
Af Pernille Skipper
Der har aldrig været så mange smittede pr. dag, og de ansatte på vores sundhedsvæsen har ikke været så pressede som de er nu. Endelig bliver behandlingsgarantien suspenderet! Og endelig bliver privathospitalerne også bedt om at hjælpe til, selvom deres bundlinje hellere ville noget andet. Det har vi forsøgt at overbevise regeringen om i flere uger.
Men jeg er bekymret. Igen. Jeg håber, at du er vaccineret, og at dine børn bliver det, hvis de er over 5 år. Og så håber jeg, at kan klare en vinter mere. Af hensyn til de svageste. Af hensyn til de pædagoger og lærere, der virkelig er pressede. Og ikke mindst af hensyn til det sundhedspersonale, der er vores alle sammens vigtigste og samfundskritiske klippe, men som er så voldsomt tyndslidte og slet ikke værdsat nok.
Herhjemme lader vi legoen ligge fremme og forbereder os på en hverdag hovedageligt herinde med os selv.
Pas på hinanden. Både når det kommer til smitte og når det kommer til vores alle sammens mentale helbred. Det bliver en hård vinter på mange planer.