Anbefaling: Radio4 og TV2

Af Signe Wenneberg

ANBEFALING og kæmpe ros til TV2 NEWS og Radio4: Nu hvor P1-morgen og Deadline er ude af spillet – og nu hvor DR sender gamle film, i stedet for at dække krisen (bortset fra i en glimrende TV-avis, tak for den) – så vil jeg hermed anbefale følgende: TV2 NEWS – hold da op, hvor er det flot journalistisk arbejde – og den politiske redaktør er naturligvis igennem i slips og fuld professionalisme fra hjemmet i Thurø her til morgen. Ligesom alle andre journalister er igennem og teknikken er i top… Alle journalister ser ud til at være på tæerne og klar til at rapportere, hjemmefra og ude i marken. Jeg hører, at News bliver gjort tilgængelig til alle Yousee kunder snart, som en ekstra gratis kanal her i krisen. Det er rettidig omhu og vildt god stil, TV2 NEWS!

Jeg kører ekstremt meget i bil i disse dage (jeg har en mor i sommerhus-karantæne og jeg forsøger at skaffe nye opgaver), så jeg hører radio og kan ikke se News. Jeg er inkarneret P1-morgen-lytter og hører det normalt hver dag og er meget glad for værterne og indholdet. Men havde jo så en kæmpe radio-krise i går, da P1-morgen gav sig til at spille Nik & Jay mm, mens vi oplever den største krise i vores levetid. En publicistisk fejlslutning, der nok fortsat skal blive debatteret.

Jeg har været så barnlig, at jeg ikke har villet høre Radio4, fordi jeg var så ked af, at Radio24Syv er lukket. Men må jeg hermed varmt anbefale morgenfladen på Radio4 – helt uden musik og med virkelig god dækning af journalister: Her til morgen var der fx meget grundigt fokus på at solo-virksomheder er dem, der er hårdest ramt i krisen og på at der er en blind vinkel på dem (der er nul dagpenge, nul hjælpepakkestøtte, nul ordrer og dermed nul mulighed for hjælp fra banker). Tak til de dygtige journalister på Radio4.

Må jeg også anbefale BBC World service som er nemt at have på en knap på DAB-radioen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s