Paulo Coelho: Twitter er en kunstform

482390_10151509648331211_302869384_n

I et stort interview i The Guardian fortæller forfatteren Paulo Coelho om at bo i Geneve, sexorgier og erklærer Twitter for at være en kunstform beslægtet med lyrik. Paulo Coelho har næsten 10 millioner Facebook fans og over seks millioner Twitter followers. Når han er færdig med at skrive en bog – det tager typisk to uger – bruger han tiden på de sociale medier. Her er citatet om Twitter fra avisen:

“Twitter I think is an art. Because if you’re connected to people you learn how to summarise. I used to do that when I used to write lyrics. It was always the tendency of my life to be clear without being superficial.” He’s not superficial? “No. Each sentence is dense, poetic.”

Tidligere Google chef i Kina bliver censureret

Den tidligere Google chef Kaifu Lee bliver ofte censureret på Sina Weibo, det kinesiske svar på Twitter. Han må derfor ty til Twitter for at fortæller om situationen. Han har tillige udarbejdet en grafik der tydeligt viser hvor ofte han bliver censureret.

Fem steder du mister dine brugere på din landingsside

landing-page-optimization2

Marketing Pilgrim har et blog indlæg hvor de gennemgår fem punkter der skræmmer brugerne væk fra din landingsside. Det vil sige den side der kvitterer for en handling.

1. Forvirrende overskrifter
2. For meget navigation på en side der bør være simpel
3. Besværlige formularer
4. Manglende dialog
5. En upersonlig oplevelse

Du kan læse hele blog indlægget her.

For LEGO er sociale medier det lange seje træk

I dette podcast fortæller social media director Lars Silberbauer om plasticklods producentens tilgang til anvendelse af sociale medier. Han gør klogt opmærksom på at det handler om at etablere relationer på den lange bane og at der ikke er tale om korte kampagner med umiddelbar målbar ROI. Der skal desuden være plads til eksperimenter og fejl hvorfor engagementet og relationerne med brandet er altafgørende.

Beklædnings-computere er det helt store nummer for tiden

fuelband-features-nike-needs-to-revive

Det er ikke kun Google’s nye computerbriller og sko (sic!) der tager overskrifter for ‘beklædningscomputere’ for tiden. Også gummisko producenten Nike er med FuelBand projektet med på noderne. Jawbone har et tilsvarende armbånds koncept. Fast Company’s co.create site har en rapport om den seneste udvikling inden for Nike’s armbånds-projekt.

Formodet “falsk franskmand” forsvarer den japanske ære på Facebook

abe-facebook-page-japan-01-600x399

I Japan har det været stor virak omkring en heftig trafik på premierministerens officielle Facebook-side. I anledning af årsdagen for jordskælvs- og tsunami-katastrofen gjorde den japanske leder opmærksom på det kinesiske fravær til den officielle mindehøjtidelighed. Det satte gang i den evige debat om konflikten mellem Japan, Kina og Korea. Men der var én debattør der skilte sig særligt ud: en franskmand (med en profilfoto af en tysk fotomodel!), der dels skrev perfekt på japansk og dels kendte forbløffende meget til japansk historie. Var der tale om en social media muldvarp?