
Fredag den 19. februar – Vær med til fødslen af et nyt, dansk koncerthus:
Et gammelt bymuseum. En drøm. Og nu er det vedtaget: Det gamle bymuseum på Vesterbro i København bliver til koncertsted. De næste to år skal stedet renoveres, men fredag aften fejrer huset at projektet lykkedes, med en dobbeltkoncert med strygekvartetter og moderne Klezmer. Det bliver ikke kedeligt, men det bliver uden publikum. Dem har P2 til gengæld, når et nyt dansk koncertsted fødes. Musikken leveres af Den Danske Strygekvartet og Mames Babegenush. Rie Koch er vært for ’P2 Koncerten’ fredag klokken 19.20.