PRIVILEGIEBLINDHEDEN MÅ IKKE GØRE OS FØLELSESKOLDE

Af Helene Liliendal Brydensholt, Alternativet

PRIVILEGIEBLINDHEDEN MÅ IKKE GØRE OS FØLELSESKOLDE ❄️
I fredags efter fyraften tog jeg turen til et middagsselskab på gåben fra Snekkersten Station. En dejlig frostklar aften med den smukkeste udsigt over Øresund og Sverige i horisonten som følgeskab.

Halvvejs nede ad bakken trak jeg vejret dybt og brugte fem minutter på at stå og tænke over, hvor heldigt og privilegeret det er, at jeg er født i Danmark.

I Danmark har jeg haft en tryg opvækst og et sikkert liv. Jeg har aldrig skullet bekymre mig om skudsalver i gaderne eller bomber, der falder ned fra himlen. Med mit rødbedefarverede pas har jeg kunnet rejse frit rundt i verden og bosætte mig i Australien, Holland og England uden at jeg er blevet set skævt til, diskrimeret eller stigmatiseret på baggrund af mit oprindelsesland.

Denne tryghed, sikkerhed og frihed har været og er mig og andre danske statsborgere forundt, fordi vi ved et lykketræf er født i Danmark. Og fordi denne tryghed og frihed har været en selvfølgelighed siden vi blev født, glemmer vi også, at det er et privilegie.

Når vi glemmer hvor privilegerede, vi egentlig er, så glemmer vi også, at det langt fra er alle, der vokser op og bor i lande med en sikker og tryg tilværelse. Og når disse medmennesker kommer til vores land, banker på og beder om beskyttelse, så vil vi aldrig kunne forstå eller sætte os ind i hvad de har oplevet og været igennem i deres liv.

Men bare fordi vi aldrig kan sætte os 100% ind i hvordan det må være at føle sig nødsaget til at flygte fra sit hjemland og være på flugt, må det ikke betyde, at vi ikke gør forsøget. For når vi nægter at forsøge at sætte os i andres sted, bliver vi apatiske og følelseskolde over for dem, der kommer udefra og beder om vores hjælp. Og det er den form for følelseskoldhed, vi har oplevet i dansk asyl- og flygtningepolitik de sidste mange år. Hvor skiftende regeringer fører deres flygtningepolitik uden skelen til værdier som medfølelse og empati.

Jeg håber, at dansk asyl- og flygtningepolitik snart vil stå over for et skifte. Et skifte, hvor vi begynder at behandle flygtninge med den værdighed og omsorg, vi også ville yde over for vores egen nabo, hvis hun i desperation bankede på vores dør og spurgte om hjælp.

Det er enormt hårdt at tvinge sig selv til at sætte sig i flygtninges sted og lytte til deres voldsomme historier fra krig og flugt. Men det er en nødvendighed for at vi forstår og er villige til at give flygtninge den beskyttelse, som vi selv ved et tilfælde er så privilegerede at være vokset op med.

Kom så Danmark. 🇩🇰 Lad os få en human flygtningepolitik, hvor vi behandler andre som vi selv ville ønske, at vi blev behandlet, hvis vi var i deres sted!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s