Mød Rasmus fra Københavns Kommune

AnsigtKBH – mød en medarbejder i kommunen

”Jeg tror, at julen i år kan blive mere ensom for de hjemløse i København end den plejer at være. Det er altid svært at være på gaden, når det er gråt og koldt. Men i år er det sværere at få en herbergsplads, og natcafeerne har flere corona-restriktioner. Så der er behov for mere betænksomhed over for de hjemløse i år.”

Sådan siger Rasmus, der er gadeplansmedarbejder hos Hjemløseenheden. Han arbejder med hjemløse på Vesterbro, i Sydhavnen og Valby. Rasmus er pædagog og har arbejdet med hjemløse i to år.

”Når frosten kommer, sætter vi ind med vores nødberedskab. Der åbner nødpladser forskellige steder i byen, og i Hjemløseenheden er vi på gaden for at sikre, at ingen overnatter i frostgrader”.

”Jeg laver opsøgende arbejde og taler med mennesker, der opholder sig i byrummet. For det meste starter jeg med mere generelle spørgsmål, inden jeg fortæller, at jeg kan hjælpe med fx en herbergsplads, en visitation til misbrugsbehandling, kontakten til jobcentret eller bare at få kigget på e-boks”.

Hjemløse har ofte komplicerede historier med sig, og det kan være svært for Rasmus altid at hitte rede i, hvordan han bedst kan hjælpe.

”Jeg famler nogle gange lidt i blinde. Men det vigtigste for mig er at kunne stå i det uvisse med et andet menneske og bevare troen på, at vi kan finde en vej væk fra gaden”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s