Kategori: Teater

Af Leif Lønsmann

VALBRO

Han og jeg var begge kun 16 år gamle, da vi mødtes for omkring 50 år siden. Han var allerede en etableret og erfaren “impressario” for en lang række danske og udenlandske kunstnere. Og jeg var purung koncertarrangør i Birkerød.

Jeg besøgte ham på hans kontor, og var næsegrus benovet over den unge (jævnaldrende) mand, der, med en telefon i hver hånd og bunker af kontrakter og charteques på skrivebordet, dirigerede et vibrant kontormiljø i kælderen i forældrenes forstadsvilla syd for København. En ægte verdens- og forretningsmand, og så kun på min alder!

I de følgende år blev jeg fast kunde hos NBV Booking, som hans enmandsforetagende hed: Niels-Bo Valbro booking. Vi havde konstant kontakt, og han svigtede aldrig.

Jeg søgte senere andre veje, men Niels-Bo Valbro blev i showbiz, først som medskaber af Privatteatret i Nyropsgade, senere som direktør for Københavns eneste private teater, Det Ny Teater. Her mødtes vore veje atter i 2008, da jeg som musikchef i DR, med Hans Edvard Nørregård-Nielsens mellemkomst, overtog Det Ny Teaters scenetæppe, som den dag i dag pryder DR Byens indre betonoverflade.

Efter 29 år på posten går Niels-Bo Valbro af som teaterchef, og giver faklen videre til sin souschef Kasper Blicher Beknes.

Med sine 29 år som teaterchef er Niels-Bo Valbro den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie, med mere end 100 store succeser bag sig.

Man kan ikke takke ham nok for hans indsats for dansk teater. Og for at vise at kultur også kan eksistere udenfor finansloven.

Af Jan Poulsen

Det er intet mindre end en kraftpræstation, skuespiller Sara Viktoria Bjerregaard og musiker Rasmus Juncker leverer i forestillingen HUN ER DØD, der havde premiere fredag aften (13/5) på teatret Revolver på Østerbro i København.
De to er alene på scenen i den 75-minutter lange forestilling, der er instrueret af Amanda Linnea Ginman, og som stiller skarpt på ”den myrdede kvinde”: Hvorfor er hun så udbredt i kulturens såvel som journalistikkens verden?
Eksemplerne falder nærmest over hinanden i litteraturen, filmen og kunsthistorien, og medierne har kronede, gule BREAKING-dage, når den slags forbrydelser bliver begået, men hvorfor drages vi af det? Hvori består fascinationen?
Om det og meget mere handler forestillingen, der er voldsom, men også æstetisk meget smuk, og så er den et mønstereksempel på, hvordan skuespil og musik kan spille vidunderligt og meget effektfuldt sammen.
Sara Viktoria Bjerregaard rev benene væk under mig – og sikkert flere tusinde andre – da hun var ren ånd i rollen som ”pigen uden navn” (som giver Thomas Jerome Newton nyt håb om at vende tilbage til sin planet) i David Bowies musical ’Lazarus’, da den blev opført på Aarhus Teater i efteråret 2019, og siden har jeg været fan. Hun spillede IKKE rollen på Det Kongelige Teater, men kan bl.a ses i Anders Refns film ’De forbandede år’ (2020).
Hvis du vil opleve hende – og Rasmus Juncker – i HUN ER DØD, og det bør du, skal du skynde dig. Forestillingen spiller kun fem gange i alt på Revolver frem til den 18. maj.
Læs mere om forestillingen på teatrets hjemmeside via linket her.

Foto: Sara Galbiati (taget fra teatrets hjemmeside).

Af Nikolaj Cederholm

Spørgsmål til dansk teater.

Hvis situationen er den, at vi ikke kan komme til at spille teater det næste års tid, så er det et utrolig interessant spørgsmål, hvad man stiller op med de ubrugte ressourcer. Nogle producenter og teaterhuse har jo komplette hold af teaterteknikkere, produktionsfolk og skuespillere ansat, – året rundt.

Jeg vil foreslå, at man benytter lejligheden til at sprænge rammerne for hvordan man normalt producerer en teaterforestilling. Alle forestillinger i Danmark bliver prøvet i et sted mellem 6 og 8 uger. Denne tid er fastsat af økonomiske og fagretslige årsager, -bestemt ikke af kunstneriske. Udkommet er jo desværre, at alle forestillinger i Danmark er prøvet til ca det samme niveau, -og derved kommer de til at ligne hinanden netop i deres grad af gennemarbejdethed (eller mangel på samme).

Nu spiller tilfældet os så denne mulighed i hænde: Hvorfor ikke planlægge en række ambitiøse projekter med 12 måneders prøvetid? Godt nok er der ikke teater til folket nu, men de får noget extraordinært at glæde sig til. Teater som er prøvet igennem, som en Peter Brook eller et Cirque du Soleil ville gøre det. Teaterhusene vil udvikle sig med projekterne, vi vil udfordre vores vanetænkning og skabe hidtil uset teater til publikum.

Jeg laver gerne Grimms eventyr på den måde det kommende års tid…