Kategori: Samfund

Medier, Politik, Radio, Samfund

I Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion

af AdminEfterlad en kommentar til I Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion
I Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion

Af Leif Lønsmann

FREMMEDE

I november 1981 var der kommunevalg i Danmark. Dengang var det den officielle danske holdning, at indvandrere og indfødte, dansksprogede og fremmedsprogede var ligeværdige borgere, og skulle sikres ligeret i forhold til at deltage i demokratiet.

Det regerende parti, Socialdemokratiet, havde netop offentliggjort en ”indvandrerpolitik”, der med egne ord byggede på ”respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle”. Ifølge regeringen skulle indvandrere sikres ligestilling med danske borgere på en række væsentlige områder, herunder adgangen til at stemme eller selv stille op til kommune- og amtsrådsvalg.

I DR fulgte vi regeringens hensigter op og indførte særlige valgprogrammer på de mest udbredte indvandrersprog, som dengang var tyrkisk, arabisk, urdu og ”jugoslavisk” (serbokroatisk).

Det var en relativt nem opgave, for DR havde netop lanceret DRs ”indvandrerradio” med faste daglige programmer på disse fire sprog. Indvandrerradioen havde 12 medarbejdere, alle med baggrund fra de fire sprogområder, og de sendte fra 1981 daglige radioprogrammer på de fire sprog. Senere kom flere sprog til, og DRs indvandrerservice bredte sig også til internet og tekst-tv.

Det blev dengang set som helt ukontroversielt, at fremmedsprogede var fuldbyrdede, ligestillede borgere, med de samme rettigheder som de indfødte dansksprogede vælgere. Den ansvarlige programchef, Jørgen Schleimann bifaldt ordningen som både ”vidsynet” og ”frisindet”, da den på én gang støttede både demokratiet og integrationen. Og demonstrerede at i Danmark er alle lige, uagtet herkomst, sprog, kultur og religion.

Ideen er hermed givet videre – eller tilbage – til DR og Bjarne Corydon…

På billedet ses DRs første ”indvandrerredaktion” foran Radiohuset, Rosenørns Allé. Fra venstre Teoman Yigin, Saadaou Mourched, Nikola I. Kesic, Fadil Taylan, Ayse Sinal Larsson, Hamid Chiheb, Narcisa Vucina, Fahmy Almajid, Kiron Bajaj, Asad Ahmad, Gorica Dimitrijevic og Nasar Malik.

Samfund

Jeg var cykel terrorist

af AdminEfterlad en kommentar til Jeg var cykel terrorist
Jeg var cykel terrorist

Af Leif Lønsmann

JEG VAR TERRORIST

1,4 millioner kilometer. Så meget cykles der i København hver eneste dag. Med mere end 745.000 cykler er København formentlig den eneste by i verden med flere cykler end indbyggere. Og med mere end 380 kilometer cykelsti og over 24 cykel- og gangbroer på tværs af byen er Københavns cykelkultur iøjnefaldende.

Det er ikke kommet af sig selv. I 1970’erne var København bilernes by. Som ung aktivist i Dansk Cyklist Forbund mødte jeg og mine medaktivister korslagte arme og himmelvendte øjne, når vi præsenterede Københavns Kommune for ønsket om cykelstier på de store brogader Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. ”Der er simpelthen ikke plads til cykelstier på de tætbefærdede brogader”, fik vi at vide. Ifølge kommunen var der i forvejen knap nok plads til den stadigt voksende biltrafik.

Efter mange års aktivisme, med både lobbyarbejde, lovligt anmeldte cyklistdemonstrationer med op til 30.000 deltagende cykeldemonstranter, og med udenomsparlamentariske aktioner, hvor vi i nattens mulm og mørke selv anlagde midlertidige cykelstier og cykelfelter i vejkrydsene, lykkedes det os at overbevise kommunens teknikere og politikere om at det var muligt at etablere cykelstier. Undervejs var vi i Berlingske Tidende blevet hængt ud som terrorister.

Cyklist-terrorismen lønnede sig, og udbygningen af det nuværende cykelstinet gik i gang. Som en påskønnelse af Kommunens indsats skænkede vi den 4.juni 1983 Københavns Kommune en graveret kantsten, udført af Victor Nielsens Stenhuggeri i København. Kantstenen blev afsløret på Amagerbrogade den 22. september 1983, i forbindelse med åbningen af den nyanlagte cykelsti på Amagerbrogade. Stenen ligger der stadig, på hjørnet af Amagerbrogade og Hollænderdybet, og dens 40 års jubilæum blev i dag markeret af gamle ”cykelterrorister” fra dengang…

Send venligst fortidens trafikterrorister en venlig tanke næste gang du cykler forbi 🚲

Litteratur, Samfund

Hvorfor skal vi lukke modellen med det danske folkebibliotek?

af AdminEfterlad en kommentar til Hvorfor skal vi lukke modellen med det danske folkebibliotek?
Hvorfor skal vi lukke modellen med det danske folkebibliotek?

Af Sofie Kragh-Müller

Det her billede burde føre til et krisemøde i bogbranchen. Det er en boghylde som den ser ud på fire af de Københavnske Biblioteker jeg har besøgt for nylig og sådan ser hylderne formentlig også ud på stort set alle andre i KK, hvis man skal tro min samtale med en leder på et af bibliotekerne.
“Hvor er alle bøgerne?” spurgte jeg, for jeg troede muligvis der var en ombygning i gang, selvom jeg, efter mine besøg på andre biblioteker, begyndte at få en sær forudanelse.

Lederen kunne fortælle, at man har indført et centralt panel, der indenfor bestemte kategorier udvælger, hvad der standardiseret skal stå på alle kommunens biblioteker. Det er fx romantiske knaldromaner, krimier, anmelderroste bøger og bøger om videnskab og bibliografier. (Man skulle tro at panelet havde en særaftale med Gyldendal og hadede lyrik, men lad det nu ligger).

De fleste andre bøger er sendt til et fjernlager i Albertslund og herfra kan låneren bestille sin ønskede bog. Hvis man da ved, hvad man vil læse.

Jeg sad i et panel om bibliotekerne fremtid for nogle år siden og det var deprimerende skulle jeg hilse og sige. Den generelle holdning var, at bøgerne burde være en saga blot. Ind med kultur og sport i stedet. Det er en måde at spare penge på, men det er i lige så høj grad en ideologi.

Så her, kort før der lukkes og slukkes for et bredt og rigt litteraturudvalg, skulle man så ikke tage samtalen om, hvorfor vi skal lukke modellen med det danske folkebibliotek? Skulle vi ikke tale om, hvordan litteratur gør en forskel og er en essentiel del af et samfund, hvor alle har adgang til viden? At det kan engagere, forundre, give nye perspektiver på samfundet, livet, eksistensen?

Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Til alle tider har den mest effektive måde at skabe et samfund med centraliseret magt og øget ulighed været at lukke for adgangen til viden.

Det bør vi være bekymrede over. Og både forlag, forfattere og alle der bidrager til bogmarkedet bør være mere end bekymrede for fremtiden. For der lukkes og slukkes.

Iværksættere, Natur, Politik, Samfund

Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen

af Admin1 kommentar til Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen
Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen

Af Jette Olsen

At jeg fylder 60 år på søndag 11/6, skulle have været en glædelig dag.
At jeg skulle nyde mit liv sammen med min søde Vivi Jørgensen, både den dag og mange, mange flere på vores lille landbrugsejendom Bakkedal.

MEN jeg holder ikke fødselsdag, ingen gæster, ingen særlige oplevelser den dag. Spiser morgenmad med min mor på 87 år og måske frokost ude i byen med Vivi og så hjem til Bakkedal.

Mit hjerte græder, selvom de fleste stadigvæk ser den smilende Jette, som ikke helt ligner min alder i adfærd og engagement i hele mit liv, både privat og arbejdsmæssigt.

Vores vision og drøm om et landbrug, hvor vi kunne fortsætte med at bo og arbejde hele resten af vores liv, fordi vi elsker at skabe, at være aktive og egentlig ikke ønsker at gå på pension.

Vores vision handler om at skabe et landbrug, som er bæredygtigt i alle facetter, stor biodiversitet, sund økonomi, at producere de varer, som vores lokale marked gerne vil aftage. Lige nu lammekød, kaninkød, grøntsager og frugt. Lige om lidt kyllinger, ænder og andre overraskelser.

På billedet er en del af vores frilandsgartneri og frugtplantage og i baggrunden er hestene og markerne.
Helt i baggrunden kan anes nogle af vores får og bagerst er naboens mark af monokultur afgrøde.
Banken bakkede vores vision op i september 2018 og december 2018 flyttede vi ind.

Vores 10 års plan er godt på vej, men stopper med stor sandsynlighed NU.

Planen var, at 10 år efter vores indflytning i december 2018:

At have en drift med en blanding af landbrugsdyr, frugt og grøntsager, som gav noget til øjnene og ganen for os og alle vores kunder.

At have et sundt landbrug med stor biodiversitet og mad til alle både landbrugsdyr og den frie fauna.

At have feriegæster fra nær og fjern. Bondegårdsferie i sommerferien, hvor børnene nuser med dyr og der slappes af væk fra en mere hektisk hverdag.

At vi ville nå i mål, tvivlede vi ikke på.

Så kom mailen fra Vurderingsstyrelsen og vores landbrug-bebygget bliver sandsynligvis til en ejerbolig.

Vores indsigelse er sendt og der er bedt om aktindsigt. Vurderingsstyrelsen har først lige opdaget vores ønske om aktindsigt og siger de vil sørge for den inden den 22/6.

Samtidigt vil vi så nok få vores afgørelsen.
At skifte til ejerbolig.

En merudgift til SKAT på ???
Men omkring 3.000 kr mere om måneden!!!
Og med tilbagevirkende kraft til marts 2021.
Det vil sige, at vi 31/12 2023 modtager en regning på 36.000 for 2023 og 36.000 for 2022 og 27.000 for 2021 i ALT
99.000 kr. AT BETALE

Vores grundskyld på landbrugsjorden stiger fra 7,2 til 24,2 promille plus en stigning i ejendomsværdiskatten

Sælger vi al vores landbrugsjord fra til en nabolandmand vil grundskyldspromillen falde fra 24,2 til 7,2 promille igen. Fordi SKATs Vurderingsstyrelsen “ved alt” om landbrug og foretrækker stordrift og monokulturer og hvad det indebærer.

Tillykke med de 60 års fødselsdag Jette og en livslang drøms dødstød.

Og så er det jo ikke kun vores drøm, der dør.
Vi er 21.000 små landbrug som forsvinder.
I DENNE OMGANG!

Historie, Menneskerettigheder, Samfund, Sex

Abort

af AdminEfterlad en kommentar til Abort
Abort

Af Leif Lønsmann

ABORT

I dag er det 50 år siden at det danske Folketing, med et snævert flertal, stemte for loven om fri abort. Forud havde gået en heftig debat, hvor især danske præster havde argumenteret imod at unge kvinder og læger skulle overtage Guds kontrol med artens videreførelse. En svær sag for præsterne, der samtidig gik imod udenomsægteskabelige svangerskaber.

Da loven kom til afstemning i Folketinget den 24.maj 1973 mødte en række kraveklædte præster op i tilhørerlogen i Folketinget for at protestere mod loven og advare mod dens vedtagelse. En af dem, pastor Jan Stolt, løftede fra tilhørerpladserne sit medbragte krucifiks og bad til Gud for en nedstemning af forslaget.

Om det var Gud, der ikke hørte præstens bøn, eller Folketingets flertal, der ikke fulgte Guds bud, er uafklaret. Loven blev vedtaget med 95 stemmer for og 56 stemmer imod. 17 undlod at stemme. Resten var fraværende.

Loven trådte i kraft 1.oktober 1973. Danmark blev dermed et af de første vesteuropæiske lande, der tillod fri abort. De kommunistiske diktaturer i Østeuropa havde allerede fri abort. Der spillede Gud ikke så stor en rolle i den politiske proces.

København, Samfund

‘Det er fantastisk!’

af AdminEfterlad en kommentar til ‘Det er fantastisk!’
‘Det er fantastisk!’

Københavns Kommune:

‘Det er fantastisk!’ udbryder 66-årige Birgitte Pedersen, da to ladcykler drejer om hjørnet på Kronprinsessegade og gør holdt foran plejehjemmet Nybodergården. Hver onsdag cykler frivillige SOSU-elever med beboere på plejehjemmet, og det er Birgitte Pedersens anden tur.

Eleverne er frivillige på cyklerne, og da de går på grundforløbet på SOSU-uddannelsen, er cykelturene typisk deres første møde med de ældre borgere, de kommer til at arbejde med, når de bliver uddannet.
”Det er rigtig rart at bruge tid med de ældre og snakke med dem om løst og fast. Og det er dejligt at mærke, at man gør en forskel for de ældre,” siger Sabrina Aargaard, der går på SOSU H.

Cykelturene er kommet i stand som en del af foreningen Cykling uden alder, hvor frivillige cykler med plejehjemsbeboere rundt om i hele landet. Og spørger man Line fra Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, som står for samarbejdet mellem SOSU H og Nybodergården, er der mange gode ting ved cykelturene:

”Det giver rigtig stor værdi for de ældre at komme ud. De får vind i håret, får oplevet noget, får talt med dem, der cykler, og de kan endda komme til at cykle i et område, der betyder noget for dem. Det kan aktivere minderne hos den ældre, som viser rundt i ’sit kvarter’. Og for de unge giver det et engagement og et indblik i den verden, de skal ud i som færdiguddannede,” siger hun.

Har du også lidt pedalkraft til overs og lyst til at give byens ældre lidt vind i håret, så kig med her.

E-Commerce, Iværksættere, Nyheder, Samfund

Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

af AdminEfterlad en kommentar til Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner
Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Af Lasse Bollander, bestyrelsesformand, Coop

Vi kan i dag præsentere et tilfredsstillende resultat for Coop amba-koncernen efter endnu et usædvanligt år i dagligvarehandlen i Danmark og i Coop. Resultatet blev et overskud på 255 mio. kr. mod 337 mio. kr. i rekordåret 2020. Samtidig har vores medlemmer modtaget 283 mio. kr. i bonus.

Et gradvist mere åbent samfund betød overordnet, at det igen blev ‘hverdag’ for vores dagligvareforretning efter ekstraordinær stor vækst. I 2021 var corona, digitalisering, discount, klima og konkurrence nogle af de emner, der fyldte mest i både Coop Danmark og i branchen. Der er god grund til at takke alle medarbejdere i butikker, på lagre og servicekontor for den indsats, der har trukket Coop og vores kunder trygt gennem pandemien.

Vi har brugt og bruger fortsat mange kræfter på at udvikle, teste og åbne butikker i vores nye, grønne discountkoncept, Coop365 discount, med større sortiment, mere vægt på ansvarlighed og lave priser. Samtidig har vi fortsat udrulningen af en helt ny it-platform, som omfatter alle dele af Coop Danmark og måden vi arbejder på. En milliardinvestering og den største enkeltinvestering i virksomhedens historie.

Det er første år med overskud i Coop Bank, og det er meget tilfredsstillende. Det betyder nemlig, at Coop er lykkes med at skabe en medlemsejet bank med fair priser og vilkår, der er blandt de bedste på markedet. I 2021 er arbejdet med at udbrede produktpaletten fortsat, så banken nu også har andelsboliglån og børneopsparing på hylderne.

I 2021 blev FDB Møbler A/S og African Coffee Roasters Ltd. en del af Coop Invest. Med ansvaret for flere selskaber skal Coops ’investeringsben’ bidrage til et økonomisk stærkt Coop. Vi tog også fat på et nyt kapitel og nye ambitioner med forretningsområdet ‘Venture’ i Coop Invest. Her vil vi investere i nystartede virksomheder, som kan have glæde af Coops særlige styrker inden for mad og digitale løsninger.

Vi arbejdede systematisk og målrettet på at nedbringe vores klimaaftryk – og samtidig gøre det nemmere for kunderne at nedbringe deres, og det bliver vi ved med. Blandt andet fik vi som den første danske dagligvarevirksomhed et vigtigt, uvildigt kvalitetsstempel af vores ambitiøse klimaplan af det anerkendte Science Based Target initiative (SBTi). Sammen med indvielsen af den første af en række folkeskove, Storå Folkeskov, nær Holstebro er det bevis på, at vi sætter handling bag ordene for at sikre den grønne omstilling.

Stigende priser på transport, energi og fødevarer udfordrer dagligvarebranchen i 2022, og alle er ramt, både os i Coop og danskerne. I Coop gør vi os klar gennem både offensive og defensive initiativer. Situationen kræver, at vores omkostninger ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, og vi vil i den kommende tid reducere bemandingen på Servicekontoret.
Samtidig skruer vi op for tempoet på udrulningen af Coop 365discount, der er kåret til Danmarks billigste kæde. Og vi styrker Coops egne varemærker som vareserien Coop og discountserien X-tra i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen og Irma Hverdag i Irma, samt vareserien 365 og ansvarlighedsserien Änglamark.

På den måde gør vi det nemmere for vores kunder og medlemmer at spare penge i hverdagen, uden at det går ud over kvaliteten eller ansvarligheden.

Læs mere om resultaterne i vores årsrapport her.

EU, København, Politik, Samfund

Demokratiet er vigtigt!

af AdminEfterlad en kommentar til Demokratiet er vigtigt!
Demokratiet er vigtigt!

Københavns Kommune skriver:

Vil du hjælpe til, når der er folkeafstemning den 1. juni?

Et valg er demokratiets festdag! Det er altid spændende, det kan man mærke på alle, der er med. Det er ikke bare endnu en arbejdsdag – det er noget særligt! Det vil jeg ikke gå glip af.”

Der er mange opgaver, der skal løse, når der bliver afholdt et valg – spørg bare Johnny som er en vaskeægte valgveteran! Han har været tilforordnet seks-syv gange.

”Det skyldes almindelig politisk interesse – men det er også fordi: demokratiet er vigtigt! Det er enormt sjovt at se, hvor nøjagtigt systemet er, hvor meget der tjekkes, hvor meget der sørges for, at den enkelte kan få lov at stemme i god ro og orden. Jeg tror, det vil overraske de fleste.”

Johnny har prøvet at byde folk velkommen, at stå ”ved gardinet” og hjælper med at finde ledige stemmebokse.

Gør som Johnny og meld dig som tilforordnet på https://www.kk.dk/meld-dig-som-tilforordnet

Samfund

En morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede

af AdminEfterlad en kommentar til En morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede
En morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede

Af Flemming Chr. Nielsen

I anledning af nytåret og med lykkebringende hilsener til jer alle får I den opbyggelige historie om min afdøde faster, der i mange år var én af Dansk Folkepartis kernevælgere.

Min fasters skolegang havde været spredt og tilfældig. Hun ernærede sig hele sit ugifte og voksne liv som kogekone og børnepasser for lokale honoratiores i en lille vestjysk by.

Som gammel fik hun en pensionistbolig og relativt gode økonomiske kår, men når jeg besøgte hende, og det gjorde jeg gerne for hendes kogekunst alene, underholdt hun mig mer og mer om alle de flygtninge og indvandrere, der bredte sig rundt omkring hende.

Se nu ham fra Irland (hun mente Iran, men geografi kendte hun ikke meget til). Han slog kun græsplænen hver anden uge og sad ellers og hang med en avis eller en bog i stedet for at bestille noget. Og hele familien over for med to forkælede småpiger på cykel (hun troede, de var fra Tyskland, men de viste sig at komme fra Afghanistan).

Om morgenen stod hun ved vinduet i sin pensioniststue og stirrede olmt ud på de to piger på vej til skole, for hvem havde betalt deres cykler? Skatteyderne selvfølgelig. Og hvem betalte deres husleje og skolegang? Også skatteyderne.

Men pludselig blev min faster en ganske anden. Jo, for en morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede, mens hun stod ved sit vindue.

Og hvad var der sket? Jo, de to småpiger fik øje på hende, OG DE VINKEDE IND TIL HENDE. Som en automatrefleks vinkede hun igen. Lamslået så hun pigerne stille cyklerne fra sig og komme hen til vinduet. Hun udskiftede sine sure miner med et tøvende smil og satte vinduet lidt på klem. Hun snakkede med pigerne. Fra den dag fortalte hun altid med ømhed om dem og deres prægtige familie og om ham den friske unge mand med avisen og bogen. Det var nu spændende at høre om andre lande og andre skikke. Og det kunne tilmed være en oplevelse. Pludselig blev hun nysgerrig og opmærksom. To smilende piger fra Afghanistan overrumplede hendes kulde.

Dansk Folkeparti mistede dermed en kernevælger. Og tak for det, kære afdøde faster. Gid du endnu havde levet og haft din stemmeret.

Samfund

LÆG IKKE SØLVPAPIR OVER RØDKÅLEN

af AdminEfterlad en kommentar til LÆG IKKE SØLVPAPIR OVER RØDKÅLEN
LÆG IKKE SØLVPAPIR OVER RØDKÅLEN

Fødevarestyrelsen skriver:

🍋 Sure fødevarer kan opløse aluminiumsfolie (sølvpapir).

🛑 Aluminium fra stanniol kan være et problem for din sundhed, hvis det ophober sig i kroppen over længere tid. Derfor er det ikke en god idé at putte sølvpapir over julens rester af rødkål, syltede rødbeder eller syltede agurker.

✅ Sure fødevarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med fx plastfilm eller -låg.

👀 Hvis du vil ovnbage små pakker med kød, fisk eller grøntsager – med fx citronskiver og tomat – er det bedst at bruge stegeposer eller bagepapir i stedet for aluminiumsfolie.

💡 Du gør også miljøet en tjeneste, hvis du fravælger stanniol.