Venuseffekten

Af Nikolai Bisgaard-Kristiansen

Hejsa alle sammen ❤

Her i mandags, var jeg til forpremiere på en dansk film, som igennem de sidste ca. 2 måneder, blev til en film, som jeg glædede mig vildt meget til.

Der er tale om Anna Emma Haudals spillefilms debut, som hedder, Venuseffekten.

Filmen blev jeg gjort opmærksom på for ca. halvanden år siden, da Soundvenue (tror jeg), meddelte at instruktøren bag komedie-serien, Doggystyle, skulle instruere sin første film.

Jeg er ret så glad for Doggystyle-serien og blev derfor straks interesseret i hvilken film det så skulle være.

I starten af september, ved dette års Odense-Film-Festival, var Anna Emma Haudal så tilstede ved en form for interview, og ved dette interview viste hun ca. 3 eller 4 minutter af filmen, som var nok til at, jeg øjeblikkeligt ville se mere.

Jeg fik den jo så set i mandags og jeg blev ærlig talt, blæst ret så meget omkuld over det som jeg var vidne til!

Lad mig først starte med, at fortælle lidt hvad filmen egentlig går ud på.
Den handler om Liv, der kommer ud af en gartner-familie og som ellers ser ud til at have det ganske godt, med at arbejde i familiens gartneri og hygge med hendes kæreste Sebastian.

Men så pludselig en dag, dukker en dame i gartneriet, iklædt klitoris-kostume, og som er vej til polterabend, men som ikke kunne få sin bil til at starte.

Den dame hedder Andrea og pludseligt, begynder Liv lige pludseligt at se meget mere til Andrea.

Nu tænker flere nok; Jamen, den film har jeg da set før, eftersom andre film (såsom Kyss Mig eller Imagine Me & You), lidt har noget der minder om denne historie.

Men der hvor Anna Emma Houdal, dog har et særligt es i hendes ærme, er i form af filmens enorme sanselighed, som jeg personligt virkelig sjældent har været vidne til i danske komediefilm.

Fordi, eftersom at Livs arbejde foregår i et gartneri og blandt planter og i-og-med, at Andrea, ligeså har en særlig forbindelse til naturen og den ro som den giver hende, så udnyttes dette groft til at give lydene fra blæsten eller vinden, fuglene eller fluer eller bier, plads i filmen og de får virkelig meget plads!

Alt dette er bl.a. til Lars Halvorsens største fortjeneste, fordi filmens Lyddesign, tilnærmelsesvis formår at blive en karakter i sig selv, da den virkelig hjælper med til at forstærke filmens budskab om at finde sig selv, hvilket (for mig) er noget der bedst gøres i stilhed, hvilket Venuseffekten er fyldt af!

Cinematografien af Valdemar Winge Leisner er også fantastisk, da dette særligt er med til at skabe den store romantiske stemning, som Venuseffekten også er fyldt af,.

Dette gøres særligt i scenerne blandt Liv og Andrea, hvor kameraet fokusere på samtlige blikke som Liv sender til Andrea (og vice-versa) og dernæst gøres dette via små-krydsklipninger til naturen som på sin vis er med til at symbolisere den kærlighed som summer omkring parret.

Hertil, skal der også lyde stort cadeau til Sofie Marie Kristensen, da filmens krydsklipninger til naturen, virkelig tilføjer noget særligt og dernæst fordi, at filmen har en virkelig perfekt og rolig pacing, hvilket ligeledes giver en særlig sanselighed, da filmen dermed giver tid til netop dette i op til flere scener.

Filmens skuespil, er også fuldkommen perfekt!

I filmens altoverskyggende hovedrolle som Liv, er der Johanne Milland, der simpelthen har hendes filmdebut her.

Hende kan man roligt starte med at holde øje med, fordi hun er, vitterligt som skabt til rollen som Liv!

Johanne er perfekt, fordi hun virkelig smukt og meget diskret viser den store forundring over nogle nye kærlighedsfølelser som hun hidtil nok aldrig har følt for.

Dernæst er hun perfekt, fordi hun på alle måder smukt og meget følsomt viser de komplekse følelser, når hun over for sine forældre skal udtrykke at hendes kærlighedsliv nu er anderledes og ligeledes er hun dybt rørende og hjerteskærende, når hun kæmper med at acceptere at kærligheden ikke er så nem igen og at forandringer kan være svære.

Ligeledes viser hun også en fremragende komisk timing, på en ret underspillende måde, hvilket er noget som går igen hos stort-set alle i filmen.

Og alt i alt, er Johanne Millands portrættering af Liv, slet og ret helstøbt og på alle måder noget som jeg kun har kærlighed til overs for.

Disse ord kan også bruges om Josephine Park der portrættere Andrea der pludseligt bliver forelsket i Liv.

Josephine Park er dybt charmerende og virkelig skøn som en kvinde der tilnærmelsesvis lever i ét med naturen og som føler stærke overfor Liv, hvilket ligeledes udtrykkes via stærke og længselsfulde ansigtsudtryk.

Samtidig viser Josephine Park også en stor kompleksitet, i hendes portrættering af Andrea, da hun samtidig også har sit at slås med, i forhold til at håndtere de kampe, som kærligheden også giver, når man at gå helhjertet ind i et forhold.

Som de mest kendte skuespillere i filmen, er der Lars Mikkelsen & Sofie Gråbøl i rollerne som som Livs forældre,

Begge yder virkelig skønne og dybt sympatiske præstationer, hvor Lars Mikkelsen er lidt klumpedumpede på en meget kærlig måde og hvor Sofie Gråbøl portrætterer en moder, der virkelig gerne vil have at hendes familie holder sammen uanset hvad, samtidig med at hun også gerne vil skabe ro og harmoni i hendes eget liv.

Fælles for alle de andre i filmen (ligeså Morten Hee Andersen, der spiller Livs bror Jonas), er at de alle er dybt sympatiske og simpelthen bare yder skønne præstationer og dernæst så fungerer de alle (og her selvfølgelig særligt Johanne Milland & Josephine Park), perfekt sammen!

Rent musikalsk, har den ekstremt talentfulde og virkelig seje Jenny Rossander (AKA. Lydmor), lavet et virkelig fantastisk elektronisk score og dertil sange til filmen, som ligeledes forstærker filmens sanselighed og dernæst i flere scener, formår at fortælle det som filmens karakterer ikke kan udtrykke med sagte ord.

Og overordnet, så er jeg ikke bange for at kalde Venuseffekten, for dén bedste danske film som jeg har set i år (jeg har fortsat “Flugt”, til gode) og dernæst den bedste danske romantiske komedie i muligvis 22 år (eftersom Den Eneste Ene & Kærlighed Ved Første Hik, begge udkom i 1999).

Dette er ikke kun på grund af filmens enorme sanselighed og den gode balance mellem humor og alvor og en perfekt romantisk stemning og kemi, men lige så meget fordi at Anna Emma Haudal, formår at lave en film som handler lige så meget om at elske andre, som i vigtigheden ved at elske sig selv og stå ved dén man er, uanset hvilke tanker andre måtte have om én.

Og i forhold til min biograf-oplevelse med filmen, vil jeg faktisk sige at jeg var så opslugt af filmen og så decideret vild med den, at jeg kunne udholde at der på begge sider, hvor jeg sad og bag ved mig, sad nogle middel-aldrende kvinder der stort-set kommenterede hele filmen.

Selv på grund af dét, var jeg virkelig vild med det jeg så og det er i den grad, en mega cadeau til Venuseffekten og Anna Emma Haudal!

Så ja, hvis man gerne vil se en fantastisk dansk film, en fantastisk dansk romantisk komedie og sågar en sanselig dansk romantisk komedie, så kan jeg kun anbefale, Venuseffekten, som i den grad står som et mesterværk for mig!

❤❤❤❤❤❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s