Camilla Stockmann: Derfor er BULLSHlT-historien aktuel i dag

PRESSEMEDDELELSE

Forfatterne til bogen BULLSHIT, Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, modtog 5. januar 2018 den fineste hæder inden for dansk journalistik: Cavling-prisen. Læs her talen, som koncerndirektør i Gyldendal, Elisabeth Nøjgaard, holdt for parret ved overrækkelsen af prisen.

Det er indlysende, at vi i Gyldendal er stolte over at være forlaget bag Camilla og Janus og Bullshit-bogen.

Det er der især to grunde til.

Først og fremmest to ekstremt dedikerede forfattere, der har arbejdet vedholdende og intenst i mere end 2 år med projektet. De har med den største respekt for fakta og øjenvidneberetninger stredet sig gennem ikke mindre end 10.000 sider dokumentation fra Rigsarkivet, adskillige materialer tillidsfuldt udleveret af lærere, familiemedlemmer mfl knyttet til Bullshit-gruppen samt interviews af ca. 100 personer.

Forfatterne har holdt sig loyalt til den dokumentariske metode, men har en fabelagtig evne til at formidle stoffet levende og medrivende, så bogens læsere er både underholdt og bliver klogere undervejs.

Og dette »at gøre os klogere« er forfatternes anden særlige udmærkelse. Nemlig at de med BULLSHIT-bogen nøgternt fortæller os, hvad der egentlig var baggrunden for, at relativt almindelige børn i løbet af få år bevægede sig fra barndom til bandeliv til alt for tidlig død i en blodig bandekrig fra 1977-87. En krig der indebar en brutalitet, der ikke var set i Danmark siden 2. verdenskrig.

Om drengen, der stjal en dåse ananas på sin kostskole for belastede unge, fik tilnavnet Makrel og få år senere håndterede skarpladte våben, blev rockerpræsident og likvideret som ganske ung.

Camilla og Janus trækker i bogen en tankevækkende tråd til vor tids bandekrige. De gør opmærksom på, at hvor vi i dag er tilbøjelige at klandre miseren en forfejlet integrationsindsats i ghettomiljøerne, så var rockerkrigen et rent etnisk dansk fænomen.

Som prisvinderne skriver i bogen:

»Det var sovs og kartofler, det var kolonihavehuse i frostvejr, det var brune værtshuse, og det var piger og drenge, der hed Pia, Tina, Kim og Tim. Uanset hvad: Spørgsmålet om radikalisering er ikke blevet mindre aktuelt.«

Men der er også et tredje element, som tjener Camilla og Janus ære. Nemlig deres særlige indlevelse i de involverede og deres baggrund. Vi får i bogen helt originale portrætter af Bullshit-kvinderne: hvad fik dem til at underlægge sig det ekstreme kønshierarki, der i udstrakt grad involverede vold? Hvor mærkeligt det end kan forekomme, formår forfatterne at forklare den tryghed, der kunne være for kvinderne i det regelbundne og autoritative bande-regime.

Og læseren mærker tydeligt, at selvom fortællingen sker uden unødigt føleri, så går historiens konsekvenser ikke forfatterne urørte forbi, for som de skriver: »Familier gik i stykker, børn blev anbragt, nogle gik til i druk og stofmisbrug og fik psykiske eftervirkninger, og i dag er konsekvenserne af rockerkrigen stadig mærkbare.«

Tak til Camilla og Janus for værket, for at gøre os klogere. Og i dag en helt særlig tak til Cavling-komiteen for den spektakulære anerkendelse, som Cavling-prisen indebærer.

5. januar 2018
Elisabeth Nøjgaard, koncerndirektør i Gyldendal

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s