skal være en grøn forgangs by i både ord og handling.”

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

💚 Omstilling til et bæredygtigt samfund kræver et opgør med den traditionelle økonomiske tænkning, der er drevet af konstant fremdrift og vækst.

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme. Samtidig har vi skubbet planetens stabile klima ud i altoverhængende fare.
Det skyldes blandt andet, at vi i jagten på vækst har været villige til at ofre samtlige ting, der ikke kan måles på, men som for alvor betyder noget i vores liv: fx tid til relationer, fordybelse og kreativitet.

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rige. Men det er de ting, der gør os lykkelige.
Derfor er det katastrofalt, at det netop er dem, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, ja selve det, livet består af.
Lad os lære af erfaringerne og ændre vores samfund til det bedre, fremfor kortsigtede reparationer.💚

Læs: Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen.

Velkommen, Karina Willumsen

Velkommen, Karina Willumsen

PRESSEMEDDELELSE

Alternativet byder @karinawillumsen velkommen som ny presse- og kommunikationschef.💚
 
Karina kommer fra en stilling som politisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation og har tidligere arbejdet med presse og kommunikation på Christiansborg. Hun er vant til at arbejde med bæredygtige dagsordener blandt andet fra sin tid som chefrådgiver i et socialøkonomisk kommunikationsbureau.
 
”Alternativets budskaber er vigtigere end nogensinde, så det er en fornøjelse for mig at komme med om bord. Vi skal have bæredygtighed og andre parametre end vækst og profit øverst på dagsordenen” siger Karina Willumsen.
 
Alternativets Politiske leder, @franciskarosenkilde, har svært ved at skjule sin begejstring og glæder sig til at præsentere Karina for baglandet.
 
”Vi er utroligt glade for at en skarp og spændende politisk kommunikationsprofil som Karina, har sagt ja til stillingen hos os. Vi glæder os rigtig meget
til samarbejdet, som vi har store forventninger til” siger Franciska Rosenkilde.
 
Karina Willumsen er 33 år, født og opvokset i Odsherred og nu bosat på Amager. Hun har været tilknyttet RUC som ekstern lektor i politisk kommunikation og har i en årrække arbejdet aktivistisk med politisk satire og musik – og så er hun udlært matros.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Af Özlem Cekic

Jeg er træt af at mit navn begrænser mig! Uanset om jeg har søgt uddannelse, job, bolig, praktikplads. Jeg blev altid sat i bageste række. Selv da jeg var folketingskandidat stemte folk ikke på mig, fordi de troede, at Özlem var et mandenavn. Derfor fik jeg mit mellemnavn Sara, for at tydeliggøre, at jeg var kvinde. På den måde fik jeg flere kvindestemmer.

Med blødende hjerte er jeg kommet frem til, at jeg er nødt til at tage et drastisk beslutning for mine børns vegne, for at beskytte dem. Jeg har givet mine børn navne, der kan udtales af danskerne og er internationale. Men det er desværre ikke nok.

Efter mange års modstand for assimilationspoltikken har jeg valgt at smide håndklædet i ringen. Det er uretfærdigt, urimeligt og ulogisk. Men jeg føler ikke, at jeg har andre muligheder.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn. Jeg beholder mit efternavn, da mange efterhånden kender mig på mit fornavn. Men min mand og alle mine tre børn skifter til Rasmussen. Min mand skifter for at hedde det samme som børnene.

Jeg håber ikke, at I vil dømme mig hårdt. Det er hårdt nok i forevejen, at ikke blive accepteret som en Cekic.

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg går på påskeferie senere i dag. De næste dage handler om familien, foråret i vaser indenfor og solen udenfor. Og bøger. Ny dansk litteratur. Fra både indsigtsfulde Jonas T. Bengtsson og fra gode Benn Q. Holm, hvis forfatterskab gav mig meget glæde i 90’erne. Jeg glæder mig til genhøret. Og til sidst Isabel Allende. En af mine absolut yndlings forfatterinder. Tyvstartede i går aftes. Gribende historie om Den spanske borgerkrig.

På mandag er jeg tilbage på arbejde. Her besøger jeg Bornholm i anledningen af 75-året for øens befrielse. Jeg håber, I får en god påske. Jeg håber også, vi alle passer godt på hinanden. Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere danskere. Og endelig et sidste håb. Vi er ikke bedre end den måde, vi taler til hinanden på. Måske vi kunne bruge påsken på at skrive ordentligt til og om hinanden. Pas godt på hinanden 🐣

En lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat

Af Atle Thorberg

Jeg kan ikke slippe en særlig tanke de her dage. Nemlig, at det, mange i den danske befolkning gennemgår nu, er en lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat.

Selvfølgelig først og fremmest følelsen af isolation.

At man ikke bare kan tage på café eller til fodbold eller gå en tur på museet. Besøge mormor og morfar, hvis man har lyst til det. Hygge med sine venner. Alle de små ting, som lige får livet til at glide lidt lettere.

En stor forskel på at være socialt udsat og de fleste s situation nu er selvfølgelig, at mange af sidstnævnte stadig har deres bil til rådighed. Så de kan stadig køre en tur på stranden eller op i deres sommerhus og bo der et stykke tid, hvis presset bliver for stort på hjemmefronten.

Det kan man ikke som socialt udsat. For så må man ikke have en bil. Og man må bestemt ikke have noget sommerhus. For man må ikke eje værdier for over 10.000 kr.. Det skriver man under på, når man søger hjælp. Og eftersom bare det at købe en busbillet til 3 zoner er en udfordring for økonomien som socialt udsat, så er tanken om at leje et sommerhus, noget der ligger meget langt væk for de fleste.

Pengene og de muligheder de giver, gør jo bare en forskel.

Dem har de fleste jo stadigvæk til rådighed.

Muligheden for at gå ned og købe dyr vin og lækker mad for tusind kroner. Splashe ud til is og en opgradering af ungernes yndlingsspil på Playstationen for at lette trykket. Købe et par sko til konen, love en ferie på den anden side af karantænen, eller noget andet for lige at få vendt opmærksomheden over på noget mere positivt.

Igen, alt det der lige får livet til at glide lidt lettere. Det har de socialt udsatte ikke mulighed for. Heller ikke nu.

Overvågningsaspektet er også det samme.

Eller faktisk meget værre som socialt udsat. Vidste du f.eks. at man som kronisk syg i Danmark bliver tvunget til at underskrive en erklæring, som giver kommunen fuld adgang til ikke bare alle ens personlige sygedata og skatteoplysninger, men også ret til at kommunen kan rundt i ens opgang og nabolag og udspørge naboerne, om de nu også syns man er rigtig syg?

Eller at kommunen forlanger fuld aktindsigt i samtlige banktransaktioner tre fulde måneder tilbage, hvis du f.eks. søger 500 kr. i ekstra hjælp til et tandlægecheck? Eller at du som dansk statsborger skal kunne dokumentere en tilknytning til landet ti år tilbage for overhovedet at kunne modtage hjælp?

Det er sådan det er.

Jeg kan se herinde at folk allerede er ved at gå op i limningen nu, hvor der er gået knap tre uger og vi har et par uger tilbage af karantænen. Så prøv at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis nu du var kronisk syg og fanget i dit eget hjem under de samme elendige vilkår i f.eks. et halvt år.

Et helt år.

2 år.

5 år.

10 år.

15 år.

Uden udsigt til reel hjælp eller forandring i din situation.

Sådan er vilkårene for de socialt udsatte i Danmark.

Det håber jeg du husker på, den dag du selv er kommet ud af din ufrivillige karantæne og ser et eller andet program i fjernsynet, hvor nogen står og håner de socialt udsatte og forlanger dårligere vilkår og mere kontrol og overvågning af dem.

De fleste mennesker vil slet ikke kunne klare de vilkår man byder,- og stadig vil byde de socialt udsatte herhjemme både før, under og efter den her karantæne er overstået. Ikke uden at gå ned med flaget og få ar på krop og sjæl.

Sådan er det.

Politisk flertal vil bekæmpe ensomhed med gode oplevelser

Politisk flertal vil bekæmpe ensomhed med gode oplevelser

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det her giver så meget mening👍🏼

I løbet af corona-tiden er opstået et rigtig fint samarbejde på tværs af de sociale og kulturelle foreninger og organisationer om at få kulturen ud til de grupper i samfundet, som er hårdest ramt og/eller har overskud til at opsøge kulturen.

Det samarbejde får nu en 500 mio kr’s indsprøjtning at arbejde videre. Størstedelen af pengene fordeles via kommuner, regioner, botilbud eller sociale foreninger, som kender de udsatte. Så hvis kulturinstitutioner og/eller kunstnere har en god ide til en god oplevelse for denne målgruppe, så opsøg gerne disse for samarbejde.

Som en del af aftalen afsættes også 30 mio kr til Kukturministeriets pulje til “1000 nye fællesskaber”, som havde kæmpe søgning omkring årsskiftet. Men mere om det senere.

Med endnu en halv milliard udmøntet til genstart af kulturlivet, oplevelser og fællesskaber fortsætter arbejdet med at udmønte genåbningsaftalen🤓

God lørdag derude💫

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole

Af Lars Weiss, Overborgmester

Flere steder i København er der forældre, som er bekymrede over stærk trafik og andre usikre forhold tæt på deres børns skole. Det gælder blandt andet Ålholm Skole i Valby, som jeg besøgte her til morgen for at se nærmere på forholdene og tale med forældrene om, hvad vi kan gøre.

Jeg forstår godt, at forældrene er bekymrede. Der er meget trafik tæt på skolen og det føles utrygt at krydse vejen flere steder. Det kan ikke være rigtigt, at man som forælder hver morgen skal være bekymret for, om ens børn bliver kørt ned, når de skal i skole.

Jeg vil arbejde for, at vi finder penge i overførselssagen til at gøre vejen til Ålholm Skole tryggere. Ligesom jeg vil arbejde for, at vi generelt får skabt bedre og mere sikre forhold for cyklisterne i vores by – særligt de mindste børn, som vi skal passe ekstra godt på, når de bevæger sig ud i trafikken.

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole.