Hvordan tror I familien har det i dag?

Af AnneLise Marstrand-Jørgensen

Mange af jer har set videoen med kvinden, der sammen med to af sine børn blev hentet tidligt om morgenen i Avnstrup. Hendes mand og et-årige barn måtte blive tilbage. Jeg linker ikke til den, men den kan findes mange steder – blandt andet på Trampolinhuset.

Kvinden er ikke særlig stor, det ser man tydeligt. Der er to store politibiler og et hav af mennesker. Andre beboere filmer, andre børn ser med.

De lægger hende ned på jorden og holder hende fast. En læge giver hende tilsyneladende en indsprøjtning, så de kan få hende med uden modstand.

En læge.

At give mennesker medicin mod deres vilje er et overgreb. Det kan af og til retfærdiggøres, hvis mennesker er til fare for sig selv og andre.

Når folk bliver tvangsdeporteret tyer myndighederne ofte til magtanvendelse. Det ligger lidt i ordet “tvang”. Der bruges strips, bodycuffs, hjelme, medicin. Fysisk magt, indespærring, fastspænding.

Denne kvinde var ikke til fare for nogen som helst. Hun er bange, hun er mor, hun er ved at blive skilt fra et lille barn, der for et øjeblik siden lå i hendes mave.

Ned på jorden, sprøjten gennem huden, halvt bedøvet afsted sammen med to børn, som udover de traumer som 7 år i det danske asylsystem har påført dem, nu også skal leve med dette.

Fra Istanbul sendte hun billeder til sin mand: Af de blodudtrædninger i huden, hun havde fået efter den hårdhændede behandling.

I dag er hun efter sigende på vej tilbage til Avnstrup. Det land, man forsøgte at udsende hende til, har nemlig slet ikke nogen hjemsendelsesaftale med Danmark. Det ved myndighederne godt, men går den, så går den.

At vores politikere har bevæget sig langt, langt ud over kanten i omgang med medmennesker burde stå klart for enhver.

At en læge vil medvirke til dette her går over min forstand.

En del af lægeløftet lyder sådan her:

“…at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn. At jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.”

Hvordan tror I familien har det i dag?

Og hvordan skal vi vise beboerne vores støtte?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s