DET ER NU ELLER ALDRIG: KLIMAKRISEMØDE

DET ER NU ELLER ALDRIG: KLIMAKRISEMØDE

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

DET ER NU ELLER ALDRIG: KLIMAKRISEMØDE, METTE!

Ifølge IPCCs helt friske klimarapport skal verdens klimagasudledninger toppe senest i 2025. Om tre år!

Men globalt set udledes der stadig flere og flere drivhusgasser.

Vi er i et skræmmende kapløb mod tiden.

Et skræmmende kapløb, hvor økonomisk vækst konsekvent bliver prioriteret over klimaet og dermed fremtidige generationers eksistensgrundlag.

Og samtidig med at alarmklokkerne bimler, så soler Dan Jørgensen og Mette Frederiksen sig i international glans og blitzlys, når Danmark roses for sin klimapolitiske position.

Men sandheden er jo, at vi er et af de lande der udleder allermest og holdt op mod vores egne ambitioner, så halter den danske indsats.

For nylig dumpede Klimarådet regeringens indsats for andet år i træk. Essensen af kritikken er, at regeringen ikke formår at konkretisere, hvordan vi som samfund kommer i mål med at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030. Sådan som klimaloven foreskriver.

Vi har brug for en regering, som forstår alvoren. Som erklærer en nødsituation, og genåbner alle indgåede klimaaftaler.

En alvor, som forhåbentlig snart går op for regeringens støttepartier.

Så, “grønne Mette” – indkald til klimakrisemøde nu. Det ville ikke være for sent.

9 MÅNEDERS OVERTRÆK PÅ JORDENS RESSOURCER

9 MÅNEDERS OVERTRÆK PÅ JORDENS RESSOURCER

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

I dag er vi trådt ind i den sorte del af vores kalender. For i går var det National Overshoot Day. Det betyder, at vi nu i Danmark, har brugt vores naturressource-budget for 2022.

De resterende ni måneder af året må vi altså overtrække. Det betyder også, at hvis alle lande forbrugte, som vi gør i Danmark, så skulle vi bruge 4,2 jordkloder. 🤯

Igen understreger det for mig, at Alternativets mission om at skabe en seriøs omstilling til et bæredygtigt samfund er og bliver uhyggeligt vigtig.

Alternativet har ikke bidraget med mandater til nogen af de uambitiøse klimaaftaler. Er det fordi vi nyder at sige nej til aftaler eller at stå udenfor? Nej, Alternativets eksistensberettigelse er at bidrage til en konkret grøn omstilling, der kan sikre os imod klimakrisens konsekvenser og skabe en sikker fremtid for de næste generationer.

Vi har travlt, og den politiske ambition hviler på en alt-eller-intet-målsætning. For der er ikke et alternativ til at nå klimamålet. Der findes ingen halve løsninger. Vi skal i mål. 🌍

Derfor bakker Alternativet kun op, når aftalerne måler sig med den ambition.

HALV PRIS PÅ AL OFFENTLIG TRANSPORT

HALV PRIS PÅ AL OFFENTLIG TRANSPORT

Alternativet skriver:

HALV PRIS PÅ AL OFFENTLIG TRANSPORT

Det bliver dyrere og dyrere at transportere sig. Benzinprisen stiger og mange danskere har svært ved at få det til at løbe rundt.

Derfor kommer Alternativet nu med et udspil, der vil sikre at danskerne kan køre mere grønt og sikkert. Vi starter med at halvere prisen på tog og bus. Og sørger samtidig for at gøre det nemmere at bruge el- og delebiler.

Vil du med til en ny og grønnere fremtid?

KLIMABUDGET I KØBENHAVN

KLIMABUDGET I KØBENHAVN

Af Christina Olumeku, Alternativet

KLIMABUDGET I KØBENHAVNS KOMMUNE 💚

I sidste uge postede jeg om et forslag ang. klimabudget i Københavns Kommune, som Å stemte for 😁

Forslaget blev vedtaget! Men vi er ikke i mål, forslaget betyder, at forvaltningen kommer med et forslag til et klimabudget til budgetforhandlingerne i efteråret, som vi i Alternativet vil arbejde alt hvad vi kan få at få endeligt vedtaget!

Vi har særligt fokus på, at klimabudgettet skal indeholde så mange scopes som muligt (scope 1, 2 og 3) og, at vi ikke greenwasher noget som helst.

Jeg holder jer opdateret!

I kan se mig tale om problemstillingen i en video fra mødet i Borgerrepræsentationen her.

God torsdag til jer alle! 🍀

Klimaet har brug for høje ambitioner

Klimaet har brug for høje ambitioner

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Søndagstanker. Om ikke længere at være rød før grøn. Jeg håber, I vil læse med.

For et par år siden, sagde jeg, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det var rigtigt dengang. Men det er det ikke længere.

Da jeg blev statsminister, var noget af det vigtigste for det nye grønne flertal 70 %-målsætningen. Det var ikke vores opfindelse. Æren tilfalder SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Jeg er dybt taknemmelig for, at målet blev sat så højt. Først og fremmest fordi klimakrisen er alvorlig. Kloden har brug for, at vi sætter ambitiøse mål.

Samtidig fordi vi beviser, at vi kan gøre det på en dansk måde. Hvad mener jeg med det? Jo. Dengang i 2019 var jeg oprigtigt bekymret.

Kunne vi skabe store grønne forandringer uden at øge uligheden? Uden at arbejdsløsheden steg? Ville vi skabe en kløft mellem by og land? I sidste ende: Ville opbakningen til den grønne omstilling forsvinde, fordi konsekvenserne blev for store?

Det var derfor, jeg sagde rød før grøn. Det handlede ikke om, at jeg ikke var optaget af det grønne. Som barn købte jeg regnskov, før jeg købte makeup. Jeg donerede mine surt opsparede lommepenge til truede dyr. Og meldte mig ind i Verdensnaturfonden. Det grønne har altid fyldt meget for mig.

Nu er det snart tre år siden, Danmark fik en ny retning. Og vi er nået længere, end flere troede var muligt. Vi har lavet et utal af aftaler: Klimaloven. Grønnere vejtransport. Et stop for fremtidig olie- og gasindvinding i Nordsøen. En plan for fangst og lagring af CO2. Landbrugsaftalen. Mere havvind og grøn forskning. Og selvfølgelig verdens første energiøer.

Mere end 50 grønne aftaler. Samtidig er det lykkedes at styrke det sociale sikkerhedsnet. Vi har investeret i velfærdssamfundet. En ny ret til tidlig pension. En ny udligningsreform. Og et opgør med centraliseringen af Danmark.

Vi har bevist, at det er muligt både at være rød og grøn. På én og samme tid.

Vi kan være stolte af, at Danmark nu er et grønt foregangsland. Men vi skal gøre endnu mere. Derfor fortsætter vi. Vores prioriteringer den næste tid er blandt andet en grøn skattereform. Grønne indenrigsfly. Og udbygning af den vedvarende energi.

Klimaet har brug for høje ambitioner ☘️.

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

Af Margrete Auken

Vi skal have opdateret EU-landenes nationale klimamål!

Jeg skal i foråret forsøge at forbedre en af EU’s helt centrale klimalovgivninger på vegne af De Grønne. Det er den såkaldte ’byrdefordeling’ (Effort Sharing Regulation) der skal opdateres for at komme på linje med EU’s klimalov.

Byrdefordelingen er den eneste del af EU’s klimapolitik der sætter bindende klimareduktionsmål for hvert enkelt medlemsland. Den dækker over udledninger fra transport, bygningsopvarmning, landbrug og affaldshåndtering – og er hamrende vigtig!

I dag diskuterer vi den i Parlamentets miljøudvalg for anden gang, og mit budskab er blandt andet at vi skal fokusere på nødvendigheden af at få lukket nogle af de smuthuller i lovgivningen der truer effektiv klimahandling.

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

MÅLET MÅ VÆRE AT GØRE OS LYKKELIGERE

MÅLET MÅ VÆRE AT GØRE OS LYKKELIGERE

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

I går var jeg i DR Debatten, hvor vi talte om valgets udfald, og hvad resultaterne er udtryk for.

Som jeg ser det, så er det grønne og det røde fokus hos vælgerne et udtryk for, at flere og flere får øjnene op for, hvordan regeringen fejler den grønne omstilling.

Det, der skal til, er en helt ny måde at værdisætte på. Ensidigt fokus på økonomisk vækst er destruktivt. Vi skal i stedet bruge en ny økonomisk tankegang, hvor investeringer i mennesker og natur betragtes som dét – investeringer! Og ikke bare som udgifter.

Det er er ikke længere politikernes vigtigste opgave at sikre et rigere samfund, men et lykkeligere ét. Menneskelig trivsel inden for klodens bæreevne er det nye væsenligste parameter for et succesfuldt samfund.

Det er mit og Alternativets fokus. 💚

KÆRE KØBENHAVNER

KÆRE KØBENHAVNER

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

KÆRE KØBENHAVNER

I torsdags blev jeg inviteret til at holde en tale til Klimapåmindelsen. En vedholdende gruppe klimaaktivister, der hver torsdag minder politikerne på Christiansborg om, at vi står midt i en dundrende klimakrise.

Det har inspireret mig til at skrive nogle ord om, hvordan klimakrisen fik mig ind i politik. Og lidt om mine bæredygtige drømme for København.

Tilbage i 2014 sad jeg og skrev mit speciale på geografistudiet på Københavns Universitet. Det handlede om klimamæssige konsekvenser af ensidig fokus på økonomiske vækst i et lukket system, som kloden jo er. Det var enormt spændende, men for at være ærlig var det også ekstremt tungt, ja, næsten deprimerende at beskæftige sig med, fordi konklusionerne var så dystre.

Men så skete der noget.

Pludselig kunne jeg læse om det her nye politiske parti, der ønskede at lave politik på en helt ny måde. Et parti, der kaldte klimakrisen for nutidens største udfordring, og som krævede absolut handling.
Et parti, der arbejdede med vækstkritik og italesatte værdier som empati og mod.

Alternativet hed det, og partiet skilte sig så meget ud på den politiske arena, at jeg ikke var i tvivl om, at det var et parti for mig.

Siden da har historien vist, at mennesker kommer og går. Men jeg er blevet, og politikken og missionen om et Bæredygtigt samfund er den samme som i 2014.
Lige så grøn, progressiv og systemforandrende.

Og så har vi spolet frem til i dag, hvor der er godt to uger til kommunalvalget, hvor jeg er på valg. Det er jeg, fordi det er afgørende valg byens fremtid. Mere af det samme eller et skift mod en mere bæredygtig by.

København har de sidste godt 20 år gennemgået en gentrificering, der har resulteret i en vækstdrevet byudvikling. En udvikling af København, hvor man har solgt ud af de grønne områder og givet køb på værdifulde rekreative steder. Man har ladet industrikvarterene bebygge med indadvendte boligblokke på bekostning af de små kunstnerkollektiver og vækstlagenes iværksættere. Man har solgt ud af vores fælles kulturarv som Slagtergårdene på Vesterbro, Holckenhus og Astrid Noacks Atelier på Nørrebro, for flere enslignende dyre ejerlejligheder.

At vælge at bygge på Amager Fælled, Stejlepladsen og anlægge en Lynetteholm i Øresund, det er blot mere af det samme. Mere vækstdrevet byudvikling på præmissen om at kunne bygge sig ud af en boligefterspørgsel uanset prisen. Der er en økonomisk pris, og så er der en pris for kulturen, historien og de menneskelige fællesskaber, man smadrer, når man jævner natur- og kulturarv med jorden.

Vi har set det ske i andre storbyer før København. Og i Alternativet vil vi en anden vej. Vi vil et nødvendigt opgør med ensidig fokus på økonomisk vækst – i stedet vil vi understøtte en økonomi, der arbejder for menneskelig trivsel indenfor klodens bæreevne.

De sidste årtier er vi blevet betydeligt rigere, men er vi blevet lykkeligere? Næppe. Så lad os prioritere mere af det, der har betydning:

Natur, kultur og fællesskaber.

Det er dét, det kommende kommunalvalg handler om. Og jeg håber, du vil bruge din stemme, og at du vil bruge den på Det bæredygtige København.

Rigtig god søndag!💚

Kæmpe streg i klimasandet

Kæmpe streg i klimasandet

Af Leila Stockmarr, Enhedslisten

Sindssyg vigtig udmelding fra Kina, kæmpe streg i klimasandet.

Da jeg arbejdede med global kuludfasning i klimaministeriet, var den store hurdle: Hvordan får vi Kina (samt Japan og Korea) til at stoppe finansieringen af kulkraft i verdens fattige lande.
De tre lande er ansvarlige for mere end 95 procent af al udenlandsk finansiering af kulkraftværker. Det er sket nu!!!

Global kuludfasning er det mest afgørende for at vi kan nå Parisaftalens mål. Kina eksporterer kulteknologi til bl.a. Indonesien, Vietnam, Bangladesh, Pakistan og har indtil nu også investeret heftigt i Afrika som kulmarked. Også OECD-landene Japan og Sydkorea har indtil for nyligt eksporteret kulteknologi i Asien med anvendelse af eksportkreditter og for Japans vedkommende finansiering over udviklingsbistanden med henvisning til OECD’s retningslinjer for anvendelsen af eksportkreditter og OECD-DAC-reglerne for udviklingsbistand. Det vil de også indstille ( og ja, så skal de også lige i gang med deres nationale udfasning)

Please Dan Jørgensen og co.: Vi har alt for længe ventet på jeres undersøgelse af muligheden for at stoppe Danmarks udstedelse af eksportkreditter til fossile brændsler. Det er nu vi skal rykke, ikke sylte beslutningen. Vi bør ikke halse efter Kina men være helt i front her. Et nej til at eksportere vores klimaaftryk til fattige lande burde være lige til højrebenet. Og så sætter det immervæk også vores egen statsministers udmelding om dansk klimabistand – tyvstjålet fra den konventionelle klimabistand lidt i relief.