
Af Lasse Bolander (bestyrelsesformand i Coop Danmark) på Facebook
Jan Algreen lagde i 1987 om til økologi for at undgå kemi i markerne. Dengang var omverdenen temmelig skeptisk. I dag er Jan og hans gård Søris mellem Slangerup og Ølstykke en af Danmarks største leverandører af økologiske grøntsager. Og økologi er blevet for alle.
Coop Danmark indgik i 2015 et partnerskab med Søris, og Jan og gården blev en vigtig del af Coops arbejde for at gøre Danmark til verdensmester i økologi og økologi til hvermandseje. I Coop støtter vi økologiske producenter for at tilbyde danskerne et større udvalg af økologiske varer, der er til at betale.
Stort tillykke til Søris med det 30-års jubilæum! Og rigtig god jubilæums-høstfest på lørdag.