Åbent brev til Gunnar Sejr Poulsen

Af Christina Sejr Poulsen

Kæreste far

Så er det 75 år siden og tid til at hylde de helte, der var. Hvert år, omkring denne tid, finder jeg dit navn i modstandsdatabasen og bliver altid lidt rørt, når du dukker op og på den måde stadig “er der”.
Tror både, det handler om trangen til at føle stolthed over mit ophav, men også fordi det får mig til at tænke på, hvor få mennesker, der egentlig tør kæmpe for noget de tror på – og du var kun 19, da du kæmpede så vigtig en kamp.
Der er så lidt af det i vores del af verden i dag. For tiden består “oprøret” fra ungdommen i Danmark i retten til at kysse hinanden, at være sammen, at gøre den kommende sommer til endnu en “sommeren i deres liv”. Det er, på sin egen måde, både enkelt og smukt – og så alligevel en smule tankevækkende.

Ved godt, at den frihed du kæmpede for reelt er vundet og bibeholdt på en måde.
I dag kæmper vi mod andre slags fjender og er måske i gang med at miste en anden og meget mere kompleks frihed.

Men tak for din kamp og de mange andres, der turde dengang. Og tak for de mange mange historier om den tid. Du kunne fortælle i evigheder, da du levede, og jeg undskylder for hverken at høre ordentlig efter eller helt forstå, hvor vigtigt det var for din historie, men jo også for mit liv i dag.
Jeg husker ikke helt det præcise indhold af dine fortællinger, men jeg husker alvoren, stoltheden, men også en sørgmodighed i din stemme.
I dag minder du mig igen om, alt det man bør og skal og må og kan være taknemmelig for. Tak.

Kærligst
Din datter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s