Kynismen hos de blå politikere

Af Astrid Krag

Ærlig talt. Kynismen hos de blå politikere er simpelthen kørt af sporet nu 😢

Mens coronavirus fortsat spreder sygdom og død i hele verden, spreder de borgerlige lystigt konspirationsteorier om vores statsminister. Det er virkelig ikke det vi har brug for!

Formanden for Liberal Alliance og Venstres Jan E. Jørgensen skriver nu, at “det var for tykt”, at Mette Frederiksen havde beskyttelsesdragt og maske på, da hun i går besøgte en minkfarm. Som om statsministeren bare gjorde det for sjov!

Men hallo, venner fra de borgerlige: dragten og masken var på anbefaling af Fødevarestyrelsen og derfor var alle, der ikke arbejdede med minkavl hoppet i sådan en. Journalister, fotografer og embedsmænd. Skulle statsministeren så bare have ignoreret anbefalingen eller hvad forestiller I jer?

Og det bliver værre endnu. Flere blå politikere bl.a. fra Dansk Folkeparti stemmer i, og skriver at det var “dybt utroværdigt”, da Mette Frederiksen blev berørt og fældede en tåre, efter at have talt med minkavlerne, der har måttet se deres livsværk smuldre.

Det synes jeg faktisk siger mere om jeres egen kynisme, hvis I tror statsministeren får tårer i øjnene på kommando. Og jeg gad vide, om I egentlig ville have beskyldt en mandlig statsminister for det samme.

Det her tilfører bare endnu et lag til de borgerlige politikeres smagløse udtalelser siden covid-19 ramte os. Som da Inger Støjberg forleden kopierede præsident Trumps splittende retorik om at “dræne sumpen”. Og De Konservatives skingre beskyldninger om, at regeringens håndtering efterhånden “minder om Nordkorea”. Uenighed og debat er velkommen, men det der synes jeg faktisk ikke hører nogen steder hjemme.

Og lad os bare tage den igen:

Danmark ER en velfungerende retsstat. Vi skal værne om vores grundlov. Og lovgrundlaget for de politiske beslutninger, der træffes, skal være i orden. Det siger sig selv.

Derfor har regeringen også klart beklaget, at det fejlagtigt ikke var tilfældet i beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned. Selvom beslutningen var nødvendig for at sikre danskernes sundhed.

Lad os nu stoppe de her grove beskyldninger. Vi risikerer at splitte befolkningen – og det er faktisk det stik modsatte vi har brug for i en global sundhedskrise.

Som den kommende præsident Joe Biden i USA siger så smukt: Vi er i krig med en virus. Ikke med hinanden.

Del gerne hvis du er enig – og hav en dejlig fredag ❤️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s