Er BorgerForslag mere end SkrivUnder med NemID?

BORGERFORSLAG – OG HVAD SÅ?

Af Tom Ahlberg

I dag nåede det første Borgerforslag de nødvendige 50.000 underskrifter – og så må vi jo se hvad der sker.

Kigger man på den foreløbige liste over borgerforslag, er de enten umulige (Forbryd brug af lægekonsulenter fx) eller i det mindste på velkendte dagsordner. Afskaffelse af Uddannelsesloftet er jo ikke en ny sag, modstanden er velkendt.

Et af formålene med borgerforslag er at få nye tanker fra befolkningen. Næsten alle nuværende mulige forslag er velkendte i det offentlige rum. Altså ikke udtryk for ny politisk kreativitet.

På den måde kommer de fleste borgerforslag til at virke som en officiel variant af skrivunder.net – nu tilført NemID. Og nu med en endnu stærkere mobiliseringsfaktor. Det er i sig selv glimrende.

Men tag fx det forslag som trækker næstflest, snart 14.000 har skrevet under på “Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn”. Også denne diskussion er velkendt. Vil MF’erne skifte positioner, når der er 50.000 underskrifter? Giver 50.000 underskrifter en særlig demokratisk legimitet (der er sådan set 4 mio. som har valgt ikke at skrive under)?

Naturligvis udvider borgerforslag paletten af demokratiske muligheder for borgerne. Men os der har talt for borgerforslagene savner nok at gå lidt mere i dybden, med hvad det i øvrigt skal føre til. Når de studerende bliver sure over at folketinget ikke følger borgerforslaget, hvordan fastholder man mobiliseringen?

Modsat det almindelige folketingsarbejde giver borgerforslag indtryk af at diskussioner er alt-eller-intet. Det reelle arbejde med Uddannelsesloftet handler jo i højere grad om justeringer og korrektioner, end om total afskaffelse. Èn mulighed kunne være at bruge borgerforslag som indgang til nye borgerdrevne dialogfora, hvor man i højere grad lod borgere afsøge konkrete muligheder og løsninger.

Vi risikerer at stikke underskrivere på borgerforslag blår i øjnene, når de opdager at underskriften ikke førte til noget.

Twitter reaktioner:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s