
Af Mette Frederiksen, Statsminister
Indsatsen virker!
Det er sjældent, jeg deler grafer og prognoser på Facebook.
Men se lige kurverne her fra Statens Serum Institut. Med undtagelse af en enkelt region, så peger de på, at smitten er på vej ned. I smittetallene for de seneste dage har vi også set en stabilisering.
Det skal sammenlignes med en tilsvarende prognose for tre uger siden, der viste en kraftigt stigende smittekurve i de fleste regioner. Det var blandt andet derfor, vi indførte nye restriktioner med f.eks. øget brug af mundbind [masker, red.] og et lavere forsamlingsforbud. Samtidig med at vi tester mere end nogensinde.
Selvom vi selvfølgelig skal tage forbehold, når vi snakker om prognoser for fremtiden. Så tyder meget altså på, at de tiltag – sammen med vores adfærd hver især – har effekt. Danmark er igen ved at vise, at vi sammen kan banke smitten ned.
Det er ekstra imponerende, når vi samtidig kan se, hvad der sker i resten af Europa. Hvor smittetallene i flere lande er rekordhøje (samtidig med at der i stort set alle lande relativt testes færre end herhjemme) og omfattende nedlukninger derfor er iværksat.
Den danske tilgang virker:
👍🏼 Omfattende test, opsporing og isolation.
👍🏼 Restriktioner iværksat tidligt.
👍🏼 Og ikke mindst befolkningens adfærd og opbakning.
Tak til jer alle for indsatsen.