Mit sprog og fjordens

Af Asger Schnack

ANBEFALING: Jeg har to helte, der er over 90 år, de er begge født i 1928, Torben Ulrich og Knud Sørensen. De har det til fælles, at har haft flere virkefelter op igennem livet, og at de stadig er aktive og betydningsfulde kunstnere. Men først og fremmest er de begge kendetegnet ved en fuldstændig (og jeg mener fuldstændig) integritet. Hvor forskellige de i øvrigt er, nyder de begge min ubetingede respekt. Her drejer det sig om Knud Sørensen, der debuterede som digter tilbage i 1960’erne (1961: privattryk; gennembrud med ”Den røde kaffekande”, 1965). I de senere år har han gjort comeback, hvis man kan tale om det, når han har været her hele tiden, med en række ganske illusionsløse, stramt komponerede, sansede og reflekterende digtsamlinger, ”Først nu” (2013), ”Mere endnu” (2015) og ”Inden så længe” (2018), man kunne kalde dem meditationer. Knud Sørensen modtog Det Danske Akademis Store Pris i 2014, og sidste år modtog han som den første Morten Nielsens Mindelegat for anden gang (første gang var i 1991). Alt dette som indledning til, at i dag udkommer Knud Sørensens nye digtsamling, ”Mit sprog og fjordens” på det eksklusive mikroforlag Det aarhusianske forlag Herman & Frudit. Den nye digtsamling lægger sig i høj grad ind i rækken af de nævnte samlinger, ja, den optager flere digte fra den sidstnævnte, ”Inden så længe”. I øvrigt indeholder den to længere digte, der har været trykt i henh. antologien ”Vi står solidt plantet”, Landbrugets Kulturfond, 2013, og ”Fiskeruten Thy-Mors”, Thy Turistbureau, 2012. Disse digte – og et par andre – trækker historien ind i samlingen, på et lokalt niveau, udvider solidariteten til at gælde langt tilbage i tiden, hvor bønder og fiskere byggede landet op og bragte mad til bordet. Man kan næsten komme til at tænke på Jeppe Aakjær, der da også får et helt digt i bogen, ”Ham Jeppe”. Flettet ind omkring disse større digte finder man de mindre digte, der fortsætter den forunderlige meditation over natur, tid og ophør, som præger de senere digtsamlinger. Et interessant eksempel på graden af sammenhæng er digtet ”Derude ligger” (side 25). I ”Inden så længe” står digtet ”Mig og min skygge”, som er et fortællende, anekdotisk digt i tre strofer. Den sidste strofe lyder: ”men nu / hen under aften / ligger han [skyggen] stadig derude / og venter sikkert på / at jeg skal befolke ham / og give ham en mening tilbage / eller måske / venter han bare på / at lyset deroppe skal slukkes / så konturerne opløses / og vi bliver ét / med universet.” Jeg husker godt denne slutning. Den har Knud Sørensen nu taget ud og finslebet til et selvstændigt digt uden fortællingsrammen. Nu lyder det: ”Derude ligger / usynligt / min skygge / den venter måske på / at jeg skal befolke den / og give den sit liv tilbage / eller venter den på / at det himmelske lys / slukkes / så vores konturer opløses / og vi bliver ét / med universet.” Som en ravsliber har han fundet dette perfekte digt ud af det løsere digts slutstrofe. Det er mesterlig gjort: ’han’ er blevet til ’den’, ’lyset deroppe’ er blevet til ’det himmelske lys’. Ud af det i forvejen udmærkede digt har han løftet et sublimt glimt, som overflødiggør ord i miles omkreds. Fortællingen er borte, men skyggen er der, dog nu usynlig; hvor den før ventede ’sikkert’, venter den nu ’måske’; befolkningen af skyggen er den samme, men hvor det før var ’en mening’, skyggen fik, er det nu ’sit liv’. Uha, så meget stærkere! Før var det ’konturerne’, nu er det ’vores konturer’, der opløses. Under alle omstændigheder bliver vi ét med universet. En forbløffende lejlighed til at se digteren arbejde. Knud Sørensens digte er stille, neddæmpede, men fuldtonende. Der er et rum omkring dem, hvor en fælles vejrtrækning finder sted, uhørligt; skyggerne, ordene kaster, er som i digtet ovenfor usynlige, men det gør dem ikke mindre nærværende. Poesien er til stede på den mest overbevisende måde, fra bog til bog, fra digt til digt, ja nærmest fra ord til ord. Diskret og indtrængende på samme tid. Knud Sørensen: ”Mit sprog og fjordens”. Udkommer i dag. (Omslagsbillede: Christen Dalsgaards maleri Studie fra Limfjorden)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s