DISCOUNT ER IKKE ET KVALITETSSTEMPEL

DISCOUNT ER IKKE ET KVALITETSSTEMPEL

Af Niels Kliim

DISCOUNT ER IKKE ET KVALITETSSTEMPEL

Jeg tænker at når Coop har følt sig nødsaget til at tilføje ordet “discount” i navnet, til 365 butikkerne, må det være fordi de er nervøse for at kunderne vil forveksle butikkerne med high end supermarkeder, som ingen jo, ifølge Coop, vil handle i.

Her siger jeg så lige noget hurtigt: Jeg har en gang gået forbi en 365discount butik, og jeg tror ikke, at det er nødvendigt, ligefrem, at skrive hvilken type butik de har kastet ind bag de grønne plastic-tildækkede vinduer!

DISCOUNT MIG HER OG DISCOUNT MIG DER

Prøv en gang at lukke øjnene og tilføj ordet discount til de ting du omgiver dig med. Discountsport, discountbil, discountcafé, discountyoga, discountferie, discountmad etc. Coop ser os som discountmennesker – og det er der da vel ingen, af os, der syntes særligt meget om.

Jeg tror reelt ikke, at ledelsen i Coop har styr på kundesegmenter, forbrugsmønstre, købeoplevelser, indretning og design. I stedet for at udvikle egne ideer, kigger man rundt på konkurrenterne, og ser hvad der virker hos dem, hvorefter man laver en – i de fleste tilfælde – dårlig kopi. Jeg tror ikke på, at der i Coop findes en eneste, der er i stand til, eller tør, at sætte en unik retning for Coop.

Det de foretager sig nu er uambitiøst og middelmådigt – i bedste fald, bare ligegyldigt. Coop- og Brugsen-butikker er mainstream butikker med standardmad – Ikke noget der løfter sig over andre dagligvarebutikker. Coop 365discount skiller sig da i det mindste ud ved at være omtrent det mest rædselsfulde supermarked, man kan forestille sig – og det er sjovt nok den butiksform Coop ser som deres guldæg – det er sgu patetisk!

KOPISMENS TRIVIELLE SNÆVERSYNETHED

Jeg tror at Irma er blevet slagtet, fordi ingen af de øvrige kæder har noget der ligner Irma, og derfor overbeviser man sig selv, i Coop, om, at det må være Irma der er problemet. Udelukkende fordi man arbejder efter kopismen trivielle snæversynethed, og ikke magter at udvikle, dyrke og forfølge det unikke og trendsættende.

Man fjerner altså et af de mest unikke brand, fra den danske supermarkedsscene, i et forsøg på at ligne konkurrenterne. Jeg er ikke tvivl om at Irma kunne være Coops redning, hvis man sætter de rette udviklere, idemagere, designere og købmænd i spidsen. Hov – der har vidst allerede været et par stykker i fortiden! Men de har nok været skide irriterende – så hellere lukke deres afdeling!

Et brand overlever jo ikke 137 år, uden at der er et eller andet det kan! Med den alder er det måske helt forventeligt at man kan trænge til en hjælpende hånd og en enkelt make over, i ny og næ.

Det er dumt, dovent og forstemmende at se på Coops ageren, som en elefant i en glasbutik, der rager kunstværket på gulvet, så det smadrer. Sæt dog Irma på den oplyste pidestal midt i glasbutikken, hvor hun, med sin aura af soliditet, troværdighed og autensitet kan være fyrtårnet, der tiltrække kunder i alle dele af landet.

VI ER KUNDER – VI VIL BEHANDLES ORDENTLIGT

Selvfølgelig vil vi danskere, i hele landet, gerne forkæles – mens vi fylder vores kurve med både high-end produkter og discount, efter eget valg og pengepung. Jeg tror ikke, nogen af os, har lyst til at blive anset som discountmennesker, der knuselsker at trave gang op og gang ned, mellem halvåbne papkasser, uden at møde en eneste medarbejder.

Jeg kan huske at man tilbage i firserne, talte om at Netto helst skulle signalere discount, men også skulle have en stil, så butikkerne kunne fungere i alle dele af landet. Jeg tror at et af Faktas problemer, altid har været, at den var en billig kopi af Netto. Det virker til at man, hos Fakta tænkte, at jo mere butikkerne osede af billighed og ligegyldighed, des flere kunder ville man tiltrække – Og det er vel cirka det samme koncept man har overført til Coop 365discount butikkerne. Dog gnider man, nu, ordet “discount” rundt i ansigtet på kunderne, i håb om at forbrugerne, i dag, har ophøjet “discount” til et kvalitetsstempel!

Man skal godt nok være, både tonedøv og farveblind for at tro på, at man, ved at skifte fra rød til grøn og oven i købet med sit navn fortælle, at man går efter laveste fællesnævner, kan vinde kunderne over på sin side.

Kære Coop. Historien har vist, at I aldrig har knækket koden til at drive discountsupermarkeder – eller andre former for butikker – alligevel kører I videre i fuldstændigt samme rille. Det virker som om I manisk forsøger at overbevise os alle sammen om, at vi er en nation af discountmennesker, alt imens pengene fosser ud af kassen.

SKAM JER

Føler I slet ikke at I har en arv fra de oprindelige HB/FDB tanker, I må stå på mål for?

I brøster jer af at have 1,9 millioner medlemmer der bakker jer op. I om nogen må da stå vagt om det ansvar, der følger med. I stedet er I endt med at være et foretagende, hvor kundernes penge ender i en amerikansk kapitalfonds lomme og et stort sort underskudshul i Coop. Ingen af de to giver noget tilbage til udviklingen af det samfund som I selv er afhængige af – jeg håber I skammer jer, bare en lille smule over at have formøblet formuen og den tillid I har nydt.

“Discount · discount · discount”. I ender sgu med at sige det så tit, at I med tiden, selv tror det er et kvalitetsstempel. Vi kunder vil ikke kun have discount – vi kunder vil behandles ordentligt og med respekt! Og det tror jeg I må sande på et tidspunkt! …. men så ændrer I vel bare det hele igen – hvis I findes til den tid??

Forza Irma 💙

Apolonia, Apolonia

Apolonia, Apolonia

🆕 Lea Glob har fulgt den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol gennem hele 13 år. Resultatet er en helt usædvanligt nær og personlig film, som også skildrer to kvinders spirende venskab og fortrolighed i en formativ periode af deres liv. Den karismatiske Sokol er nærmest født til at være kunstner. Som barn af en fransk far og en polsk mor kom hun til verden på et teater i Paris og voksede op i byens boheme-miljø, inden hun begyndte at male og uddanne sig som kunstner. Sokols venskab med den ukrainske aktivist Oksana Shachko fra den feministiske gruppe Femen bliver et dramatisk og hjerteskærende vendepunkt. ‘Apolonia, Apolonia’ vandt hovedprisen på dokumentarfilmfestivalen IDFA. 🎫 Premiere i bl.a. Grand Teatret i dag.

Les Passagers de la nuit

Les Passagers de la nuit

🇫🇷 FRANSKE FILM MANDAGE: Da ‘Les Passagers de la nuit’ havde verdenspremiere i Berlin skrev Ordets Benjamin Damon, at han var ’tryllebundet af den poetiske fortælling om den nyligt skilte Elisabeth (Charlotte Gainsbourg)’. Det forstår man så sandelig godt, for Gainsbourg er sjældent set bedre end i rollen som en ung kvinde, der i forlængelse af valget af François Mitterrand som fransk præsident i 1981 også oplever store forandringer på de indre linjer, hvor nyt job, skilsmisse og en ny logerende bidrager til hendes og familiens udfordringer. Som Damon afslutter sin anmeldelse: ’Hold nu op, hvor er det en stærk biografoplevelse – man forlader salen med et smil på læben og et par tårer i øjenkrogen.’ Se filmen i aften kl. 19 i @grandteatret.

🎫 KØB BILLETTER HER!

Operakino: Carmen fra Bregenz Festival

Operakino: Carmen fra Bregenz Festival

🎭 OPERA I BIOGRAFEN: Forestillingen indledes ved Kasper Holten, hvor han vil fortælle om oplevelser og udfordringer i forbindelse med opsætning og indstudering af denne helt specielle udgave af ‘Carmen’, der med rette kaldes ‘Operaernes dronning’. Georges Bizets fængslende musik med dens spanske lyde tog verden med storm: Carmens Habanera og Seguidilla er ligesom Escamillos Toreadors sang kendt af alle. Den franske komponists mest succesrige opera opføres på verdens største, spektakulære, flydende scene ved Bodensøen i Bregenz – med et sæt designet af den britiske kunstner Es Devlin i samarbejde med instruktør Kasper Holten. For den danske instruktør handler denne opera om skæbne og besættelse om ‘to mennesker, der behandles som outsidere. Den fransk opera mezzosopran Gaëlle Arquez ikke kun synger og spiller Carmen. Hun er Carmen. Den svenske tenor Daniel Johansson brillerer som Don José. 🎫 Søndag den 5. marts kl. 16:30 i @grandteatret.

Irma vs Netto er den kamp vi vil se

Irma vs Netto er den kamp vi vil se

Af Niels Kliim

Det irriterer mig stadig, grænseløst, at man i Coop ikke har fantasi til at bygge videre på et af de største brands inden for supermarkeder. Man fælder sgu da ikke bare det ældste træ i skoven, uden at at have prøvet ALT. Det kan ikke rejses op igen!

Hvis planen er at prøve kræfter med Netto, så tror jeg det er en dødssejler. Netto er nok den kæde, der er tættest på at matche Irma som brand, og når man dertil lægger Løgismose, så har men en succes, hvor man kan servicerer alle typer kunder.

Coop 365 Discount er og bliver en Fakta, iklædt grønne farver, sandsynligvis for at foregive en aura af bæredygtighed og økologi – et greb der blev benyttet en del for 5-10 år siden.
Fakta var en fiasko, og var sikkert FDB’s desperate forsøg på, at følge trop med Netto, da de dukkede op. Men hvor Netto var originalen, der virkede til at have en klar plan, omkring alt, så var Fakta – også den gang – en billig kopi, uden anden ide end at være lige som Netto.

Uden at skulle påstå at vide, hvad der foregår, så virker det til, at historien gentager sig. Coop forsøger igen at “blive ligesom Netto”. Denne gang med Coop 365 Discount med Irma varer.
Selvfølgelig dur det ikke. Hvor Fakta i det mindste matchede Netto lidt på navnet, så har man nu valgt det vanvittigt umulige navn Coop 365 Discount, som virker som det bedste af en lang række dårlige, eller som et kompromis, der har skullet gøre mange involverede tilfreds, frem for et navn, der står klart og tydeligt – og som man ved hvordan skal udtales 😁

Irmavarer skal købes i Irma. De er en del af hele indkøbsoplevelsen, og personligt tror jeg desværre ikke, at de kan konkurrere mod Løgismose, som brand. Derfor er ethvert forsøg på at matche Netto + Løgismose med Coop 365 Discount + Irmavarer nok dødsdømt på forhånd.

Det er derfor jeg ikke forstår at man ikke bygger en discountbutik op omkring, det eneste brand, der kan matche Netto, nemlig Irma.

Irma er jo alligevel, af en eller anden ejendommelig årsag, ofte blevet målt op imod Nettos priser. Hvorfor så ikke tage kampen op der? Lav en luxus discountkæde ud af Irma og udbred den til hele landet.

Hvis man tager Alfred Josefsens historiske økonomiske tal for Irma, og selv hvis man trækker lidt fra, da de måske kan være en smule biased, så ligner Irma jo ikke en synkende skude, men et stolt skib med en smule slagside, der med den rette kaptajn, vil kunne tage kampen op med alle.

I stedet har vi fået en plimsoller, der sejler forvirret rundt uden retning.

Nu ved jeg jo ikke hvordan det går med de andre kæder, men hvis eksempelvis Meny virker og hvis Spar virker, så er det jo ikke fordi, der ikke er kunder til den type butikker, men fordi Coop ikke magter (eller agter) at få Irma til at virke.

Og endeligt kan man jo sige, at hvis Coop vil lukke det der pt. ikke giver overskud, så er der nok også andre forretninger under Coop, der burde lade livet.

Jeg anerkender fuldt ud, at ejerne af Irma kan gøre lige præcis som de vil, jeg er blot irriteret over en historieløs ejers enorme tro på at drive forretning udelukkende efter Excel-ark. Det virker bare til at Coop er enormt dårlige til at drive forretning, og det må da gøre enormt ondt på dem.

Jeg tror simpelthen ikke at Irmas lukning, kommer til at få positiv indflydelse på Coops budgetter i fremtiden. Jeg tror simpelthen de – som historien har vist gang på gang – er dårlige til at drive forretning. Når de opdager det, så er guldkalven slagtet.

Irma vs Netto er den kamp vi vil se. Den kunne både ende i uafgjort og forlænget spilletid.

Forza Irma 😞

Jeg er rasende

Jeg er rasende

Af Gretelise Holm

Personligt er jeg bedøvende ligeglad med Store Bededag og alle andre helligdage. Jeg er ikke religiøs og har her som 77-årig alligevel besluttet mig for at holde ferie otte måneder om året.

Ikke desto mindre er jeg rasende over den utålelige magtdemonstration, som regeringen i dag har gennemført ved at sløjfe helligdagen hen over hovedet på befolkningsflertallet, fagbevægelsen og kirken.

Mest rasende er jeg, fordi regeringen fra dag 1 har bekendtgjort, at det, der økonomisk måtte blive hentet ind på den ekstra arbejdsdag, skal bruges til oprustning og krig.

Militærindustrien og våbenleverandørerne klapper givetvis i deres hænder.

Men jeg vil til gengæld ikke undlade at gøre opmærksom på, at militærindustrien er en af verdens mest forurenende og miljøskadelige samt – ubetinget – den mest dødelige i verden.

Og mens vi i al evighed kan diskutere, hvilke klimaforandringer, der er menneskeskabte, så kan det ikke diskuteres, at al krig og dens tilhørende industri samt lidelse og død er skabt af mennesker.

Det er helt ude af proportion, når vi står og sorterer vores skrald – samtidig med, at vi indfører længere arbejdstid for at kunne sætte mere skub i våbenproduktion og krig.

(MÅ GERNE DELES)