Åbent brev fra Statsministeren

Åbent brev fra Statsministeren

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle,


Et par ord fra mig – ovenpå, at partierne her til aften har været samlet, for at forhandle den fortsatte genåbning af Danmark. Vi fortsætter i morgen på Marienborg.

Udgangspunktet først. I dag fik vi to rapporter. En fra sundhedseksperter. Og en fra økonomer. Ingen har før prøvet at åbne et land før, og rapporterne indeholder forbehold og usikkerheder. Tidspresset har været stort. Men samlet set giver rapporterne et godt udgangspunkt for, at vi nu kan træffe et politisk valg.

Hvad viser rapporterne så?
Mange ting – men jeg hæfter mig særligt ved to ting i rapporten fra sundhedseksperterne.

For det første: Takket være danskerne. Jeres alles indsats. Med at holde afstand. God hygiejne. Alt det, vi stadig efterlever. Takket være det – og fordi vi i fællesskab handlede hurtigt i Danmark, da vi lukkede store dele af landet ned. Derfor er der nu plads til at fortsætte den gradvise åbning af Danmark. Det er ikke mindst også de ældre og sårbares fortjeneste: I har i høj grad passet på jer selv. Og må nu opleve, at Danmark åbner stadigt mere, uden at I endnu kan drage fuld nytte af det selv. Vores andres forpligtelse til at være der for jer er ikke blevet mindre.

For det andet: Corona-virussen har ikke forandret sig. Den er lige så farlig i dag, som den var for to måneder siden. Den smitter nemt. Og der kan gå lang tid, fra man bliver smittet, til man risikerer at blive indlagt på et hospital. Det er biologi. Den skelner ikke mellem kinesere, italienere, amerikanere eller danskere. Og man kan ikke forhandle med den. Jeg har tidligere kaldt det en lumsk sygdom og det er den stadig.

Forudsætningen for, at vi sammen med Folketingets partier nu kan udarbejde en langsigtet plan og fortsætte åbningen af Danmark er regeringens fem centrale elementer for, hvordan vi som samfund håndterer en ny hverdag med virus: 1) Flere test. 2) Større brug af værnemidler. 3) God hygiejne. 4) Holde afstand. Og 5) At vi undgår at samles for tæt og for mange mennesker.

Holder vi fast i det – og det tror jeg fuldt og fast på, at vi gør og at vi kan. Så kan vi fortsætte åbningen af Danmark med en fase 2, der starter på mandag.
Som I nok kan se i pressen, så er der mange ideer og forslag til, hvad der skal åbne.
Jeg vil gerne understrege: Alle partier ønsker at åbne alt. Ingen af os har en interesse i, at holde dele af Danmark lukket én dag mere end højst nødvendigt.

Men – for der er et men. Vi må ikke gå så hurtigt frem, at vi risikerer at sætte alt det, vi har opnået, over styr. Vi må ikke risikere, at epidemien blusser op igen. Og dermed tvinger os til at lukke dele af samfundet ned igen (det vil også være dybt skadeligt for økonomien). Derfor skal vi gå kontrolleret og gradvist frem. Som regering vil vi ikke lade os presse til at gå for hurtigt frem. Det vi gør, skal være sundhedsmæssigt forsvarligt – punktum.

Det er det, vi har forhandlet i aften og som vi fortsætter med i morgen. Således at vi snart kan præsentere jer alle for en samlet plan: Hvad åbner i fase 2. Og hvad åbner i de resterende faser.
Her kommer økonomernes rapport i spil. De har undersøgt, hvad der vil have størst økonomisk værdi at åbne som det næste.

For regeringen har det gennem hele forløbet været afgørende at holde så meget som muligt af det private erhvervsliv i gang. Faktisk vurderes det, at hver anden privatansatte under den delvise nedlukning fortsat mødte på arbejde.
Og da vi startede på den første åbning efter påsken var det igen hensynet til danske arbejdspladser, der vejede tungest. Ved at åbne daginstitutioner og skoler for de små børn gav vi mange familier en stor del af hverdagen tilbage. Men de hjemmearbejdende forældre fik dermed også mere arbejdsro.

Da det viste sig, at der var plads til en lidt større åbning i fase 1, valgte vi sammen med Folketingets partier at prioritere bl.a. de liberale erhverv og f.eks. frisørerne.

Der er ingen tvivl om, at dansk økonomi i lighed med resten af verden er ramt af corona-krisen. Derfor har vi sammen med et enigt Folketing vedtaget historisk store hjælpepakker. Det har ikke været nok til at undgå, at flere desværre er blevet arbejdsløse – men det har dog foreløbig holdt hånden under 150.000 arbejdspladser.
Og som jeg sagde i min 1. maj tale, så skal vi kickstarte økonomien igen. Det skal vi gøre på en måde, der er retfærdig, som er grøn og som er økonomisk ansvarlig. Det vil I høre mere om!
Noget af det, økonomernes rapport peger på nu er, at det vil have stor økonomisk værdi, hvis vi som det næste prioriterer detailhandlen (altså bl.a. storcentre) og restaurationslivet. Allerede inden vi fik rapporten i dag, havde flere partier foreslået det samme.

I dag præsenterede jeg så regeringens forslag. Det gjorde jeg på baggrund af de drøftelser, der har været mellem partierne den sidste halvanden uge og på baggrund af dagens to faglige rapporter.
Vi peger på tre områder, der bør åbne som det næste: Detailhandlen. Restauranter og cafeer. Og de store skolebørn.

For selvom de økonomiske hensyn er meget afgørende og altså nogle, vi har lagt meget vægt på. Så er der også andre hensyn. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at de ældste skoleelever kan begynde at se hinanden igen og fysisk modtage undervisning. Selvom, og det gælder jo alt det, der forhåbentligt får lov at åbne – også detailhandel og restauranter – at det vil være på en ny måde og omfattet af retningslinjer.

Flere dele kan og vil sandsynligvis komme med. Bl.a. den professionelle idræt, men uden tilskuere. Partierne har hver især ønsker. Og jeg ved, at der er store forventninger fra mange borgere og virksomheder. Alt det drøfter vi nu. Vi kan desværre ikke indfri det hele. Det er nemlig vigtigt, at den samlede pakke ikke bliver for stor i forhold til, hvor meget vi kan forsvare at åbne på én gang.
De, der så ikke kan åbne i denne omgang, vil så til gengæld få en plan for, hvornår vi forventer de kan åbne. En rækkefølge. Så man ved, hvad man kan forholde sig til.

Vi tilstræber størst mulig klarhed og forudsigelighed. Men der vil nok også i de kommende faser opstå situationer, der umiddelbart kan virke ulogiske, eller hvor det viser sig, at vi ikke har fået taget højde for alt. Så må vi løse det hen ad vejen.
Det er jeg fuld af fortrøstning omkring, at vi kan. Vi har som land og som folk begået en kraftpræstation de sidste to måneder, fra vi resolut handlede og lukkede ned til vi nu er godt i gang med at åbne. Vi kan alle tillade os at være stolte over, hvor godt vi indtil nu er lykkes her i lille Danmark.

Derfor skal vi fortsætte. Med at holde afstand. God hygiejne. I det hele taget: Vi går fremad sammen. Vi står sammen ved at holde afstand.
Vi står som samfund i det, flere har beskrevet som den største udfordring siden 2. Verdenskrig. Ingen har prøvet det før. Og som jeg før har sagt, så kommer vi til at begå fejl – også jeg.
Men jeg ved også, at vores indsats i fællesskab har reddet menneskeliv. Selvom – og det skal være min afslutning – at vi desværre også har mistet medborgere til den frygtelige virus. Jeg føler med alle familier, der har mistet. Det ved jeg, at hele Danmark gør.

Det blev en lidt lang tekst. Men tænker det var tid til at gøre en mere samlet status, inden vi fortsætter forhandlingerne i morgen. Hvis har du lyst, er du selvfølgelig velkommen til at dele opslaget.

PS. Jeg har også her på Facebook takket mange af dem, der har stået og stadig står i frontlinjen under corona-krisen; privatansatte og offentligt ansatte. Det fortsætter jeg med. Men i dag vil jeg gerne sige en tak til de eksperter og embedsmænd, der nu på 3. måned knokler i døgndrift for – efter bedste evne og under meget svære betingelser – at give os politikere og offentligheden det bedst mulige afsæt for svære og dilemmafyldte beslutninger. Danmark skylder jer stor tak.

Åbent brev til Gunnar Sejr Poulsen

Åbent brev til Gunnar Sejr Poulsen

Af Christina Sejr Poulsen

Kæreste far

Så er det 75 år siden og tid til at hylde de helte, der var. Hvert år, omkring denne tid, finder jeg dit navn i modstandsdatabasen og bliver altid lidt rørt, når du dukker op og på den måde stadig “er der”.
Tror både, det handler om trangen til at føle stolthed over mit ophav, men også fordi det får mig til at tænke på, hvor få mennesker, der egentlig tør kæmpe for noget de tror på – og du var kun 19, da du kæmpede så vigtig en kamp.
Der er så lidt af det i vores del af verden i dag. For tiden består “oprøret” fra ungdommen i Danmark i retten til at kysse hinanden, at være sammen, at gøre den kommende sommer til endnu en “sommeren i deres liv”. Det er, på sin egen måde, både enkelt og smukt – og så alligevel en smule tankevækkende.

Ved godt, at den frihed du kæmpede for reelt er vundet og bibeholdt på en måde.
I dag kæmper vi mod andre slags fjender og er måske i gang med at miste en anden og meget mere kompleks frihed.

Men tak for din kamp og de mange andres, der turde dengang. Og tak for de mange mange historier om den tid. Du kunne fortælle i evigheder, da du levede, og jeg undskylder for hverken at høre ordentlig efter eller helt forstå, hvor vigtigt det var for din historie, men jo også for mit liv i dag.
Jeg husker ikke helt det præcise indhold af dine fortællinger, men jeg husker alvoren, stoltheden, men også en sørgmodighed i din stemme.
I dag minder du mig igen om, alt det man bør og skal og må og kan være taknemmelig for. Tak.

Kærligst
Din datter

Mit børnehjem i Kabul

Mit børnehjem i Kabul

Anna Gry har sammen med Sigrid D.P.A Jensen arbejdet med lydsigen og musikken i den nye film ‘Mit Børnehjem i Kabul, der netop har haft streaming-premiere i Grand Hjemmebio. Hun fortæller lidt om musikken i filmen her.

Filmen er jo bl.a. en hyldest til de gamle Bollywoodfilm, som også var rigtig populære i Kabul i slut firserne – tiden hvor filmen foregår.

Og filmens første scene er netop sat i en biograf, hvor vi møder den unge Qodrat, der sammen med resten af salen spændt følger med, når den helt store Bollywood-stjerne Amitabh Bachchan viser sine heltekræfter på bedste kapow-vis. Herefter bryder salen ud i fest da nummeret “Jawani Janeman Haseen Dilruba” spiller over lærredet og titelsekvensen toner frem.

Gennem hele filmen ser og hører vi Qodrat drømme sig væk i sine yndlingsfilm og sange.

For dem, der har lyst til at dykke ned i disse fantastiske Bollywoodfilm, tænkte jeg det kunne være interessant og sjovt at se og høre de originale scener, som ‘Mit Børnehjem i Kabul’ hylder i filmen i skønne genfortolkninger:

Sholay, 1975- Yeh Dosti Hum Nahi Todenge:

Namak Halaal, 1982 – Jawani Janeman Haseen Dilruba:

Shakti, 198) – Are Jane Kaise Kab Kahan Iqrar Ho Gaya:

Muqaddar Ka Sikandar, 1978 – Zindagi Toh Bewafa Hai:

Se også et smugkik fra scenen i ‘ Mit Børnehjem i Kabul her.

Filmene og sangene er noget af creme de la creme af Bollywood, stadigvæk i dag.

Og nogle af sangene er blandt de top 10 bedste Bollywood sange, og er så mega berømte at man tror det er løgn. Bare se på antallet af visninger på YouTube!

Foto: still fra filmen.

Mit sprog og fjordens

Mit sprog og fjordens

Af Asger Schnack

ANBEFALING: Jeg har to helte, der er over 90 år, de er begge født i 1928, Torben Ulrich og Knud Sørensen. De har det til fælles, at har haft flere virkefelter op igennem livet, og at de stadig er aktive og betydningsfulde kunstnere. Men først og fremmest er de begge kendetegnet ved en fuldstændig (og jeg mener fuldstændig) integritet. Hvor forskellige de i øvrigt er, nyder de begge min ubetingede respekt. Her drejer det sig om Knud Sørensen, der debuterede som digter tilbage i 1960’erne (1961: privattryk; gennembrud med ”Den røde kaffekande”, 1965). I de senere år har han gjort comeback, hvis man kan tale om det, når han har været her hele tiden, med en række ganske illusionsløse, stramt komponerede, sansede og reflekterende digtsamlinger, ”Først nu” (2013), ”Mere endnu” (2015) og ”Inden så længe” (2018), man kunne kalde dem meditationer. Knud Sørensen modtog Det Danske Akademis Store Pris i 2014, og sidste år modtog han som den første Morten Nielsens Mindelegat for anden gang (første gang var i 1991). Alt dette som indledning til, at i dag udkommer Knud Sørensens nye digtsamling, ”Mit sprog og fjordens” på det eksklusive mikroforlag Det aarhusianske forlag Herman & Frudit. Den nye digtsamling lægger sig i høj grad ind i rækken af de nævnte samlinger, ja, den optager flere digte fra den sidstnævnte, ”Inden så længe”. I øvrigt indeholder den to længere digte, der har været trykt i henh. antologien ”Vi står solidt plantet”, Landbrugets Kulturfond, 2013, og ”Fiskeruten Thy-Mors”, Thy Turistbureau, 2012. Disse digte – og et par andre – trækker historien ind i samlingen, på et lokalt niveau, udvider solidariteten til at gælde langt tilbage i tiden, hvor bønder og fiskere byggede landet op og bragte mad til bordet. Man kan næsten komme til at tænke på Jeppe Aakjær, der da også får et helt digt i bogen, ”Ham Jeppe”. Flettet ind omkring disse større digte finder man de mindre digte, der fortsætter den forunderlige meditation over natur, tid og ophør, som præger de senere digtsamlinger. Et interessant eksempel på graden af sammenhæng er digtet ”Derude ligger” (side 25). I ”Inden så længe” står digtet ”Mig og min skygge”, som er et fortællende, anekdotisk digt i tre strofer. Den sidste strofe lyder: ”men nu / hen under aften / ligger han [skyggen] stadig derude / og venter sikkert på / at jeg skal befolke ham / og give ham en mening tilbage / eller måske / venter han bare på / at lyset deroppe skal slukkes / så konturerne opløses / og vi bliver ét / med universet.” Jeg husker godt denne slutning. Den har Knud Sørensen nu taget ud og finslebet til et selvstændigt digt uden fortællingsrammen. Nu lyder det: ”Derude ligger / usynligt / min skygge / den venter måske på / at jeg skal befolke den / og give den sit liv tilbage / eller venter den på / at det himmelske lys / slukkes / så vores konturer opløses / og vi bliver ét / med universet.” Som en ravsliber har han fundet dette perfekte digt ud af det løsere digts slutstrofe. Det er mesterlig gjort: ’han’ er blevet til ’den’, ’lyset deroppe’ er blevet til ’det himmelske lys’. Ud af det i forvejen udmærkede digt har han løftet et sublimt glimt, som overflødiggør ord i miles omkreds. Fortællingen er borte, men skyggen er der, dog nu usynlig; hvor den før ventede ’sikkert’, venter den nu ’måske’; befolkningen af skyggen er den samme, men hvor det før var ’en mening’, skyggen fik, er det nu ’sit liv’. Uha, så meget stærkere! Før var det ’konturerne’, nu er det ’vores konturer’, der opløses. Under alle omstændigheder bliver vi ét med universet. En forbløffende lejlighed til at se digteren arbejde. Knud Sørensens digte er stille, neddæmpede, men fuldtonende. Der er et rum omkring dem, hvor en fælles vejrtrækning finder sted, uhørligt; skyggerne, ordene kaster, er som i digtet ovenfor usynlige, men det gør dem ikke mindre nærværende. Poesien er til stede på den mest overbevisende måde, fra bog til bog, fra digt til digt, ja nærmest fra ord til ord. Diskret og indtrængende på samme tid. Knud Sørensen: ”Mit sprog og fjordens”. Udkommer i dag. (Omslagsbillede: Christen Dalsgaards maleri Studie fra Limfjorden)