Camilla Stockmann: Derfor er BULLSHlT-historien aktuel i dag

Camilla Stockmann: Derfor er BULLSHlT-historien aktuel i dag

PRESSEMEDDELELSE

Forfatterne til bogen BULLSHIT, Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, modtog 5. januar 2018 den fineste hæder inden for dansk journalistik: Cavling-prisen. Læs her talen, som koncerndirektør i Gyldendal, Elisabeth Nøjgaard, holdt for parret ved overrækkelsen af prisen.

Det er indlysende, at vi i Gyldendal er stolte over at være forlaget bag Camilla og Janus og Bullshit-bogen.

Det er der især to grunde til.

Først og fremmest to ekstremt dedikerede forfattere, der har arbejdet vedholdende og intenst i mere end 2 år med projektet. De har med den største respekt for fakta og øjenvidneberetninger stredet sig gennem ikke mindre end 10.000 sider dokumentation fra Rigsarkivet, adskillige materialer tillidsfuldt udleveret af lærere, familiemedlemmer mfl knyttet til Bullshit-gruppen samt interviews af ca. 100 personer.

Forfatterne har holdt sig loyalt til den dokumentariske metode, men har en fabelagtig evne til at formidle stoffet levende og medrivende, så bogens læsere er både underholdt og bliver klogere undervejs.

Og dette »at gøre os klogere« er forfatternes anden særlige udmærkelse. Nemlig at de med BULLSHIT-bogen nøgternt fortæller os, hvad der egentlig var baggrunden for, at relativt almindelige børn i løbet af få år bevægede sig fra barndom til bandeliv til alt for tidlig død i en blodig bandekrig fra 1977-87. En krig der indebar en brutalitet, der ikke var set i Danmark siden 2. verdenskrig.

Om drengen, der stjal en dåse ananas på sin kostskole for belastede unge, fik tilnavnet Makrel og få år senere håndterede skarpladte våben, blev rockerpræsident og likvideret som ganske ung.

Camilla og Janus trækker i bogen en tankevækkende tråd til vor tids bandekrige. De gør opmærksom på, at hvor vi i dag er tilbøjelige at klandre miseren en forfejlet integrationsindsats i ghettomiljøerne, så var rockerkrigen et rent etnisk dansk fænomen.

Som prisvinderne skriver i bogen:

»Det var sovs og kartofler, det var kolonihavehuse i frostvejr, det var brune værtshuse, og det var piger og drenge, der hed Pia, Tina, Kim og Tim. Uanset hvad: Spørgsmålet om radikalisering er ikke blevet mindre aktuelt.«

Men der er også et tredje element, som tjener Camilla og Janus ære. Nemlig deres særlige indlevelse i de involverede og deres baggrund. Vi får i bogen helt originale portrætter af Bullshit-kvinderne: hvad fik dem til at underlægge sig det ekstreme kønshierarki, der i udstrakt grad involverede vold? Hvor mærkeligt det end kan forekomme, formår forfatterne at forklare den tryghed, der kunne være for kvinderne i det regelbundne og autoritative bande-regime.

Og læseren mærker tydeligt, at selvom fortællingen sker uden unødigt føleri, så går historiens konsekvenser ikke forfatterne urørte forbi, for som de skriver: »Familier gik i stykker, børn blev anbragt, nogle gik til i druk og stofmisbrug og fik psykiske eftervirkninger, og i dag er konsekvenserne af rockerkrigen stadig mærkbare.«

Tak til Camilla og Janus for værket, for at gøre os klogere. Og i dag en helt særlig tak til Cavling-komiteen for den spektakulære anerkendelse, som Cavling-prisen indebærer.

5. januar 2018
Elisabeth Nøjgaard, koncerndirektør i Gyldendal

Hvis Uffe Elbæk fra Alternativet skulle anbefale dig én eneste bog … så ville det være denne

Lyt til hele afsnit #6 af serien Litterære anbefalinger – denne gang med politiker Uffe Elbæk og forfatter Sofie Diemer – i GYLDENDAL PODCAST. Find det der, hvor du henter podcasts eller på www.gyldendal.dk/podcast.

Vært: Silke Fensman

J-Pop gruppe med hver sin krypto identitet

idols

Det måtte næsten komme. Et japansk idol agency har lanceret en J-Pop gruppe, hvor medlemmerne repræsenterer hver sin kryptovaluta.

18-årige Naruse Lara repræsenterer bitcoin cash (BCH) og er gruppens leder. 16-årige Hinano Shirahama repræsenterer bitcoin (BTC). 22-årige Suzuka Minami er neo (NEO). 17-årige Kanako Matsuzawa og Koharu Kamikawa er henholdsvis cardano (ADA) og nem (XEM). 15-årige Hinata Kozuki er ripple (XRP). Ether (ETH) og den japanske monacoin (MONA) er repræsenteret af henholdsvis Ami Amo og Momo Aisu respectively; de to sidste har valgt ikke at afsløre deres alder. Bemærk at litecoin (LTC) ikke er med.

Gruppen kalder sig for Virtual Currency Girls.

I dag udkom den sidste printudgave af Village Voice

I dag udkom den sidste printudgave af Village Voice

Den berømte New Yorker-avis Village Voice udkom for sidste gang på print i dag. Craigslist og andre internet sites har gradvist taget livet ud af lokalavisen. Læs historien om Village Voice på NPR her.

SOCIAL:

Den årlige IFA reportage fra Berlin: årets hits, årets trends og de danske forbindelser med Korea og Kina

Af Ronnie Rocket i Berlin

Når man træder ind i den monumentale Messe Berlin er det lidt ligesom at træde ind i Tempelhof, den gamle lufthavn i Berlin. Det er stort og voldsomt og frygtindgydende. Når man har været der i årevis ved man også at der venter et af verdens største elektronikmarkeder bag døren og det er en voldsom omgang at komme igennem. Selv hvis man blev i hallerne i en uge ville man ikke få set det hele. Området er så stort at man bliver nødt til at tage en bus for at komme rundt. Velkommen til IFA 2017.

Det første man skal beslutte ved indgangen er om man vil gå til højre eller til venstre. Japanske Sony ligger til højre og koreanske LG ligger til venstre. For 5-10 år siden ville jeg altid have valgt den japanske gigant, der har stået bag nogle af de største revolutioner i underholdningselektronik nogensinde. Men sådan er det desværre ikke længere. Jeg valgte derfor at gå til venstre.

LG er en af verdens største virksomheder, men lever lidt i skyggen af den endnu større Samsung. Det er lidt synd for LG producerer nogle forrygende produkter, der ofte bliver glemt i kampen mellem Apple og Samsung, når det gælder mobiltelefoner og ditto Sony/Panasonic når det gælder fjernsyn. De har heller ikke lige så mange marketingmuskler som Samsung, men det tænker man ikke over når man besøger dem på IFA.

Man bliver sluset ind til LGs overflødighedshorn af elektriske dimser gennem en imponerende tunnel af kurvede OLED 4K skærme, der får alle til at stoppe op og videofilme oplevelsen. De havde samme taktik sidste år. Men den virker og man ved at der skal ske noget specielt når man er kommet igennem tunnelen.

Det gør der også. En klassisk opgave på IFA er at kåre årets smartphone og årets fladskærm. LG stod for begge to i år. Der var faktisk hele to kandidater til smartphone vindere og de er begge delvist danske. Både den nye G6 og den nye topmodel V30 er nemlig udviklet i samarbejde med danske Bang & Olufsen, der står for lyden. V30 leveres ikke blot med eksklusive hovedtelefoner fra B&O Play, men også med indbygget DAC-modul, der gør denne smartphone til den bedste telefon, når der gælder lyd. Men alt i alt var det også den telefon man helst ville tage med hjem fra messen og det er det parameter, der afgører den sag.

LG brillierer i øvrigt med en særlig produktportefølje, der går under navnet ‘LG Signature’. Det er luksusprodukter, som der er gjort noget særligt ud af. Fladskærmen i serien er ikke blot den fladeste, men også det flotteste fjernsyn både når det gælder design, billedkvalitet og selve helhedsopfattelsen. De har simplethen slået Sony Bravia med denne model. LG Signature konceptet blev desuden markeret med en futuristisk kunstudstilling på første sal for lige at sætte skabet på plads. Det var med stor stolthed at man gik derfra velvidende at lille Danmark også var med til at sørge for at årets produkt blev LGs V30.

B&O Play var også tilbage igen i år med egen stand. Der var ikke skyggen af Beats eller Bose og det danske B har også positioneret sig som det ypperste brand og produkt inden for bærbar lyd. Den eneste konkurrence ser ud til at komme fra den gamle østrigske virksomhed AKG, som Samsung nu ejer efter overtagelsen af amerikanske Harman, der var den nuværende ejer af AKG. Men umiddelbart ser B&O ud til at have sat sig på tronen for personal audio og det solide samarbejde med LG vil være med til at cementere denne position.

Efter besøget hos LG og B&O Play tog vi bussen til Open City, der er en gigantisk hal i de gigantiske messe-system. Den sidder Samsung helt alene på. Når man går ind i den hal minder det om at vade ind i en science fiction-film. Man får straks en fornemmelse af hvordan det hele kommer til at se ud i fremtiden. Årets laptop var f. eks. en Samsung Note8 kombineret med den nye DeX-hub, Bluetooth keyboard og kurvet skærm. Din laptop er på vej hen til samme kirkegård som din desktop.

Med hvad så med Sony, spørger den nysgerrige læser. Vi gik den lange vej tilbage og besøgte de japanske kollegaer fra Panasonic undervejs. Denne gigant har tillige et stort område, hvor forbrugerelektronik (tænk frisør, beauty salon, live køkkener, robot-vaskemaskiner, med meget mere) møder underholdningselektronik. Panasonics hifi mærket hedder som bekendt Technics og de havde fået sit sædvanlige sideafsnit, hvor man bl.a. præsenterede en ny grammofon med direct drive drev. Dette nye flagskib blev udstillet sammen med de klassiske modeller med tilsvarende teknologi gennem tiderne. Det er en god idé at kombinere de klassiske produkter med de helt nye. Det skaber en vis tryghed og giver en god oplevelse, hvor nyt møder klassisk, hos kunderne.

Nå, ja, det var Sony. De har stadig ikke nogen mobiltelefon, der ser ud til at kunne blive et hit. De oser af kvalitet, men er simpelthen for tunge at danse rundt med. Bravia har fået baghjul af koreanerne. Der var ikke rigtige nogle banebrydende nyheder. Der var en ny robot, der lignede noget fra tresserne. Og så var der en gigantisk ghettoblaster, der lignede en Hollywood rekvisit fra firserne.

Men Sony har stadig PlayStation, der er det stærkeste kort i produktporteføljen. Og gaming er blevet VR. Der var en lille VR lounge med et par maskiner og et bord, hvor der stod ‘Fully Booked’. Hos Samsung var der måske 100 VR-sæder og forskellen på de to virksomheder var meget udtalt. Sony har også indhold. De ejer både film- og musikselskaber. På standen er en lille “pladebutik”, hvor man kan lytte til grammfonplader på det nyeste Sony hovedtelefoner. På væggen hang nogle mere eller mindre tilfældige grammofonplader, der ikke viste styrken i Sony Musics store repertoire. I stedet var der tre grafikker hvor der stod: “Sony Music”, “Universal Music” og “Warner Music”.

– Hvorfor har I dem hængende på Sony-standen, spurgte jeg forundret.
– Det er fordi de er Sony datterselskaber, svarede en af Sony-værterne.
– Nej, det er de ikke, forklarede jeg og gik derfra med en blanding af forundring og medlidenhed.

Kinesiske virksomheder har samlet sig i sin egen hal. Der er mange pudsige stande med akavede designs og sjovt engelsk. Men nede i et forkølet hjørne fandt vi en lille kinesisk virksomhed, der havde specialiseret sig i “designede routere”. Topmodellen var designet af danske Jacob Jensen Design. Du ved. Opkaldt efter ham fra B&O.

Note: denne blog artikel vil løbende blive fulgt op med foto indtryk på Instagram her: www.instagram.com/signal_dk.

 

Danske Bang & Olufsen nærmer sig mere og mere et ægteskab med sydkoreanske LG med nyt 4K fjernsyn og butikschefen i Manchester har allerede udsendt en YouTube-video selvom det er helligdag i Storbritannien

Danske Bang & Olufsen nærmer sig mere og mere et ægteskab med sydkoreanske LG med nyt 4K fjernsyn og butikschefen i Manchester har allerede udsendt en YouTube-video selvom det er helligdag i Storbritannien

B&O brand promo:

B&O produkt promo (bemærk WebOS!):

Se butikchefens klip her: