Diskussionen om genåbning

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle
Diskussionen om genåbning er i fuld gang – det forstår jeg godt.

Danmark har – igen! – banket smitten ned. Til trods for vinter og koldt vejr, til trods for træthed, til trods for alle de omkostninger, som nedlukningen har og ikke mindst: til trods for den britiske mutation, der er langt mere smitsom, så er vi igen lykkedes med at holde epidemien under kontrol.

Det er imponerende. Og om kun to uger er vinteren slut. For hver eneste dag, der går, bliver stadig flere danskere vaccinerede. Og vi er nu på vej ind i et forår, hvor vi løbende og gradvist – men forsigtigt – kan udfase stadig flere restriktioner.

Lige nu arbejder myndighederne og eksperterne på højtryk for at beregne forskellige scenarier. Regeringen afviser ikke nogen ideer på forhånd. Det kan være regionale og lokale genåbninger og øget anvendelse af test. Alt det drøftes også med Folketingets partier.

Samtidig er det dog for tidligt at vurdere, hvad åbningen af 0.-4. klasse har betydet. Det er vi nødt til at være mere sikre på, før vi kan gå videre.

Det er afgørende, at vi bliver ved med at have epidemien under kontrol, og det er blevet sværere på grund af den britiske mutation. Var det ikke for den, kunne en stor del af samfundet være åbent nu. Men mutationen betyder, at smitten hurtigt kan eksplodere på et kritisk tidspunkt, hvor for få ældre og sårbare er vaccinerede.

Derfor: Det går den rigtige vej. Jeg er forhåbningsfuld i forhold til, at vi indenfor de næste uger kan tage det næste skridt i en gradvis udfasning af restriktionerne. Men det skal ske forsigtigt og forsvarligt. Så vi ikke sætter alt det over styr, vi nu har kæmpet så hårdt for at opnå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s